Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandwich-Øerne - Sandwirth - Sandy - Sandy Hook - Sandy River - Sandys, Frederick - Sandzen, Sven Birger - Sandø - Sandøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
volcanoes etc. from the Hawaiian islands [New York
1890]; W. D. Alexander, History of the
Hawaiian people [smst. 1892]; A. Marcuse,
»Die hawaiischen Inseln« [Berlin 1894]; J. A.
Owen, The Story of Hawaii [New York 1898];
W. F. Blackman, The Making of Hawaii
[London 1899]; Logan, Hawai, its people,
climate and resources [Honolulu 1903]; Bryan,
Natural History of Hawaii [smst. 1916];
Hitchcoch, Hawaii and its volcanos [smst.
1911]).
M. V.
Sandwirth [’santvert], se Hofer.
Sandy [’sändi], By i det sydlige England,
Bedfordshire, og 30 km VSV. f. Cambridge med
(1921) 3409 Indb. Oprindelsen til S. er den rom.
Koloni Salinæ, hvoraf der findes Levninger i
Nærheden.
G. G.
Sandy Hook [’sändi-’huk], Odde paa
Østkysten af U. S. A., Stat New Jersey, dannes
af en langstrakt og smal, sandet Landtange
lige over for Sydenden af Long Island. Inden
for S. H. er Sandy Hook Bay.
G. Ht.
Sandy River [’sändi-’rivə] »Sandflod«, Flod
i U. S. A., udspringer i Staten Virginia,
danner Grænsen mellem West Virginia og
Kentucky og falder i Ohio ved Catlettsburg. S. R.
er sejlbar paa en Strækning af 70 km indtil
Warfield.
G. Ht.
Sandys [’sändiz], Frederick, eng. Maler
og Tegner, f. 1829 i Norwich, d. 1904, hører til
det moderne Englands betydeligste Illustratorer.
Søn af en Maler kom han tidlig paa Londons
Akademi, vakte Opmærksomhed ved sine
Karikaturer (Ruskin) og gjorde i Beg. af 1860’erne
Furore i Kunstkredse ved sine
Illustrationstegninger i Once a week o. a. St. (»Den gamle
Chartist«, »Kong Warewolf’s Død«, »Harald
Haarfager« i Dürer’sk Stil m. m.). Endvidere
en Del Portrætter, samt i Olie og Akvarel
Billeder som »Oriana« (1861), »Morgan le Fay«
(1864), »Medea« (1869), »Perdita« (1879) o. s. v.
A. Hk.
Sandzen, Sven Birger,
svensk-amerikansk Maler, f. 1871, uddannet i Paris 1892—94,
derefter knyttet til Nordamerika, hvor han
1899 blev Forstander for en Kunstskole i
Kansas; har vundet Navn i sit ny Fædreland, især
ved farverige Bjerglandskaber. 1905 udgav han
With brush and pencil med egne Illustrationer.
A. Hk.
Sandø (Sandoy), en af de sydlige
Færøer, ligger S. f. Strømø og N. f. den anden
større Ø Syderø; korteste Afstand til disse er
henh. 6 og 17 km. Fra førstnævnte (samt Hestø)
skilles den ved Skopen Fjord, og Syd for S.
mellem denne og Syderø ligger de tre smaa Øer,
Skuø, Store- og Lille-Dimon. Den langagtige Ø
strækker sig fra NV.—SØ. c. 23 km med en
største Bredde af 8 km. Ved Nordspidsen ligger
den lille Klippe Troldhoved, skilt fra Øen ved
Høddasund; paa Øens Vestkyst ligger Bugten
Sandsvaag. Den nordlige Del af Vestkysten er
høj og stejl med Fuglebjerge, og inde paa Øen
findes ogsaa paa fl. St. høje og vilde
Klippepartier, det højeste Punkt, Tinden (Tindur) er
479 m; men i det hele er Overfladen mere jævn
og plateauagtig end paa de fleste andre af
Færøerne; c. Halvdelen ligger under 200 m, og
kun smaa Omraader over 400 m; men ihvorvel
der findes meget frodige Marker og
Græsgange, er dog kun faa km2 dyrkede. Ved en
Sænkning, der gaar fra Sandsvaag mod NNV., og
hvori findes fl. smaa Søer, deriblandt Sands
Sø, deles Øen i en større østlig og en mindre
vestlig Del. Hele Arealet er 112,1 km2, og 1.
Febr 1921 fandtes der 250 Gaarde og Huse med
1294 Indb. (1901: 1063, 1850: 543, 1801: 396).
Der er 4 Sogne (Sand, Skopen, Skaalevig og
Husevig), som sammen med Skuø og Store
Dimon danner et Pastorat (Præstegæld) i
Færøernes Provsti (Kbhvn’s Stift) og tillige udgør
S. Syssel. Dettes Areal er 124,7 km2 med 286
beboede Steder og 1443 Indb. Sysselmanden
(tillige over Sydstrømø) saavel som Præsten
har Bopæl i Bygden Sand.
M. S.
Sandøy, Herred i Romsdal Sorenskriveri,
Molde Politidistrikt, Møre Fylke, (1920) 1237
Indb og 16,04 km2. S., der udgør et Sogn under
Aukra Præstegæld, begrænses af Herrederne
Haram, Vatne og Aukra, hvorhos det mod NV.
grænser til Havet. S. er det vestligste Herred
i Romsdal. Det bestaar af c. 300 Øer, Holme og
Skær, hvilke ligger paa begge Sider af
Harøfjorden og Lyngværfjorden. Den største Ø er
Harøy, der er 13,8 km2, hvoraf 10,2 tilhører S.;
Resten tilhører Haram Herred. Alle øvrige
Øer er smaa; bl. de største af disse bør
nævnes: Sandøy, Finøy, Gaasøy, Sæterøy, Orten,
Husøy og Lyngvær, hvilken sidste egl. er en
Samling af ganske smaa Øer. Den sydvestlige
Del af Harøy er det, som tilhører Haram
Herred; Resten tilhører ogsaa S. I Grænseskellet
hæver Fjeldet Harøbur sig til en Højde af 148
m; for øvrigt er Øen som Regel flad. Her
findes fl. Gaarde, men ogsaa temmelig meget af
Myrstrækninger. Sandøy er et Par km lang og
indtil 1 km bred. Paa den nordvestlige Del
findes et lidet c. 50 m højt Fjeld, Varden. Øens
sydlige Halvdel er dyrket; her ligger fl. Gaarde
og Sognets Kirke. Paa Husøyen, der ogsaa har
nogle Gaarde, findes paa Nordøstsiden et Par
mindre Højder, af hvilke Heia (52 m) er den
højeste. Straks NV. f. Husøyen ligger den lille
Ø Ona med et 2. Ordens Fyr. Orten er i den
nordlige Del myrlænt; i den sydlige Del dyrket
og beboet. Øerne Finøy, Gaasøy og Sæterøy er
ligeledes alle delvis dyrkede og beboede, hvad
der for øvrigt ogsaa gælder om nogle af de
endnu mindre Øer. Den til Dyrkning skikkede
Jordbund inden for dette Herred er som Regel
god og frugtbar; men Jordbruget tilsidesættes
af Hensyn til Fiskerierne, i hvilke saa godt som
hele Befolkningen tager ivrig Del. Skov findes
ikke; men Trærødder i Myrene viser, at her
har været Skov i gamle Dage. Af Arealet er
3,02 km2 Ager og Eng, 0,01 km2 Skov, 0,03 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr.
Udbyttet af Fiskerierne var 1918 528125 Kr, deraf
falder 400000 Kr paa Storsildfisket. Der er fl.
Tranbrænderier og Tørvfabrikker og en
Motorfabrik. Som Brændsel benyttes Tørv, der
findes i tilstrækkelig Mængde. Af Vande og Bække
findes kun nogle faa og ganske smaa. Mange af
Herredets Sejlløb er temmelig urene. Af
Ankerpladser kan nævnes Ona Havn, et Par Havne
ved Lyngvær, en Havn paa Husøens Vestside,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
