Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Francisco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træhusene med Bygninger af Mursten, Staal og især
armeret Beton. Faa Byer i Verden har et saa
helt igennem moderne Forretningskvarter som
S. F. Karakteristisk for Market Street er Huse
paa 8—18 Etager. I øvrigt har gammel spansk
Bygningsstil nogen Indflydelse paa S. F.’s
nyere Arkitektur. Golden Gate Park i den
vestlige Del af Byen omfatter 410 ha, tidligere en
øde Sandstrækning, nu et subtropisk Paradis.
Nordligst i Byen ligger den saakaldte Presidio
ell. Militærreservation, der ogsaa har Karakter
af en prægtig Park, 624 ha stor. Ved Foden
af Nob Hill ligger det kin. Kvarter, Chinatown,
med sine Templer, Basarer og Spillebuler; det
blev fuldstændig ødelagt 1906 ved Branden, men
er atter opbygget og har bibeholdt sin
orientalske Karakter, selv om de hygiejniske
Forhold er forbedrede. S. F. har ogsaa et stort
Jødekvarter, et sp. Kvarter og et ital. Kvarter.
Samfærdselen i Byen lettes ved et udstrakt
Sporvejsnet. I de Gader, hvor Stigningen er
stærk, anvendes Kabelsporveje, hvilket System
S. F. har Æren af at have indført 1873 som
den første af alle Byer.
De monumentale Bygninger i S. F. er ikke
af stor Interesse. Af kirkelige Bygningsværker
nævnes Jesuitternes store Kirke og Skole, St
Ignatius. De fornemste af verdslig Art er
Raadhuset (City Hall), Justitspaladset (Hall of
Justice) og Toldhuset, der er genopførte efter
Jordskælvet, samt Posthuset, der, bygget af
Granit, modstod Branden. S. F. er endvidere
kendt for sine store Hoteller. Der findes en
halv Snes større Teatre, og desuden nævnes
det berømte Forlystelsessted Cliff House, der
ligger V. f. Byen ud mod Oceanet. Byen er rig
paa humane Institutioner som Hospitaler og
Understøttelsesselskaber, paa offentlige
Biblioteker og Klubber. University of California
ligger for største Delen i Berkeley; dog er nogle
af Univ.’s Afdelinger anbragt i S. F., nemlig
California School of Fine Arts, Hastings College
of Law, Medical School, Hooper Foundation for
Medical Research, College of Dentistry og
College of Pharmacy. Bl. de offentlige Biblioteker
nævnes Sutro Library (117000 Bd) og Public
Library (250000 Bd). Memorial Museum i
Golden Gate Parken indeholder arkæologiske,
etnografiske, antropologiske og naturhistoriske
Samlinger. Blandt de videnskabelige Selskaber
fremhæves California Academy of Sciences.
S. F. har en ret betydelig Industri, der bl. a.
omfatter Sukkerraffinaderi, Slagteri,
Kødkonserves, Maskinindustri og Skibsbyggeri. Men
først og fremmest er S. F. en Handelsby. Det,
S. F. skylder sin stærke Vækst, er
Beliggenheden ved en af Stillehavskystens faa gode
Havne og paa et Sted, der er forholdsvis let
tilgængeligt fra det indre Nordamerika. Ved
Gulv- og Sølvgravninger i Bjergene, ved
Opdyrkningen af den rige kaliforniske Dal og
navnlig efter Aabningen af Pacificbanen til de
østlige U. S. A., opdyngedes i S. F. umaadelige
Værdier, der blev Genstand for de vildeste og
mest eventyrlige Spekulationer, indtil
Omsætningen af sig selv gled ind i ordnede Forhold.
2,7 % af U. S. A.’s Eksport og 3,5 % af
Importen gaar over S. F. De vigtigste
Handelsvarer er Korn, Tømmer, Frugt, Fisk, der især
udføres, Sukker, The og Kaffe, der indføres.
De vigtigste Handelsforbindelser er med
Britisk Columbia, Sydamerika, Kina og Japan samt
Philippinerne, Hawaii og Alaska. Havnen er
en af de bedste i Verden. S. F.-Bugten er i
Virkeligheden Verdens største Naturhavn, med
et Areal paa henved 1200 km2, hvoraf 200 km2
sikker Ankerplads, 6—25 m dyb. 1923 var den
samlede Tonnage af indgaaende Skibe 1,86 Mill.
 |
| Situationsplan over San Francisco. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
