Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opholder sig mest i Træer og Buske, hvor de
søger Føden, der bestaar af Insekter, Larver
og Bær, og hvorfra de ogsaa lader høre deres
oftest smukke Sang. Reden, der er ret løs,
bygget af Straa og foret med Hestehaar,
anbringes oftest lavt i Buske. Æggene, 4—6 i Tal,
har paa hvidlig Bund brunlige Pletter; ofte
udruges 2 Kuld Æg. Slægten tilhører som
ynglende mest de tempererede Egne af den gamle
Verden, medens de om Vinteren drager mod
Syd. De i Danmark ynglende kommer i første
Halvdel af Maj, trækker bort i Aug.—Septbr.
Hertil hører Havesangeren (S. hortensis
Gm.), saa stor som en Spurv, graabrun paa
Oversiden, lidt lysere paa Undersiden, med en
lys Stribe fra Næbet over Øjet. Havesangeren
yngler i den største Del af Europa, i Norge helt
op i Finmarken. I Danmark er den alm. i de
fleste Egne, undgaar som dens Slægtninge den
egl. Højskov, men findes mest i Krat, unge
Bevoksninger af Løv- og Naaletræer samt i
Haver. Den kommer henimod Midten af Maj,
færdes mest skjult mellem Løvet, men giver sig til
Kende ved den vedholdende Sang, der kun
bestaar af faa, men vellydende Toner, og er
sammenlignet med »et sagte rislende Kildevæld«.
Munkefugl (Afb., se Farvetavle
Sangfugle, 21 og 22) (Munk, Haveskade,
Sorthovedet Sanger, norsk ogsaa: Sorthætte) (S.
atricapilla L.), lidt mindre end Havesangeren,
som den ligner i Farve, men let skelnes fra,
ved at Panden og Issen hos Hannen er
skinnende sorte, hos Hun og Unger rødbrune. Paa
Madeira findes en Race, der er sortebrun paa
Kroppen, med helt sort Hoved og Hals. Munken
yngler i det meste af Europa, i Norge op til 66°
n. Br. og kun sparsomt. I Danmark er den,
undtagen i det nordligste Jylland, alm. paa lgn.
Steder som Havesangeren, ynder dog mere
Fugtighed. I Levevis og Redebygning ligner den
ogsaa Havesangeren, saavel som i Sangen, der
dog let kendes, dels ved at Strofen er kortere,
og dels ved, at den ender med nogle fra den
øvrige Sang forsk. stærke Fløjtetoner.
Gærdesanger (Gøgemoder, Græssmutte;
norsk ogsaa: Møller) (S. currucca L.), noget
mindre end de foregaaende, graabrun paa
Ryggen, lysere paa Undersiden med graat Hoved
og hvid Strube. Den yngler i det meste af
Europa og en Del af Asien, i Norge op til
Trondhjemsfjorden, i Danmark over hele Landet, er
her den hyppigste af Slægten. Den kommer
omkr. 1. Maj, paa denne Tid findes den ofte i
overordentlig Mængde paa Gennemtræk; lave
Naaletræsbevoksninger, Hegn og Haver er dens
Ynglepladser, hvor den anbringer den meget
løst flettede Rede lavt i Buske, f. Eks.
Stikkelsbærbuske. Den er mere livlig og urolig end dens
Slægtninge, ligner i sin Færd mere
Løvsangeren; Sangen er en sagte Kvidren, der ender
med en kraftig Tone, gentaget en halv Snes
Gange i hurtig Rækkefølge, sammenlignet med
et Møllehjuls Klapren (heraf det tyske Navn
»Müllerchen«).
Tornsanger (norsk: Graasanger) (S.
cinerea Briss.), noget større end Gærdesangeren,
som denne med askegraat Hoved og hvid
Strube, men let kendelig fra de andre ved den
rødbrune Farve paa Ryg og Svingfjer og et
Rosaskær paa den hvidgraa Underside;
Udbredelsen er omtr. som Gærdesangerens. I
Danmark er den i udpræget Grad Tjørnehækkenes
og Skovkanternes S., medens den dog ogsaa
findes i aabne Haver og lave Naaletræer.
Sangen er ikke saa vellydende som hos de øvrige
Arter, idet den indeholder en Del urene Toner,
og Strofen kun er kort; til Gengæld foredrages
den med oppustede Fjer paa Strube ell. Isse,
ell. i Luften, idet Fuglen hæver sig lidt op og
daler med udbredte Vinger. Den er i det hele
en urolig og livlig Fugl, der straks lader sin
vrede Stemme høre, naar man nærmer sig
Rede ell. Unger.
Høgesanger, Brystvatret S. (S.
nisoria Bechst.), den største af Slægten, med
askegraa Ryg og hvid Bugside med graabrune, tætte
Tværstriber, der er mest udprægede hos
Hannen, er en noget sydligere Art, der en enkelt
Gang er truffet i Norge og kun sparsomt
yngler i Danmark. Sangen minder mest om
Havesangerens, men foredrages som Tornsangerens.
 |
| Fig. 1. Øverst: Høgesanger (Sylvia nisoria). I Midten: Havesanger (Sylvia hortensis). Nederst: Munk (Sylvia atricapilla). |
 |
| Fig. 2. 1: Gærdesanger (Sylvia eurrucca). 2: Tornsanger (Sylvia cinerea). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
