Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangværk - Sanhedrin - Sanherib - Sanicula - Sanidin - Sanidinit - Sanikel - San Ildefonso - Sanitetslæge - Sanitetstjeneste, Sanitetsvæsen - San Jacinto - Sanjil - San Joaquin - San Jorge - San Jorio, Passo di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forflyttet til Frue Kirke og brændte her 1807
sammen med Kirken. Holberg omtaler gentagne
Gange disse S. i sine Epistler (II Nr 96, III Nr
291 o. fl.). 1904 blev Kbhvn’s ny Raadhus
forsynet med et S.
S. L.
Sanhedrin, d. s. s. Synedrium (s. d.)
Sanherib (Sancherib), Bibelens Navn paa
en ass. Konge, af hvem vi har mange
Mindesmærker, der gerne begynder med hans Navn,
som man i Reglen læser: Sin-akhi-irba (eller
-erib) (»O Maanegud gør Brødrene
mangfoldige!«). S. omtales ogsaa af Herodot, der (II,
141) kalder ham Sanacharibos. Han fortæller
om S., at et Felttog, han foretog imod
Ægypten, fik en uheldig Afslutning, idet Musene en
Nat bed alle hans Soldaters Buestrenge over,
saaledes at S. skyndsomst maatte tiltræde
Tilbagetoget. I Bibelen fortælles ligeledes om et
af S. foretaget Felttog til det sydlige Syrien,
der en Tid lang løb heldig af, idet fl. vigtige
jødiske Byer, som Lakisch., indtoges af
Assyrerne, ligesom ogsaa Kong Hezekias udredede en
stor Tribut. Men da Assyrerne ikke var
tilfredse hermed og beredte sig til at storme
Jerusalem, bortreves største Delen af den ass. Hær
af Pest: »Herrens Engel for ud og slog i
Assyrernes Lejr 185000 Mand« (Esaias 36, 1—37, 36;
2. Kong. 18, 13—35), hvorpaa S. skyndsomst
ilede hjem til Assyrien. Af S. haves fl.
Bygninger i Ninive og en Del historiske Indskrifter, i
hvilke han med Nøjagtighed beskriver saavel
sine Sejrvindinger som sine Byggeforetagender.
Derimod omtaler han ligesom andre ass. Konger
aldrig Uheld og Nederlag. Imidlertid kan man
dog ved nøje at agte paa de Begivenheder, han
beskriver, tydelig se, at der ofte maa være
udbrudt farlige Oprør, og at Egne og Riger, der
tidligere har været undertvungne, i Mellemtiden
maa have afkastet det ass. Aag; heri kan man
med Rette se en stiltiende Bekræftelse paa
Rigtigheden af Efterretningen i Bibelen og hos
Herodot om, at S. har haft et stort Uheld i det
sydlige Syrien. S., der var Søn af Sargon, lod
under sin Regering (705—681 f. Kr.) affatte fl.
længere historiske Indskrifter. Den ældste læses i
paa den saakaldte »Bellino’s Cylinder«, er
affattet 701 og fortæller om to store Felttog, det
første imod Babylon, der havde gjort Oprør
ved Sargon’s Død. En anden Cylinder
(»Taylor’s«) fortæller om 8 Felttog; det 3. er et Tog
til Syrien, der maa være foretaget i Aarene
701—700. Paa dette blev Fønikerne og
Filistrene overvundne, Lakisch o. a. jødiske Byer
indtagne, Ægypterne og Ætioperne, der var
komne Syrerne til Hjælp, blev slagne og kastede
tilbage til Ægypten, Tribut modtaget fra Juda
Konge o. s. v. De sidste Aar optoges af Kampe
med Babylonierne, der ofte fik Hjælp fra Elam.
Om Tidspunktet, til hvilket det store Uheld paa
Toget i Sydsyrien (mod Jøderne) er at henføre,
er Meningerne delte. Nogle mener, at det
afsluttede det tredje Felttog og følgelig henhører
til Aarene 701—700; andre derimod, at det først
indtraf mod Slutn. af hans Regeringstid. S. blev
myrdet af en (ell. to) af sine Sønner, hvorpaa
en tredje Søn, Assurhaddon, blev Konge efter
ham. Mange af de Skulpturværker, hvormed
Væggene i det af S. opbyggede Palads i Ninive
var prydede, er af Layard bragte til British
Museum. Man ser her f. Eks. Indtagelsen af
den jødiske By Lakisch. (Litt.: G. Schmith,
History of S. from the cuneiform Inscriptions
(udg. af Sayce, Lond. 1878]).
V. S.
Sanicula, se Sanikel.
Sanidin, se Feldspat.
Sanidinit kaldes de lyse, kornede og
væsentlig af Sanidin bestaaende Klumper, der findes
som indesluttede Masser i adskillige trakytiske
og fonolitiske Lavabjergarter, ell. som af
Vulkanerne løst udkastede Masser i Tuf. Særlig
kendt er S. fra Laacher See i Rhin-Provinsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Sanikel (Sanicula L.), Slægt af
Skærmplanterne (Vandnavle-Gruppen), fleraarige
Urter med enkelte ell. haanddelte Blade og smaa,
faablomstrede Skærme i Top. Blomsterne er
dels tvekønnede, dels hanlige i samme Skærm;
de sidste langstilkede. Tydeligt Bæger findes.
Frugterne kugleformede, uden Ribber, men
besatte med Krogbørster. 20 Arter. Skov-S.
(S. europæa L.) er 20—40 cm høj og har
haandsnitdelte Blade med savtakkede og i Spidsen
3-lappede Afsnit. Blomsterne er rødlig-hvide.
I Danmark er den alm. i Skove; i Norge vokser
den langs Kysten til Trondhjemsfjorden; den
blomstrer i Højsommeren og var tidligere
Lægeplante.
A. M.
San Ildefonso [-ildæ’fånså], se La Granja.
Sanitetslæge kaldes i Kbhvn dels to under
Stadslægen ansatte Læger, der særlig har med
den sanitære Side af Tilsynet med Fabrikker
m. m. at gøre, dels fire Læger ved
Sundhedskommissionen, under hvem hører henh.
Børneforsorgen, Bolighygiejnen,
Levnedsmiddelkontrollen og Epidemivæsenet.
P. J. J.
Sanitetstjeneste, Sanitetsvæsen, se
Militærlægevæsen.
San Jacinto [’sän-dзə’sintou], Flod i U. S. A.,
Texas, udmunder ved Houston i en Arm af
Galveston Bay. S. J. er 192 km lang og sejlbar
paa 72 km.
G. Ht.
Sanjil [saŋ’ki£], lille By i Colombias
Østcordillere, 1140 m o. H., Tobaksavl,
Fremstilling af Hatte, Bomulds- og Uldvæveri.
M. V.
San Joaquin [saŋ-kåa’kin], Flod i U. S. A.,
California, udspringer paa den vestlige
Skraaning af Sierra Nevada og strømmer med
nordvestlig Retning gennem den kaliforniske
Dalsænkning, idet den navnlig Ø. fra modtager
talrige Tilløb. 90 km fra San-Francisco-Bugten
forener den sig med Sacramento River. S. J.
har en samlet Længde paa 565 km, men er
kun i sit allernederste Løb sejlbar for større
Fartøjer. Paa en Strækning af 240 km befares
den dog af Baade.
G. Ht.
San Jorge [saŋ-’kårkæ], S.-J.-Bugten,
Golfo de San George, Bugt paa
Østkysten af Patagonien i Sydamerika, ligger
under 45—47° s. Br. og er uden Havne og
Bebyggelse. Det patagoniske Terrasseland falder her
brat af imod Havet med 200 m høje
Klippevægge.
(H. P. S.). M. V.
San Jorio, Passo di, tysk Joripasz,
Passage over en Alpekæde paa Grænsen af
Italien og den schweiziske Kanton Ticino, er
1056 m højt og fører fra Bellinzona (222 m o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
