Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankoniaton - Sankt - Sankt Albani - Sankt Andreasberg - Sankt Antonius Ild - Sankt Bernhard - Sankt Bernhardin - Sankt-Bernhards-Hunde - Sankt Blasien - Sankt Croix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falskneri af Wagenfeld; smlg. Grotefend, »Die
Sanchumatonische Streitfrage« (Hannover 1836).
V. S.
Sankt (lat.), hellig, jfr Saint og San.
Sankt Albani, se Albani.
Sankt Andreasberg [zaŋt-an’dre.asbærk],
By i preuss. Prov. Hannover i Regeringsdistrikt
Hildesheim ved Jernbanelinien Scharzfeld—S. A.,
har (1919) 3364 Indb. S. A. er en af de ældste og
betydeligste Bjergbyer i Harzen, ligger i en
Højde af 570—660 m o. H., har mange
uregelmæssige stejle Gader samt en Kuranstalt.
Fabrikation af Trævarer og Cigarer, Væveri,
Savmøller, Kniplingsfabrikation samt kendt
Kanariefugleavl. Ved den siden Slutningen af 15.
Aarh. bestaaende Bjergværksdrift udvindes
Sølv, Bly, Kobber, Jern og Kobolt.
Samson-Skakten naar en Dybde af 190 m under
Østersøens Overflade. P. Gr. a. sin Mineralrigdom
benævnes S. A. Harzens Mineralkabinet. I den
sidste Tid er Bjergværksdriften dog gaaet
meget tilbage.
(Joh. F.). O. K.
Sankt Antonius Ild (ignis sacer), se
Ergotisme.
Sankt Bernhard, Navn paa to Pas i den
vestlige Del af Alperne, 1) Store S. B. ligger
paa Grænsen af den schweiziske Kanton Wallis
og den ital. Prov. Aosta og er en
Forbindelsesvej mellem Rhône-Dalen og Dora Baltea-Dalen.
Fra Martigny i Nærheden af Rhône fører Vejen
gennem Drance-Dalen (Val d’Entremont) over
Orsières (882 m o. H.), Liddes (1338 m) og
Bourg Saint Pierre (1633 m) til Cantine de
Proz (1802 m). Gennem en vild Kløft (Defilé
de Marengo), der kan spærres fuldstændig ved
Laviner ell. i Snestorm, gaar Vejen opad til
det berømte Hospits S. B., der ligger 2472 m
o. H. og er den højest liggende Vinterbolig paa
Alperne. Ø. og V. f. Passet hæver sig Toppene
Mont Velan og Grand Golliaz, der er henh.
3765 m og 3238 m o. H. Fra Hospitset fører Vejen
Syd paa over Saint Rhémy (1632 m) og Etroubles
(1280 m) til Aosta. Til Fods kan Stykket fra
Martigny til Hospitset tilbagelægges i 11 Timer
og herfra til Aosta i 6. I den højeste Del af
Passet har man maalt en aarlig
Middeltemperatur paa ÷ 1,7°, medens Jan. i Gennemsnit
har ÷ 8,7°, Apr. ÷ 3,5°, Juli 6,6° og Oktbr
÷ 1,1°. I omtr. 9 Maaneder falder der Sne. Paa
dette Sted ell. et Stykke V. f. det nuv. Hospits
laa der i Oldtiden et Tempel, hvor Wallis’
daværende Beboere, de saakaldte Verager, tilbad
Guden Penninus. Senere opførte Romerne her
et Juppiter-Tempel, som Kejser Konstantin lod
nedbryde og erstatte med et kristent Kapel,
der imidlertid snart forfaldt. Oprindelsen til
Hospitset saavel som til Passets nuv. Navn
gaar tilbage til 962, da en savojisk Adelsmand
Bernhard af Menthon her byggede et Kloster.
Dette erhvervede sig snart store Rigdomme, af
hvilke en Del dog 1587 inddroges af Emanuel
I af Savojen. Den ældste af de nuv. Bygninger
er fra Midten af 16. Aarh. og kan huse 45
Gæster; i en Nybygning (1898) findes yderligere
80 Senge. Kirken er fra 1686. Aarlig passeres
S. B. af c. 220O0 Mennesker, der uden Betaling
finder gæstfri Modtagelse i Klostret. Munkene,
der er af tysk, fr. ell. ital. Nationalitet, er
videnskabelig uddannede gejstlige af
Augustinerordenen. I Klostret findes Bibliotek samt
naturhistoriske og antikvariske Samlinger. Meget
ejendommeligt er Klostrets Lighus, hvor man
opbevarer Ligene af de i Snestormene og
under Lavinerne Omkomne. I den kolde,
bakteriefri Luft er de indtørrrede til en Slags Mumier.
De berømte Sankt-Bernhards-Hunde benytter
Munkene til Eftersøgning af de af Sneen
overraskede Alpevandrere, naar der nedefra
telefonisk gives Meddelelse om deres Afgang. Den
opr. Race er uddød og erstattet af
Newfoundlændere, der bedre taaler Klimaet og næsten er
lige saa udmærkede Hjælpere. I den nyere Tid
er S. B. desuden blevet berømt ved Napoleon’s
Overgang fra 15.—20. Maj 1800, hvilken Daad
maa regnes til Krigshistoriens dristigste
Foretagender. Over S. B. paa en Vej, der hidtil kun
var benyttet som Ridesti, førtes 150 Kanoner
og alt det Træn, der hører til en slagfærdig
Armé. I Klostrets Kapel begravedes General
Desaix, der faldt ved Marengo, og Napoleon lod
her rejse et Mindesmærke over ham.
Udvidelsen af Vejen over S. B. til Kørevej er paa
schweizisk Side fuldført 1893, paa ital. 1905.
Om Sommeren er der 3 Gange daglig
Automobilforbindelse mellem S. B. og Aosta.
2) Lille S. B. ligger i Vestalperne i de
saakaldte grajiske Alper paa Grænsen af
Frankrig og Italien og fører fra Isère til Dora
Baltea. Skønt Lille S. B. hverken er saa berømt
ell. saa befaret som S. B., er det dog et
bekvemt Alpepas med en 1870 fuldendt Kørevej,
paa hvis højeste Punkt (2188 m o. H.) der
ligeledes findes et Hcspits. Sandsynligvis er det
gennem dette Pas, at Hannibal i sin Tid førte
sin Hær over Alperne.
(H. P. S.). O. K.
Sankt Bernhardin, se Bernardino.
Sankt-Bernhards-Hunde, se Hunde, S. 873.
Sankt Blasien [zaŋt-’bla.ziən], klimatisk
Sommerkursted i det sydlige Schwarzwald
(Baden), 800 m o. H., i en Egn, der er rig paa
Naaleskove.
E. F.
Sankt Croix [saŋ’t)-kro’a ell. sant-kråj’s],
(Sainte Croix, Santa Cruz), Ø af de
amer. virginske Øer i Vestindien, ligger S. f.
St Thomas, adskilt fra denne Ø ved oceaniske
Dybder, og har et Areal af 218,33 km2 med
(1917) 14901 Indb. Øen har Form af en
langagtig Trekant med Spidsen mod Ø. Kysten er
omgivet af betydelige Koralrev. En lav
Bjergryg, der i Mount Eagle naar en Højde af 380
m, strækker sig langs Nordkysten, medens der
langs Sydkysten findes en større Strækning
Lavland. Øen er opbygget af gl. Eruptiver og
Koralkalk. Klimaet er tropisk. I
Christianssted er Febr den koldeste Maaned med 24,8°
i Middeltemp., Aug. og Septbr de varmeste med
28,3° i Middeltemp. Den største Del af Aaret
blæser Nordøstpassaten, om Sommeren blæser
dog ofte sydlige Vinde. Sommeren og
Efteraaret er de regnrigeste Aarstider og tillige
den Del af Aaret, hvor man kan vente
Orkaner. Vinteren er dog ingenlunde regnløs. Den
aarlige Regnmængde i Christianssted er 118,3
cm, hvilket i et tropisk Klima ingenlunde er
nogen betydelig Størrelse. Ofte lider Øen af
langvarige Tørkeperioder. Omtr. 1/3 af S. C. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
