- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Gotthard-Banen - Sankt Hans Bille - Sankt Hans Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pfaffensprung-Sløjfetunnel og den frem- og
tilbagegaaende Sløjfe med Tunneler ved begge
Ender ved Wasen, hvor Banen altsaa
befinder sig i 3 forsk. Højder. Paa den sydlige
Rampe findes 2 Sløjfetunneler baade ved
Dazio Grande og ved Biaschina. Paa hele
Banen findes i alt 80 Tunneler og Galerier af
tilsammen 46,356 km’s Længde, og 13 af
Tunnelerne er over 1 km lange. Det samlede
Antal Broer og Gennemløb paa hele Banen er 1234
med en Totallængde af 6,471 km; den længste
Bro (over Tessin ved Cadenazzo) er 256 m
mellem Endepillerne, og den største
Spændvidde paa 75 m findes paa Inschi-Broen over
Reusz; ved Zug findes den længste, af Sten
byggede Viadukt, nemlig bestaaende af 21 Buer
à 7,1 m Spændvidde. Foruden forannævnte
Anlæg findes en Mængde andre Anlæg til
Beskyttelse af Banelinien mod Laviner, Nedfald af
Sne, Is og Sten, Træer m. v., som Støttepiller,
Mure, Sten- og Jordvolde, brede og dybe
Grave m. v. Overbygningen bestod opr. af 7,5 m
lange Jernskinner (à 36,5 kg pr løb. m),
fastnaglet til Træsveller; nu er den i det væsentligste
forstærket til 12 m lange Staalskinner (à 46 kg
pr løb. m), fastboltet til 8 Jernsveller pr Stk.;
største Delen af Banen er nu udbygget til
Dobbeltspor.

Sankt Gotthard-Tunnelen er en af
de længste, eksisterende Jernbanetunneler (se
ogsaa under Simplon-Banen); Arbejdet
paabegyndtes Septbr 1872, og der arbejdedes ind
fra begge Ender af den; 29. Febr 1880 naaede
de to Boringer hinanden i en Afstand af 7795
m fra den nordlige Indgang. Afvigelserne i
Tunnelretningen var kun 33 cm og i Højden 5 cm.
Arbejdet udførtes af den kendte Entreprenør L.
Favre
fra Genf i Henhold til Kontrakt af 7.
Aug. 1872 med S.-G.-B.-Selskabet og fuldendtes
December 1881. De samlede Anlægsudgifter
for Tunnelen, inklusive Overbygning, Spor og
særlige Anlæg har beløbet sig til noget over
60 Mill. frc. d. v. s. 4000 frc. pr løb. m.
Tunnelen er 14,998 km lang, og det tager 17 à 23
Minutter at køre igennem den fra Göschenen
Station (1100 m o. H.) til Airolo Station (1145,82
m o. H.). De til Udboringen anvendte
Boremaskiner (Ferroux og Mac Kean-Seguin’s
System) dreves ved komprimeret Luft af 6—7
Atmosfærers Tryk, frembragt ved Hjælp af
Kompressorer, der var opstillede ved
Tunnelindgangene og var drevne af Vandturbiner;
Vandkraften toges fra Floden Reusz (mindst
1500 H. K.) paa Nordsiden samt Floderne
Tessin og Tremola (mindst 1000 H. K.) paa
Sydsiden; den daglige, gennemsnitlige Fremrykning
fra begge Sider tilsammen, fordelt paa hele
Byggetiden (7 Aar og 5 Maaneder), beløb sig til
5,5 m; den største Fremrykning naaedes i Aug.
1878 med 278 m, d. v. s. gennemsnitlig 8,96 m
pr Dag. Som Sprængmiddel brugtes næsten
udelukkende Dynamit. Som oftest arbejdedes
der i fast Sten (Glimmerskifer, Gnejs og
Granit), men enkelte Steder, navnlig paa
Nordsiden, fandtes stærkt leret, forvitret Gnejs, der
udøvede et meget stort Tryk, saaledes at
Udmuringen af Tunnelen maatte foretages 3
Gange, sidst med 1,5 m tykke Granit-Kvadersten.
Til stor Gene var ogsaa Vandtilløbene, der var
størst paa Sydsiden, hvor det 2092 m fra
Sydindgangen naaede Maksimum med 348 l pr
Sekund. Ventilationen under Arbejdet
bevirkedes dels direkte ved den tilførte fortættede Luft,
dels ved den Luft, der var benyttet i
Boremaskinerne og de ligeledes ved komprimeret Luft
(12 Atm.) drevne Lokomotiver (1 m Sporvidde),
der brugtes til Transport af de bortsprængte
Stenmasser. Efter Tunnelens Fuldendelse viste
Forskellen i Barometerstand og Temp. ved de
to Ender sig i Beg. tilstrækkelig til at sikre
Luftfornyelsen; senere har den stærkt forøgede
Toggang nødvendiggjort et Ventilationsanlæg
(System Saccardo). Den højeste, observerede
Temp. under Arbejdet var 30,8° C. Hele
Tunnelen er beklædt med Murværk.

Den samlede Anlægskapital (inkl. Udgifter til
Driftsmateriel, til Tab paa Aktier og til
Amortisation) for hele S.-G.-B.’s Net androg 1. Maj
1909 i alt c. 300,5 Mill. frc.; fra denne Dag
overtog de schweiziske Statsbaner hele Banen
for 200,84 Mill. frc. hvoraf 117,09 Mill. frc.
repræsenterede de af Aktieselskabet optagne Laan
mod Sikkerhed i Baneanlæggene. Novbr 1913
vedtoges det at elektrificere den 110 km lange
Strækning Erstfeld—Bellinzona.
G. K.

Sløjfetunneler ved Wasen paa Sankt Gotthard-Banen.
Sløjfetunneler ved Wasen paa Sankt Gotthard-Banen.


Sankt Hans Bille, se Lampyridæ.

Sankt Hans Dag, d. 24. Juni, fejredes i den
tidlige kristne Kirke som Johannes Døbers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0962.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free