- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
932

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanktion - sanktionere - Sankt Jan - Sankt Johann - Sankt Johannes Stiftelse - Sankt Jørgen - Sankt Jørgensbjerg - Sankt Jørgensgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte mindre korrekt udtrykkes saaledes, at han
har et absolut Veto. I den danske Grl. er dette
særlig slaaet fast i § 24, hvorefter Kongens
Samtykke udfordres til at give en
Rigsdagsbeslutning Lovskraft, og hvorefter et af
Rigsdagen vedtaget Lovforslag er bortfaldet, naar
det ikke af Kongen er stadfæstet inden næste
Rigsdagssamling. I Norge har Kongen dog kun
et suspensivt Veto ved alm. Love og siden en
Grundlovsbestemmelse af 1913 slet intet Veto
ved Grundlovsbestemmelser. Heller ikke i
Bulgarien har Kongen noget Veto ved
Forfatningsændringer. I øvrigt har Monarkens Veto — det
gælder ogsaa nu den norske Konges blot
suspensive Veto — nu under parlamentarisk Styre
ikke mere stor praktisk Bet.; i England
betragtes det endog forlængst som gaaet helt ud af
Brug. I Danmark nægtede Kongen sidste Gang
S. i Aaret 1865.

I Republikker har Præsidenten som Regel ikke
nogen egl. Sanktionsret, men kun et suspensivt
Veto. I de Forenede Stater har Præsidenten
saaledes kun et Veto, der falder bort, hvis
Loven igen vedtages med 2/3 Flertal af begge
Kongressens Huse; alligevel er dette Veto, selv om
det sjældent anvendes, faktisk af ikke ringe
Bet. En lgn. Myndighed har Guvernøren oftest
inden for Unionens enkelte Stater, ja
undertiden kan han her endog nedlægge Veto imod
en enkelt Bestemmelse i en Lov. I Finland kan
Præsidenten nægte at stadfæste en Lov med
den Virkning, at den først bliver gældende, hvis
Rigsdagen efter ny Valg igen vedtager den, og
i Tyskland kan Rigspræsidenten, inden han
udfærdiger en af Rigsdagen vedtaget Lov,
bestemme, at den først skal forelægges Folket til
Afgørelse ved Folkeafstemning.
K. B.

sanktionere, stadfæste, bekræfte, give
Sanktion (s. d.).

Sankt Jan (Saint John, Saint Jean)
(se Kortet, S. 936), Ø i de U. S. A. tilhørende
Jomfruøer i Vestindien, ligger Ø. f. Skt
Thomas og har et Areal af 50,40 km2 med (1917)
969 Indb. Øen er opfyldt af lave, indtil 387 m
høje Bjerge. Den er næsten ganske udyrket,
bevokset med Skov og Krat. Indbyggerne er
Negre, hvoraf de fleste hører til Hernhutternes
Samfund. Der findes 7 offentlige Skoler. Øen
blev i 17. Aarh. taget i Besiddelse af de Danske
sammen med Skt Thomas; solgtes 1917 til
U. S. A.
M. V.

Sankt Johann [zaukt-], Forstad til
Saarbrücken, indlemmet 1909.

Sankt Johannes Stiftelse opførtes af
Kjøbenhavns Kommune 1885 til
Forsørgelsesafdeling for mere værdige, arbejdsføre trængende
op optager en Karré, hvis Front er vendt mod
Sortedamsdossering, medens Bagsiden vender
ud mod Blegdamsvej. Anstalten sorterer under
Magistratens 3. Afdeling og bestod indtil 2.
Marts 1918 af Arbejdshuset,
Optagelsesanstalten og Sygehuset. Derefter er Arbejdshuset
overført til Arbejdsanstalten Sundholm, og S. J.
S. omdøbt til »Almindeligt Hospital«
med Plads for 800 Personer. Til Hospitalet er
knyttet et Sygehus med 180 Senge, der ogsaa
udefra optager Patienter, som lider af
uhelbredelig Benskade, kroniske Sygdomme m. v.
Endelig findes endnu paa Anstalten et
Optagelseshjem for de under Fattigvæsenet
sorterende Børn, som midlertidig kan anbringes
her, indtil deres varige Anbringelse er ordnet.
A. Gl.

Sankt Jørgen, se Georg, Sankt.

Sankt Jørgensbjerg, se Bjerget.

Sankt Jørgensgaard er det danske
(nordiske) Navn paa Middelalderens
Isolationsbygning for Spedalske. I denne Tidsperiode laa
Oprettelsen af Hospitaler i Hænderne paa
Gejstligheden, og i de sydlige Lande kom man
tidligt ind paa at indrette Anstalter til at huse
Patienter, lidende af bestemte Sygdomme, og
kun dem (Pest, Skurv, Tuberkulose, veneriske
Lidelser etc.). Spedalskheden ligestilledes med
Pesten i social Henseende, idet man
formodede, at Sygdommen kunde overføres fra en
Person til en anden, ansaa den for uhelbredelig
og kendte de Lemlæstelser, den kunde give
Anledning til. Man nægtede derfor de Spedalske
Adgang til Byerne og indrettede Huse udenfor
Bymuren, i hvilke de skulde bo, efter at en
Kommission af Repræsentanter for Gejstlighed
og Borgerskab havde besigtiget dem og afgivet
Kendelse om den Syges Tilstand og
Sygdommens Art. I mange Tilfælde synes disse Gaarde
kun at have været beregnede paa Natteophold,
idet den Spedalske, forsynet med et Mærke fra
Øvrigheden, var henvist til at tigge ved
Landevejen, noget, der er fremstillet paa
middelalderlige danske Kalkmalerier (f. Eks. i Draaby
Kirke; se Magnus Petersen,
»Kalkmalerier«, 1895). Til Gaardene knyttedes ogsaa
andre Helgeners Navne end Skt Jørgens, f. Eks.
Skt Georg, Skt Nikolaj, Skt Jakob, Skt
Valentin, Skt Leonhard, Skt Lazarus, Skt Olav o.
fl. a. Om Gaardenes indre Indretning ved man
saa godt som intet. Skønt Afbildninger af
Spedalske fra Middelalderen er meget talrige,
findes kun eet Billede af et Spedalskhedshospitals
Indre bevaret til vore Dage. Det illustrerer en
Franciscus-Legende (Assisi) og findes i et
Haandskrift i Kommunalbiblioteket i Perugia.
Mange af Bygningerne findes dog endnu, nogle
i Brug som Fattighuse, Smaalasaretter o. l.,
idet de har været saa talrige, at der fandtes
en S. J. for hver By og mange Gange ogsaa
for Landsbyerne. Talrigheden i Danmark ses
bl. a. af de mange geografiske Betegnelser, der
indledes med Helgenens Navn (Skt Jørgen’s
Sø, Skt Jørgen’s Bjerg etc.). Hvorledes Navnet
Spejlsby = Spittalsby (Møen) skal forstaas, er
ikke sikkert, maaske har der her været et
Spedalskhedshospital, maaske blot en Koloni af
Spedalske, idet man andet Steds fra ved, at
disse Syge fl. St. sluttede sig sammen i
Kolonier, organiserede som Laug, med Fane etc.
Isolationens Form synes overalt i Europa at
have været nogenlunde den samme, men de gl.
danske Love viser, at Afspærringen her i
Landet opr. var fakultativ, og den synes først at
være blevet tvungen efter Indførelsen af
Kristoffer af Bayern’s Stadsret 1443. En egl.
Isolation overholdtes her i Landet kun til henimod
Slutn. af 16. Aarh., idet S. J. da nedlagdes ell.
forenedes med andre Hospitaler, idet der dog
stadig opretholdtes Isolationsrum for sporadisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0964.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free