- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Jørgensgaard - Sankt Jørgens Hospital - Sankt-Knuds-Gilder - Sankt-Lawrence-Flod - Sankt Lorenz - Sankt Lorenz-Bugt - Sankt Lorenz-Flod - Sankt Lukas Gilde - Sankt Mathæus - Sankt Michel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forekommende Tilfælde. Christian III’s Reces
1542 angiver nemlig, at Sygdommen nu ikke
mere er saa hyppig som tidligere.

De samme Principper, som Middelalderen
fulgte, benyttes i Nutiden; overalt søger man
ved Optælling af de Spedalske og ved at isolere
dem i Leproserier (Hospitals- og
Forplejningsanstalter) at danne sig et Skøn over
Sygdommens (Frem- og Tilbagegang. Især efter at
Ehlers havde rejst den moderne
Lepra-Bekæmpelse, oprettedes der mange Leproserier rundt
omkring. Overordentlig Bet. i denne Henseende
har den eng. National Leprosy Fund, stiftet
1893, haft, navnlig for de eng. Besiddelsers
Vedk. I øvrigt har de fleste civiliserede Lande
hver oprettet sine Leproserier.
Spedalskhedsasylet i Reykjavik oprettedes saaledes 1897 og
det paa Skt Croix 1903; der var paa Island ved
Hospitalets Aabning 250 Spedalske, men 1923
paa Hospitalet 42, og 18, der levede paa
Landet. I mange Lande ligger Oprettelsen af
Leproserierne i Hænderne paa Franciskanerne
(Birma, Kina, Japan), der ogsaa ledede det
berømteste af dem alle, det paa Molokai
(Sandwichs-Øerne), hvor Pater Damian gik til
Grunde, smittet af de Syge, han havde plejet. Efter
Verdenskrigen har det vist sig, at
Spedalskheden er dukket op mange Steder, hvor den
ikke tidligere fandtes, men hvorhen Tropperne
havde bragt den. Franciskanerne har derfor
søgt at rejse en Verdensbevægelse, der ved
Oprettelse af mindre Asyler paa Arnestederne vil
søge at dæmme op for Sygdommen. (Litt.:
Ehlers, »Danske S. J. i Middelalderen« i
»Bibl. f. Læger« [1898]; Richer, L’art et la
médecine
; N. A. D’Amato, La lebbra nella
storia
[1923]).
J. S. J.

Sankt Jørgens Hospital i Bergen
nævnes første Gang 1461, men det er ganske
ubekendt, naar og hvorledes det er stiftet. Det har
sandsynligvis opr. været et
Spedalskhedshospital, men gik ved en Fundats af 1545 over til at
være et alm. Hospital, hvor dog de spedalske
kom til at udgøre Flertallet af Lemmerne.
Foranlediget dels ved den betydelige Nedgang i
Antallet af spedalske i den senere Del af 19.
Aarh., dels ved at Hospitalets Indtægter Aar
om andet i betydelig Grad oversteg dets
Udgifter, bestemtes det ved kgl. Resol. af 8. Septbr
1896, at S. J. H. efterhaanden skal omdannes
til et Hospital udelukkende for fattige
tæringssyge fra Bergens Stift. I dette Øjemed blev
1898 indkøbt en Ejendom i Luster Sogn, hvor
et Tæringshospital indviedes 2. Novbr 1902.
(Litt.: Fr. Stang, »Skt J. H. i Bergen«
[Oslo 1895]).
K. F.

Sankt-Knuds-Gilder. Da Gilderne (s. d.) i
Købstæderne paa Valdemarernes Tid tog stærkt
Opsving i Danmark, stod dette sikkert i
Forbindelse med den ny Dyrkelse af Knud Hertug
som Helgen. Knud, hvis Virken stod i nært
Forhold til Byernes Opkomst, havde selv været
Medlem af det fornemste Gilde, Edslaget, i
Slesvig By, hvis Medlemmer hævnede hans Død
paa Kong Niels. Adskillige af de i den senere
Middelalder overmaade talrige Knudsgilder
(fra Danmark kendes omtr. 30) synes at kunne
føres tilbage til denne Tid; endogsaa
Knudsgildet i Odense var ikke, som man kunde have
ventet, indviet til Knud Konge, men til Knud
Hertug. Senere udviskedes Mindet om
Forskellen mellem de to Helgener stærkt, og
Kongenavnet gjorde sig gældende paa den mindre
fornemme Hertugtitels Bekostning. (Litt.:
Henry Petersen i »Aarb. i. nord. Oldk.« [1885];
Pappenheim, »Die altdän. Schutzgilden«).
J. O.

Sankt-Lawrence-Flod [-’£å.rins-], se Saint
Lawrence River
.

Sankt Lorenz, se Saint Lawrence.

Sankt Lorenz-Bugt, se Saint Lawrence
Bugt
.

Sankt Lorenz-Flod, se Saint Lawrence
River
.

Sankt Lukas Gilde, Gilde af Malere, efter
Art og Organisation indrettet som ethvert
andet Gilde ell. — efter Udviklingens Gang —
Lav, men naturligvis afpasset efter de
fagmæssige Tarv. Man kan træffe dem langt tilbage
i Tiden; særlig udviklede var de i
Nederlandene (det ældste Lukais-Gilde fandtes her i
Gent; 1338 fik det sine Privilegier stadfæstede),
et S. L. G. 1341 i Tournai, 1348 i Prag, 1473 i
Lübeck o. s. fr. Antwerpen-Gildet (1382) blev
det fornemste. Navnet S. L. G. skriver sig fra
Legenden om, at Evangelisten Lukas var Maler.
Karakteristisk for Lukas-Gilderne og for ældre
Tids Kunstudvikling var Gildets Rummelighed:
det husede Kunstmalere og rene Haandværkere
samt Handlende med meget omtvistelige
Kunstaspirationer i ikke altid sød Forening og
udvidede ofte Rammerne, saa baade
Billedhuggere, Bygmestere, Glarmestere og
Farvefabrikanter o. m. a. fandt Ly her. Utvivlsomt har
de ofte haft ikke ringe Bet. for Kunstens
Udvikling, ikke alene i Egenskab af økonomiske
Fagorganisationer. De fleste større holl. Byer
synes at have haft S. L. G.: Amsterdam,
Haarlem (hvis Lukas-Gilde opløstes 1789), Leyden,
Haag, Alkmar o. s. v. Omsider maatte de vige
for Akademierne (se Kunstakademi). Jfr
Lukas-Akademi, (Litt.: K. Madsen,
»Hollandsk Malerkunst«, S. 262 ff. [1891]).
A. Hk.

Sankt Mathæus, se Saint Matthew.

Sankt Michel (finsk Mikkeli). Län i
Finland, omfatter den mellemste Del af
Landskabet Savolaks og en Del af det østlige
Tavastland, begrænses af Lenene Kuopio i N. og Ø.,
Viborg og Nyland i S., Tavastehus og Vasa i N.
Arealet er 23314 km2, deraf er 29 % Vand.
Aasen Savonselkä deler Vandmassen i 2
Søomraader, i V. Paijänne og Puulavesi og i Ø.
Saima. S. M. er overalt sønderdelt af Fjorde,
Sunde og Søer, og denne smukke Natur
tiltrækker mange Turister. Af Befolkningen, der
(1921) tæller 205718 Indb. (12,4 pr km2) og
som udelukkende er finsktalende, bor 10985 i
Byerne. Hovederhvervet er Landbrug, som ofte
ikke staar højt. Kun 7 % af Jorden er under
Kultur, 5 % er Græsmark og Eng, 88 % er
Skov. Udbyttet er især Græs, Kartofler, Havre,
Rug og Roer. Kvægholdet var (1920) 134000
Faar, 54000 Svin, 27000 Heste og 236000 Stkr
Hornkvæg. Kun faa Mejerier findes, og
Smørproduktionen er ringe. De store Skove er ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free