- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Michel - Sankt Moritz Bad - Sankt Nicolai Kirke - Sankt Olaf's Bad - Sankt Olav's Orden - Sankt Paul - Sankt Peder's Urt - Sankt Peter - Sankt Petersborg - Sankt-Peters-Fisk - Sankt Petri Kanal - Sankt Petri Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vanrøgtede og giver forholdsvis ringe Udbytte.

- I S. findes 3 Købstæder: St Michel, Heinola
og Nyslott. Byen St. M. (Mikkeli) (1921) 4751
Indb. ligger ved en af Saimas Vige i NV. og
er Länets Hovedstad.
G. G.

Sankt Moritz Bad, Badested i Kanton
Graubünden, ligger 1770 m o. H. i den højeste Del
af Oberengadindalen i et pragtfuldt
Alpelandskab nær Bernina-Passet og -Gletscheren.
Stedets vigtigste Kurmidler er dets høje
Beliggenhed, den rene, støvfri Bjergluft og den mægtige
Virkning af Solstraalerne. Selv i den egl. Sæson
(15. Juni—15. Septbr) er der dog ofte meget
koldt, saa at man maa have varme Klæder
med sig. Virkningen af Klimaet er stærkt
inciterende og styrkende. Der er desuden 3
kulsyreholdige Jernkilder, der bruges til Bade- og
Drikkekure, samt en Koldtvandsanstalt. Det
søges for alle Former af Svækkelse, Anæmi,
Neurasteni, Nervesmerter, Hypokondri, Dyspepsi;
tillige ved Skrofulose og begyndende
Tuberkulose uden Feber. For svagere Patienter, særlig
Patienter med Hjertesygdomme,
Aareforkalkning ell. Nyresygdomme, egner S. M. sig ikke.
1,5 km N. f. Badet, forbundet med dette ved
en elektrisk Sporvej, ligger Skt Moritz
Dorf
, der benyttes om Sommeren som
klimatisk Kursted, men navnlig er kendt som
Vinteropholdssted, med talrige Hoteller og et
mondænt Sportsliv.
(Lp. M.). E. F.

Sankt Nicolai Kirke i Kbhvn nævnes første
Gang i et Testamente 1261, men maa antages at
være langt ældre og er sandsynligvis det
ældste Gudshus i Byen, opført i den først
bebyggede Del ved Gl. Bodenavn. I Beg. af 16. Aarh.
synes den at være helt ell. delvis ombygget,
idet det vides, at Kirken 1509 tillige med sit
ny Højalter i dette Aar blev indviet af Biskop
Anders Mus fra Oslo. S. N. K., der havde 12
Altre, 2 Kapeller og et Tagspir, var den første
Kirke, i hvilken den lutherske Lære blev
prædiket (1520), og det har mulig været til Minde
herom, at man 1540 tænkte paa at pryde den
med et Taarn. Dette blev dog ikke til noget
dengang, men 1582 satte Christoffer
Walkendorf en Kollekt i Gang, gav selv Bidrag og fik
Kongen til at interessere sig for Opførelsen af
et Taarn, som efter Aarstallet over Portalen
maa antages at have været færdigt 1591. Spiret
derimod — det var sekssidet, slankt og spidst
— blev først opsat i Beg. af det flg. Aarh.
Allerede 1628, Natten mellem 18.—19. Jan.
blæste det ned i en Storm, faldt paa langs af
Kirken og knuste Hvælvingerne. Taarnet blev
foreløbig dækket med en pyramideformet
Hætte, men Kirken blev restaureret, udvidet
og forsynet med større Vinduer. 1663—66 blev
det prægtige Spir opført, der har været Model
for det sidst opsatte. S. N. K., der af alle
Kirker i Byen havde bevaret mest fra
Katolicismens Tid, udmærkede sig ved sit prægtige
Orgel, paa hvilket der efter gl Skik »legedes«
til bestemte Tider paa tre af Ugens Hverdage,
saa Byens Folk kunde gratis gaa ind og nyde
Musikken. Kirken havde sin Plads i et tæt
sammenpakket Kvarter, — den laa saa tæt op ad
Husene mod V., at den søndre Støttepille paa
Taarnet var bygget sammen med Hjørnehuset
til Kirkestræde, saa Færdselen her var
spærret; for at raade Bod derpaa var der brudt en
Aabning i Pillen »Hvælvingen«, der gav Navn
til den smalle Passage, ogsaa længe efter at
Huset var rykket tilbage. Men Kirkens
Beliggenhed blev skæbnesvanger for den, uagtet
man, belært af Erfaringerne fra Ildebranden
1728, da S. N. K. var den eneste af Byens
Kirker, der blev skaanet, havde forsynet den med
et særligt »Trykværk«. Under Byens store
Brand 1795, 5. Juni, kom der Ild i Tagspiret,
der sank ned og tændte Kirken, som kom i
Brand, uden at Trykværket kom i Brug. Da
det 1800 blev bestemt, at Kirken af Hensyn til
Brandfaren ikke skulde genrejses, kom der
straks Planer op om at bygge Byens ny
Raadhus paa Grunden. De blev dog hurtig opgivne,
og af Arkitekten C. F. Hansen’s Plan om at
indrette Kirken til Butikker og Taarnet til
Brandvagt og Signalstation blev kun den sidste
Del gennemført og det endda først 1820.
Taarnet benyttedes af Brandvæsenet indtil 1892. Fra
1868 til 1909 blev der vist Tidssignal fra
Taarnet, idet en Kugle paa en Stang paa Slaget 1
bragtes til at falde ved elektrisk Udløsning fra
Observatoriet. Kirkens Murværk blev nedbrudt
1814—17, og paa Pladsen rejste der sig
efterhaanden en Del transportable Slagter- og
Grøntboder. Først 1845 fik den sin endelige
Ordning, idet der opførtes en Rk. Jernboder,
der lejedes ud til Slagtere og Grønthandlere,
samtidig med at der opførtes offentlige
Nødtørftsanstalter op ad selve Taarnet, medens
Kirkepladsens østligste Del blev udlagt og
bebygget, hvorved Nikolaj-Gade opstod. Denne
Benyttelse af Kirkepladsen vakte en Del
Misfornøjelse, og efterhaanden saa en Rk. Planer
(se »Arkitekten« 1902—08 Registr.) til Fjernelse
af Slagterboderne m. m. og Benyttelse af
Kirkepladsen Dagens Lys. Ved Brygger, Dr. phil.
Carl Jacobsen’s Gavmildhed er — trods en Del
Modstand — det prægtige Spir, ved Prof.
Amberg, blevet sat op igen i Tiden Novbr 1908
til Novbr 1910. I Følge Departementschef P. N.
Rentzmann og hans (1913) afdøde Søster, Frk.
Ida R.’s Fællestestamente (af 12. Juni 1902) og
i H. t. det Kommunen af ham gjorte Tilbud
blev Kirken genopført i samme Stil som den
ældre i Overensstemmelse med de af Prof.
Amberg udførte Planer og Tegninger og efter
dens Fuldendelse Novbr 1917 overdraget
Kommunen til Foredrags- og Forsamlingssal m. m.
B. L.

Sankt Olaf’s Bad, se Modum, Herred.

Sankt Olav’s Orden, se Olavs-Ordenen.

Sankt Paul, se Saint Paul.

Sankt Peder’s Urt, se Springknap.

Sankt Peter, se Pave og Peter, Apostel.

Sankt Petersborg, se Petrograd.

Sankt-Peters-Fisk, se Makrelfisk.

Sankt Petri Kanal, San Pedro
Kanal
, Stræde i det sydlige Spanien, Provins
Cadiz, adskiller Øen Leon fra Fastlandet og
forbinder den nordøstlige Del af Bugten ved Cadiz
med Atlanterhavet. Over S. P. K., der kun ved
Højvande er indtil 8 m dyb, fører
Jernbanebroer.
C. A.

Sankt Petri Kirke, se Petri Kirke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free