Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Philipsland - Sankt Pölten - Sankt Svithun - Sankt Thomas (portugisisk Ø) - Sankt Thomas (amerikansk Ø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sankt Philipsland (Sint Philipsland),
den mindste af de zeelandske Øer (Holland),
SØ. f. Schouwen. Har ofte været oversvømmet.
Mod SØ. ligger Byen S. P. Øen er ved et Dige
forbundet med Fastlandet.
G. G.
Sankt Pölten [zaŋt-pöltən], By i den østerr.
Prov. Nedre-Østerrig, 30 km V. f. Wien ved
Traisen, har (1923) 31626 Indb. S. er Sæde for
Kredsret, en Biskop og har et Overgymnasium,
et Lærerseminarium og en teol. Læreanstalt.
Fabrikation af Kunstsilke, Bomuldsspinderi. S.
er opkaldt efter Hovedkirken for den hellige
Hippolytus (grundlagt 1030, ombygget i
Barokstil i Beg. af 18. Aarh.).
(Joh. F.). O. K.
Sankt Svithun, se Svithun.
Sankt Thomas, São Thomé, portugisisk
Ø i Guinea-Bugten, ligger omtr. lige under
Ækvator og c. 250 km fra Kap Lopez paa
Fastlandet. Øen har omtr. Form som et Æg, er
52 km lang fra N.—S., 34 km bred fra V.—Ø.
og har et Areal paa 825 km2. S. T. er en høj
Vulkanø, dannet af Basalt og Lava og med
fl. tydelige Kratere; den højeste Top, Pico de
S. T., naar 2142 m. Den udgør et Led i den
lange Vulkanrække, der over Kamerunbjerget
paa Fastlandet strækker sig ud i
Guinea-Bugten, og hvis Toppe ses som Øerne Fernando
Poo, Principe, S. T. og Annabom. Klimaet er
et typisk, tropisk Øklima med 26,1° for den
varmeste Maaned (Apr.) og 24,3° for den koldeste
(Juli). Klimaet er sundere end paa
Fastlandskysten, og i de højere Egne kan Europæerne
uden Vanskelighed akklimatiseres. En prægtig
tropisk Vegetation, der i sine Bestanddele
stemmer nøje overens med Fastlandets, dækker
Øens Høje og Dale; skønt Øen er frugtbar, er
endnu næppe en Trediedel af Arealet under
Kultur. I tidligere Tider udgjorde
Sukkerdyrkningen Øens Rigdom, senere indførte man
Dyrkningen af Kaffe og Kakao, hvilken sidste
har taget et saadant Opsving, at Eksporten af
Kakao er over 90 % af hele Øens Eksport; i
den nyeste Tid har man gjort vellykkede
Forsøg med Dyrkning af Kautschuk og Vanille i
Lavlandet og Kinabarktræer i Højlandet.
Befolkningen udgør (1912) 58900 Indb., overvejende
Negre fra Angola, Kabinda, Kru-Kysten o. a. St.;
dertil kommer c. 1500 Hvide og Mulatter.
Sproget er et fordærvet Portugisisk. Hovedstaden er
Cidade de S. T. (1912) 6125 Indb., paa
Nordøstkysten med en nogenlunde god Havn.
S. T. blev opdaget 1470 af Portugiserne; den
var da ubeboet og aldeles dækket af Urskov,
men blev allerede 1493 koloniseret.
Negeropstande og Angreb af Hollændere, Franskmænd
og Englændere hærgede fl. Gange Øen, saa at
Hovedmængden af Indbyggerne udvandrede til
Brasilien. I de sidste Aartier har den dog
vundet i Bet., Befolkningsantallet er steget, og den
er nu en af Portugals rigeste Kolonier; saaledes
var Indførslen 1922 kun 16 Mill. Escudos mod
en Udførsel paa 44 Mill. Escudos.
C. A.
Sankt Thomas, amerikansk Ø i Vestindien
af Jomfruøernes Gruppe, ligger Ø. f. Puerto Rico
og har et Areal af 86,17 km2 med (1917) 10191
Indb. Kysten er stærkt indskaaret. De vigtigste
Bugter er Charlotte Amalie’s Red og
Nordside-Bugten. Mange Smaaholme ledsager Kysten, f.
Eks. Hans Lollik, Water Island, Buck Island.
S. er væsentlig dannet af ældre Eruptiver. En
lav, indtil 500 m høj Bjergryg strækker sig
gennem hele Øen fra V.—Ø. Klimaet er tropisk.
Den koldeste Maaned er Febr med 25,2° i
Middeltemperatur, de varmeste Maaneder er
Aug. og Septbr med 28,3° i Middel. I de 9
Maaneder, Novbr—Juli, blæser Nordøstpassaten
meget regelmæssig. I denne Tid falder af og
til kortvarige Regnbyger. I Aug. begynder
Passaten at afløses af sydlige og sydøstlige Vinde.
I disse Maaneder trækker ofte barometriske
Minima over Øen, ledsagede af Torden og
heftige Regnskyl. Den aarlige Regnmængde er paa
Sydkysten kun 97 cm. Paa Nordsiden er den
større, hvorfor ogsaa Erosionen her har
frembragt vildere Landskabsformer med dybe Dale
og stejle Bjergskraaningen Skønt der saaledes
mangler en udpræget Tørtid, er Klimaet ikke
særlig gunstigt for Vegetationen, da
Regnmængden er temmelig ringe i Forhold til den
tropiske Varme. Øen har vel forhen været dækket
af Skov, dog aldrig af den yppige Regnskov,
men af en mere xerofil Form. Senere er
Skoven ryddet og Landet opdyrket, men
efterhaanden er Plantagerne blevne opgivne, og
vildtvoksende Buske har bredt sig over det
forhenværende Kulturland. Af Skov findes kun lidet,
den største Del af Landet er dækket af Krat,
hvori Kroton, tornede Akacier, Kaktus og
Agave er de væsentligste Bestanddele. Halvvildt
Kvæg forhindrer en kraftigere Regeneration af
Skoven. I Bugterne ved Kysten findes
Mangrove. Befolkningens Hovedmasse er Negre, der
taler en fordærvet eng. Dialekt. De Hvide er
faa i Antal. Den eneste By er Charlotte
Amalie, sædvanlig kaldet S. T., som ligger paa
Sydkysten og har (1917) 7747 Indb. Charlotte
Amalie’s fortrinlige Red, den bedste i
Vestindien, har en Dybde af indtil 13 m og forener
Tilgængelighed for de største Skibe med Læ
mod Passaten. Selve Byen ligger paa Nordsiden
af Reden. Hovedgaden med dens Pakhuse og
Forretninger gaar parallelt med Strandbredden
i nogen Afstand fra den. Skærende Hovedgaden
forer Sidegader ind i Dalene mellem Bakkerne
N. f. Byen.
Historie. Efter at S. T. en kort Tid
havde været beboet af Hollændere og derefter
atter ubeboet, blev den 1671 taget i Besiddelse
af de Danske. 1680 fandtes allerede c. 50
Plantager med en Befolkning af 156 Hvide og 175
Slaver. Størst Bet. fik dog Øen for Handelen,
idet den blev Mellemled mellem Europa og
Havnene i det øvrige Vestindien,
Mellemamerika og Sydamerikas Nordkyst. Dampskibsfarten
gjorde imidlertid efterhaanden en saadan
Mellemstation overflødig, og Handelen gik
tilbage. Forsk. Ulykker: Kolera, Jordskælv og
Orkaner bidrog yderligere til Tilbagegangen, og
Befolkningen gik stadig tilbage i Antal. Flere
Gange havde der været ført Forhandlinger om
de dansk-vestindiske Øers Salg til U. S. A.,
men det sidste Forsøg strandede 1902 paa
Afstemningen i det danske Landsting. Interessen i
U. S. A. for de dansk-vestindiske Øer beroede
paa S. T.’s udmærkede Havn og dennes
strategiske Bet., som unægtelig svækkes derved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
