Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sannazzaro, Jacopo - Sanne, Viggo Agathon Hagbarth - San Nicandro Garganico - San Nicola - San Nicolas de los Arroyos - Sannidal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdenslitteraturen, nemlig Hyrdedigtningen i
antik-klassisk Smag. Hans i ital. Prosa og Vers
skrevne Fortælling Arcadia (1502, derefter i en
af ham selv besørget Udg., 1504) er oprundet
af den for saa mange Kulturperioder fælles
Længsel efter et idealt Land- og Naturliv; den
giver Portrætter af Samtidige, indeholder
Hentydninger til Datidens Forhold, og dens Sceneri
er paavirket af Minder fra Digterens
Barndomsdage, men i hele sit Anlæg er den dog
at betragte som Efterligning af Oldtidens
bukoliske Poesi og til Dels af ældre ital.
Digterværker, især Boccaccios Ninfale d’Ameto.
Arcadia bevarede længe sin Berømmelse og blev
stærkt efterlignet i andre Lande, navnlig
Spanien, Portugal, England og Frankrig (smlg.
Hyrderoman og
Pastoraledigtning). Paa Italiensk har S. desuden digtet
smuk erotisk Lyrik i Petrarca’s Smag, men med
ægte Varme og Følelse; den er væsentlig
fremgaaet af hans Ungdomskærlighed til Carmosina
Bonifacio, hvis tidlige Død han maatte
begræde, ligesom hans store Forgænger Tabet af sin
Laura; tillige haves et Antal politiske Digte af
ham. Hans Rime udkom 1530. Men S. var
endvidere en fremragende lat. Digter, ligesom
Pontano — Opera (Venedig 1535), Poemata
(Padua 1731) —; ogsaa et religiøst Epos, De
partu Virginis, er bl. hans lat. Værker. Af
Arcadia er der bl. m. a. en god Udg. ved
Scherillo (Turin 1888), af de ital. Værker (Opere
volgari) en ved Volpi (Padua 1723). (Litt.: F.
Colangelo, Vita di Giacopo S. [Neapel 1819];
F. Torraca, Gl’ imitator i stranieri del S.
[Rom 1882]; Samme, La materia dell’ Arcadia
del S. [Città di Castello 1888]; E.
Nunziante, Un divorzio ai tempi di Leone X [Rom
1887]).
(E. G.). E. M-r.
Sanne, Viggo Agathon Hagbarth,
dansk Musiker, f. 10. Aug. 1840 i Oslo (hvor
Faderen, f. i Kbhvn, førte et Gæstgiveri), d. 22.
Juli 1896 i Kbhvn. S. kom som ganske lille til
Kbhvn, blev Musiker, spec. Valdhornist, og
gjorde Tjeneste som saadan i det kgl. Teater,
Tivoli og Folketeatret. Samtidig virkede han
som Lærer i Sang ved Kommuneskolerne og
ansattes 1868 ved De forenede Kirkeskoler og
ved Søofficersskolen. 1871 blev han Kantor ved
Skt Johannes-Kirken, 1874 ved Frue Kirke, 1880
fulgte han efter Berggreen som Statens
Sanginspektør samt blev Lærer i Messesang ved
Pastoralseminariet. S. har komponeret fl.
Romancer og Sange samt udgivet en »Syngeplan«
(1873), en lille Violinskole samt »Musiklærens
Begyndelsesgrunde« (1890). — 1865 ægtede han
Sangerinden Eliza Nina Frederikke
Römer, f. 7. Septbr 1839, uddannet af H.
Rung og af Lamperti i Milano, debuterede 1865
paa det kgl. Teater og var 1865—70 ansat ved
Folketeatret.
A. H.
San Nicandro Garganico, By i Syditalien,
Prov. Foggia, ligger 23 km NØ. f. San Severo
ved Foden af Monte Gargano. (1911) 11250 Indb.
i hele Kommunen. 5 km NV. f. S. N. G. ligger
Søen Lesina i Nærheden af Adriaterhavets
Kyst.
C. A.
San Nicola [-ni’kåla], 1) lille ital. Ø i
Adriaterhavet, ligger V. f. Parenzo 200 m fra
Kysten af Istrien. S. N. er 2 km i Omkreds og
havde tidligere et Benediktinerkloster, hvoraf
nu kun Rester er tilbage. — 2) en af de smaa
Tremiti-Øer, der ligger 45 km Ø. f. Termoli og
hører til den ital. Prov. Foggia. S. N. er 6 km
i Omkreds og har paa de 3 Sider høje og
utilgængelige Kyster. Den har c. 500 Indb. og var
1816 Skuepladsen for et vulkansk Udbrud. I
Middelalderen anlagdes paa S. N. et Kloster,
der ophævedes 1783 og har været anvendt som
Straffekoloni. 1657 befæstedes Øen, der
modstod en tyrk. Flaades Angreb. Det var til S. N.,
at Karl den Store forviste Paul Warnefrid
(Paulus Diaconus).
(H. P. S.). N. H. J.
San Nicolas de los Arroyos
[-ðæ-lås-a’r.å^iås], Havnestad i Provinsen Buenos Aires,
Argentina, ved Rio Paraná, med store Slagterier
og Kødfryserier og 13000 Indb.
M. V.
Sannidal, Herred i Kragerø Sorenskriveri
og Politimesterdistrikt, Telemark Fylke, 196,8
km2 med (1920) 2705 Indb., altsaa 13,6 pr km2.
S., der tillige udgør Sannidal Præstegæld og
Sogn, begrænses af Herrederne Søndeled,
Gjerstad, Drangedal, Bamble og Skaatøy. S. blev
tidligere undertiden skrevet Sandøkedal. Dets
gl. Navn er Sanaukadalr. S. ligger inden for
Købstaden Kragerø, adskilt fra Havet ved
Skaatøy Herred. Det naar ned til Havet ved de
indre Dele af Kilefjorden og Hellefjorden.
Fraregnet nogle smaa Øer i den førstnævnte Fjord
bestaar Herredet udelukkende af Fastland. Det
er stærkt kuperet med mange smaa, til Dels
stejle Aaser; men ingen af dem hæver sig til
nogen synderlig Højde. Næppe nogen naar op
til mere end 300 m o. H. Herredet har mange
Fossefald, saaledes Lundereidfoss, Vrangsfoss
og Dalsfoss oven for Fursjøen samt længere
nede Solumsfoss, Langfoss, Ulefoss, Vafoss og
Kammerfoss. Elven benyttes meget til
Tømmerflødning, i hvilken Anledning der er udført fl.
Dambygninger m. m. Kammerfosselvens
betydeligste Tilløb er den Elv, som udspringer paa
Grænsen af Søndeled Herred og gaar forbi S.
Kirke samt derpaa gennem Tyvand og
Tveitvand. Det Dalføre, hvori denne Elv løber, er,
særlig omkr. S. Kirke, temmelig bredt samt
veldyrket og bebygget. For øvrigt findes inden
for dette Herred en Mængde smaa,
uregelmæssig fordelte Dalfører og Fjeldskar med som
Regel temmelig spredt Bebyggelse. Af Steder med
tættere Bebyggelse maa fortrinsvis nævnes
Strandstedet Kil, dernæst Kammerfoss og
Strandstedet Helle. Af det sidstnævnte
Strandsted tilhører dog kun omtr. Halvdelen S.;
Resten tilhører Skaatøy Herred. Paa Vestsiden af
Kilefjorden ligger en Grænd, Kjolebrønd, ell.,
som den ogsaa kaldes, Værkskilen. I Nærheden
her laa det gl. Mørland Jernværk. Af
industrielle Anlæg bør særlig mærkes Træsliberierne
Kammerfoss og Vafoss Brug, Kjølebrønd
Savbrug og Mølle samt Tveiterud Mølle. Desuden
findes mange Isbrug. Der findes inden for
Herredet fl. Gruber og Skjarp paa Jern; særlig bør
nævnes Jerngruben ved Gaarden Dobbe.
Enkelte Steder findes ogsaa mindre apatitførende
Gange. Der er forholdsvis lidet af dyrkbart
Jordsmon inden for S.’s Grænser; det meste
findes i Egnen om Kirken. Agerbruget er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
