- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanocrysin - Sanok - San Pedro (By i Paraguay) - San Pedro (By i Argentina) - San Pellegrino - San Pier d'Arena - San Pietro (Ø) - San Pietro (By) - San Rafael - San Remo - San Roque - Sans - San Salvador (By) - San Salvador (Republik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nogen endelig Dom er det endnu for tidligt
at fælde.
O. T.

Sanok [’sanåk], By i polsk Vojvodi Lwow,
ved San, har har 6000 hovedsagelig polske
Indb. Gammelt Slot, Overgymnasium,
Franciskanerkloster, Maskinfabrikation.
N. H. J.

San Pedro [-’pæðrå], By i det nordlige
Paraguay ved Rio Jejuy, Flodhavn; Handel med
Paraguay-Te.
M. V.

San Pedro [-’pæðrå], lille Havneby i Prov.
Buenos Aires, Argentina, ved Rio Paraná og
ved Jernbanen fra Buenos Aires til Rosario.
6000 Indb.
M. V.

San Pellegrino, Landsby i Norditalien, Prov.
Bergamo, ligger ved Brembo 348 m o. H. og
12 km N. f. Bergamo. (1911) 1600 Indb. S. P.
driver Silkespinderi, men er mest berømt som
Badested P. Gr. a. sine to kulsyreholdige
Mineralkilder, hvis Vand er 27° varmt og
anvendes baade som Drik og til Badning.
C. A.

San Pier d’Arena [-’pjær-d-a’ræna],
Sampierdarena, Forstad til Genua i
Norditalien, ligger 3 km V. f. Genua ved Kysten omkr.
Polceveras Udløb, har talrige Villaer,
hvoriblandt nogle fra 16. Aarh., og er nu tillige et
vigtigt Fabrikkvarter med Tilvirkning af
Konserves, Olie, Kemikalier, Tovværk og Maskiner.
C. A.

San Pietro [-’pjætro], Ø, der ligger 7 km fra
Sardiniens Sydvestkyst og 4 km NV. f. Øen St
Antioco, hører til Prov. Cagliari og har c. 12000
Indb. S. P. er 9 km lang med et Areal paa
52 km2 og hæver sig indtil 214 m o. H. Paa
Øen ligger Havnebyen Carloforte, der har
(1911) 8300 Indb. og driver Saltindvinding,
Fiskeri samt Dampskibsfart. S. P. hed i Oldtiden
Accipitrum.
C. A.

San Pietro [-’pjætro], By i Jugoslavien,
ligger paa Nordkysten af den dalmatiske Ø
Brazza, 6 km Ø. f. San Giovanni og 18 km SSØ. f.
Spalato. S. P., der af Slaverne kaldes Supetar,
har 2000 Indb.
(H. P. S.). N. H. J.

San Rafael [’sän-’räfə£], By i U. S. A.,
Stat California, ligger 21 km NNV. f. San
Francisco. (1910) 5934 Indb. S. R. ligger i en
sund og henrivende smuk Dal, hvorfor den
baade er Kursted for Brystsyge og Udflugtssted
for Beboerne i San Francisco, der gør den
smukke Dampbaadstur gennem
San-Pablo-Bugten.
G. Ht.

San Remo, Sanremo, By i
Nordvestitalien, Prov. Porto Maurizio, ligger 20 km fra
den fr. Grænse og 23 km VSV. f. Porto Maurizio
ved Genua-Bugten og ved Foden af det 1627 m
høje Monte Ceppo. (1911) 23000 Indb. Byen er
anlagt paa Sydskraaningen af Bjerget og
omgivet af Vinhaver, Oliven- og Orangelunde.
Hovedgaden, Via Vittorio Emanuele, der er
ensbetydende med Rivieraens Kystlandevej, La
Corniche, løber langs Bjergets Fod og skiller
den ældre, høje By fra Strandkvarteret, der er
opstaaet i de senere Tiaar. Over den gamle
Bys snævre, krumme Gader hæver sig
Kuppelkirken Madonna da Costa. Det nyere Kvarter
udmærker sig ved lige Gader, talrige
Villaer og Haver samt palmebevoksede Veje og
Strandpromenader. Hovedpromenaden er Corso
dell’ Imperatrice, der gaar fra Hovedgaden til
Giordano dell’ Imperatrice, begge opkaldt efter
Kejserinde Maria Feodorowna af Rusland, der
har bekostet deres Anlæg. Ved Havnen ligger
Fortet Santa Tecla. Byen har endvidere
Gymnasium, nautisk og tekn. Skole samt talrige
Hoteller og driver Tilvirkning af Parfumer og
Mosaikvarer og Handel med Sydfrugter. Beskyttet
mod alle kolde Nordenvinde er S. R. et af de
behageligste Opholdssteder paa hele den
liguriske Kyst. Novbr’s Middeltemperatur er 17,8248,
Decbr’s 8,8°, Jan.’s 8,4°, Febr’s 9,7° og Marts
10,8°. S. R. har da ogsaa stærkt Besøg af
Fremmede. Byens Oprindelse gaar tilbage til
Middelalderen.
(H. P. S.). C. A.

San Roque [-’råkæ], By i det sydlige Spanien,
Prov. Gadiz, ligger 9 km NNV. f. Gibraltar og
3 km S. f. Algeciras-Bugten paa en Klippe 130
m o. H. (1920) 23000 Indb. S. R. ligger N. f. den
sandede Landtunge, der forbinder Gibraltar
med Fastlandet, og anlagdes i Beg. af 18. Aarh.
efter Gibraltars Erobring af Englænderne.
Mange eng. Familier benytter S. R. som
Sommeropholdssted, hvorfor dens Præg er lige saa
eng. som sp.
C. A.

Sans [sans], tidligere selvstændig By i det
nordøstlige Spanien, er nu indlemmet i
Barcelona, hvor den udgør et stort Fabrikkvarter,
der særlig tilvirker Papir, Bomuldsvarer samt
Kemikalier.
C. A.

San Salvador [-salwa’ðår], By i
Mellemamerika, Hovedstad i Republikken S. S.,
ligger 5 km fra Vulkanen S. S. og 600 m o. H. i
en smuk og frugtbar Dal og har c. 80000 Indb.
S. S. ligger i en ualmindelig vulkansk Egn og
er i 3 Aarh. omstyrtet 7 Gange. 1854 blev Byen
paa 10 Sek. jævnet med Jorden. 1873 og 1879
ødelagdes den paa ny. Siden 1854 bygges
Husene altid paa elastiske Rammer, og
Bygningerne er lave og omslutter altid en stor Gaard,
hvor Beboerne kan søge ud ved Jordskælv.
Kun en Snes af de vigtigste Bygninger, som
Regeringspaladset, Univ., Nationalteatret samt
Raadhuset, har 2 Etager. De vigtigste
Byggematerialer i S. S. er Jern og Blik, og selv
Domkirken er opført heraf. Ikke desmindre gør
Byen et smukt og velhavende Indtryk,
Befolkningen lever væsentligst af Landbrug, og i
Omegnen, ja selv midt i Byen, findes Plantager og
Frugthaver. S. S. er Sæde for Statens
administrative Myndigheder samt for en Biskop.
Vulkanen S. S., der hæver sig NV. f. Byen, synes
paa Veje til at udslukkes, da den ikke siden
Erobringen har vist Virksomhed. Dens Sider
er bedækkede af Plantager, og hist og her
risler Mineralkilder frem. — Byens Historie gaar
tilbage til dens Anlæggelse 1528, men falder
for øvrigt nøje sammen med Statens.
(H. P. S.). M. V.

San Salvador [-salwa’ðår], Salvador,
offic. Estado de El Salvador, den
mindste, men tættest befolkede og mest civiliserede
af de mellemamerikanske Republikker, ligger
udelukkende paa Skraaningen imod det stille
Ocean og er den eneste af Republikkerne, der
ikke har Kyststrækning til begge Verdenshave.
Den grænser mod SØ. og Syd til Oceanet, mod
V. og NV. til Guatemala og mod N. og Ø. til
Honduras. S. S. har paa Landsiderne dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free