Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sansara - Sans comparaison - Sansculottes - Sansculottides - San Sebastian - sanse - Sansebedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
periodiske Ødelæggelse og Fornyelse. I den ældste
ind. Litt., Veda’erne, finder man intet Spor af
disse Forestillinger, her raader endnu en
optimistisk Livsanskuelse med Forventning om
evig Salighed i Himlen; men allerede i
»Çatapatha-Brahmana« begynder man at spore
Forestillingen om Genfødsel efter Døden og
Gengældelse for Gerningerne, og i de ældre
Upanishader finder vi Læren om Karman og S.
fuldt udviklet. Denne Teori maa altsaa være
vokset helt fast i den ind. Tænkning allerede i
6. Aarh. f. Kr.; thi Faktum er, at Buddhismen
og Jainismen optog den som en Kendsgerning,
ligesom alle filos. Systemer bygger derpaa (jfr
Sankhya); kun de mest yderliggaaende
Materialister, som Çarvaka’erne, der fuldstændig
benægtede Sjælens Eksistens, forkastede den og
erklærede Døden for den eneste Vej til
Befrielse. Naar Buddhismen til Trods for Antagelsen
af Karman og S. alligevel opr. benægter
Sjælens Eksistens, da skal dette forstaas saaledes,
at Sjælen (»Jeg’et«) kun er et Aggregat, der
forsvinder ved Døden, men skabes paa ny som
Folge af Karman (se Buddhisme, S. 203).
Teorien om S. søger man ikke at levere noget
Bevis for, uden for saa vidt der siges, at man
nødvendigvis maa antage den som Følge af
Postulatet om Karman; den hænger selvfølgelig
nøje sammen med den ind. Pessimisme, men
hvorledes den er opstaaet og har udformet sig,
vides for øvrigt ikke; det antages alm., at den
ariske Befolkning i Indien paa dette Punkt har
modtaget Impulser fra andre Folk, muligvis fra
de aborigine Folkeslags mere primitive
Forestillinger om, at de Afdødes Aander tager Bolig i
Dyr ell. Planter. Alle levende Væsener, inkl.
Guder og Dæmoner (Beboere af Himle og
Helveder), er underkastede S., egl. ogsaa
Planterne, men dette sidste synes man dog i de fleste
Systemer at se bort fra. Maalet for næsten alle
filos. og religiøse Systemer i Indien er at opnaa
Befrielse fra dette Kredsløb (Nirvana eller
Moksha, s. d., jfr ind. Filosofi, ind.
Religion). (Litt.: H. Oldenberg,
»Buddha« [3. Opl., Berlin 1897]; A.
Macdonel, History of Sanskrit Literature [Lond. 1900]
og den ved de nævnte Art. anførte Litt.).
D. A.
Sans comparaison [sã-kåparæ’zå] (fr.),
uden Sammenligning.
Sansculottes [sãky’låt] kaldtes i
Begyndelsen af den fr. Revolution 1789 de simple
Borgere i Paris, der gik med lange Bukser,
pantalons, i Modsætning til Hoffet og Bourgeoisiet,
der gik med Knæbukser, culottes. Øgenavnet
S. gik over til at betegne de mest
yderliggaaende og voldsomme Revolutionsmænd, hvis
Dragt var Pantalons, Trøjen Carmagnolen og
rød Hue.
(J. L.). H. J-n.
Sansculottides [sãkylå’tid]. Ved
Revolutionskalenderen af 1793 (se Kalender) blev
det borgerlige Aar delt i 12 Maaneder paa 30
Dage; man maatte da for at holde
Overensstemmelse med Solaaret føje 5 Dage (i
Skudaar 6) ind ved Slutn. af hvert Aar. Disse Dage,
jours augementaires ell. S., skulde være de
store Nationalfestdage og helligedes henh.
Dyden, Talentet, Arbejdet, den offentlige Mening
og Belønningerne.
(J. L.). H. J-n.
San Sebastian [-sæwa’stian], baskisk
Donostian, By i det nordlige Spanien, Hovedstad
i Prov. Guipuzcoa, ligger 355 km NNØ. f.
Madrid og 18 km fra den fr. Grænse ved Kysten
af den Biscayiske Bugt. (1920) 61775 Indb. S. S.
er bygget paa en smal Landtange ved den
sydlige Fod af det 130 m høje Orgullo, der tidligere
var en Ø. Ø. f. Byen udmunder Urumea i
Bugten Zurriola, der nu er delvis inddæmmet.
V. f. S. S. ligger den halvcirkelrunde Bugt La
Concha (Muslingen), der gør Tjeneste som Red,
og hvis smalle Indløb mellem Orgullo og Igueldo
(240 m) beherskes af Holmen Santa Clara. La
Concha er tillige om Sommeren stærkt
benyttet af Badegæster. Byen havde indtil 1813 sine
snævre Gader og gammeldags Huse klemt inde
mellem Bymure; men da den i dette Aar
ødelagdes af Englænderne, byggedes den op paa ny
i en udvidet Form med brede Gader og
Promenader. Af Bygninger nævnes Renaissancekirken
Santa Maria med en overdekoreret Facade og
kostbare Altre, den got. Kirke San Vicente fra
11. Aarh., et Nonnekloster, Raadhuset (Casa
consistorial), der ligger paa den smukke
Konstitutionsplads med omgivende Søjlegange og et
smukt Springvand, samt
Guvernementsbygningen. S. S. har Navigationsskole, en amer.
international Pigeskole, Teater og
Tyrefægtningsarena og driver en Del Tilvirkning af
Lædervarer, Sejldug, Glas, Papir, Kemikalier og
Spiritus. Havnen har tabt betydelig i Vigtighed
efter Koloniernes Tab; men den anløbes dog
endnu af 7—800 Skibe aarlig. Der indføres
Kolonialvarer og Industrivarer fra Frankrig og
England og udføres Malme af Jern, Kobber og Bly
samt Asfalt og Cement til England, Tyskland
og Frankrig. 1886 blev S. S. Sommerresidens
for Hoffet, der ved La Concha byggede
Lystslottet Palacio de Miramare. Hoffets Nærhed,
de glimrende Badebetingelser og berømte
Tyrefægtninger har gjort Byen til Spaniens mest
besøgte Badested. — Indtil 9. Aarh. hed S. S.
Izurun. Den indtoges 1719 og 1808 af
Franskmændene, der 1813 her udholdt en lang
Belejring. 1836 belejredes Byen af Karlisterne, og
1839—40 holdtes den en Tid besat af
Englænderne. 2) S. S. de Gomera, se Gomera.
(H. P. S.). C. A.
sanse (Søv.), d. s. s. stramme, særlig om
Sajsinger, Stik, Knobe o. l.
Sansebedrag beror paa, at vor
Sanseopfattelse vurderer de Indtryk, som indvirker paa
os, paa en urigtig Maade. Et kendt S.
fremkommer saaledes, naar man om Bord paa et
Dampskib forlader Bolværket: Man faar da let
en Følelse af, at man selv bliver paa Stedet,
medens Bolværket og Genstandene i Land
glider bort i modsat Retning. Ligeledes har man
vanskeligt ved at klare sig, om det
Jernbanetog, man sidder i ved en Station, sætter sig i
Bevægelse, ell. om det er et andet Tog ved
samme Station, der kører. S. benyttes f. Eks.
til at fremstille Rejser, idet man selv staar
stille, medens Væggene omkr. en bevæges: Man
faar Fornemmelsen af, at Væggen staar stille,
fordi Erfaringen lærer os, at Vægge staar stille,
medens man selv bevæger sig. Det er navnlig
Synsbedrag, der benyttes i den moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
