Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanseveriatrævler - San Severino Marche - San Severo - Sanseviella - sans façon - sans gêne - Sansibar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sanseveriatrævler, Buestrenghamp,
Moorra, Betegnelse for Baststrenge af forsk.
Arter Sanseveria. De ligner meget Aloëhamp,
under hvilket Navn de ofte gaar i Handelen,
og benyttes paa samme Maade som denne.
K. M.
San Severino Marche [-’marke], By i
Mellemitalien,, Prov. Macerata, ligger 24 km
VSV. f. Macerata i de rom. Apenniner. (1911)
13700 Indb. i hele Kommunen. S. S. M. bestaar
af en gammel By, der ligger paa en Højde og
har en smuk offentlig Plads samt en gammel
Domkirke, og en ny By, der ligger ved Foden
af Højen og driver Jernindustri samt
Tilvirkning af Papir, Læder, Hatte og Glas. S. S. M.
har tillige Gymnasium og Seminarium og er
Bispesæde. Byen kaldtes af Romerne
Septempeda.
C. A.
San Severo [-se’væro], By i Syditalien,
Prov. Foggia, ligger 30 km NNV. f. Foggia i
Nærheden af Candelaro-Floden, der falder i
Manfredonia-Bugten. (1911) 32200 Indb. i hele
Kommunen. S. S. er omgivet af gamle Mure,
har Domkirke og Seminarium og er Sæde for
en Biskop. S. S. driver en Del Industri samt
Handel med Kvæg og er Station paa den
østitalienske Længdebane.
C. A.
Sanseviella, se Reineckia.
sans façon [sã-fa’så] (fr.), uden
Omstændigheder, uden videre.
sans gêne [sã-’зæ.n] (fr.), uden Tvang,
ugenert. Udtrykket bruges ogsaa substantivisk
om et ugenert Menneske (»Madame S.«).
Sansibar, Zanzibar, Ungouja hos de
Indfødte, en under britisk Protektorat staaende
Ø ved Afrikas Østkyst, ligger paa 5° 40′—6° 30′
s. Br. og er skilt fra Fastlandet ved en 40 km
bred Kanal. 1660 km2 med (1920) 115000 Indb.
Øen, der er 77 km lang og gennemsnitlig 24
km bred, bestaar af en Koralbanke, paa
hvilken er lejret et indtil 315 m højt Højdedrag
af rødligt Ler. Klimaet er udpræget tropisk,
men sundere end paa Fastlandet, selv om det
fordrer en omhyggelig Paapasselighed i Diæt
og Klædedragt af Europæerne; den varmeste
Maaned (Febr) har en Gennemsnitstemp. af
28,1°, den koldeste (Juli) 25,2°. Der er to
Regntider, fra Midten af Marts til Slutn. af Maj
og fra Midten af Oktbr til Midten af Decbr;
Apr. er den fugtigste, Aug. den tørreste
Maaned. Skovene, der tidligere dækkede det
meste af Øen, er nu næsten helt forsvundne: den
østlige Halvdel er ufrugtbar og mest dækket
af lavt Krat (scrub), den vestlige derimod
meget frugtbar, Korn høstes to, Maniok endog fire
Gange. Af vigtige dyrkede Planter kan nævnes
Kokospalmen, Guaven, Mango, Oranger, Citron,
Tobak, Muskat, Peber og især den for S. og
Øen Pemba karakteristiske Kryddernellike. Bl.
Indbyggerne er de fornemste Araberne (c.
10000), der er Plantageejere; efter dem i Rang
kommer Inderne (c. 10000), der især er
Bankierer og Handelsmænd; det er dem, der
udgør Pengearistokratiet; efter Religionen deles
de i Hinduer (Muhammedanere), Parsi
(Ildtilbedere) og Banianer (Buddhister); af Hvide er
der c. 300, overvejende Englændere. Folkets
store Flertal udgøres af Negrene, blandt hvilke
Suahelierne og Wangwanaerne udgør
Hovedmængden af de fri Negre; de førstes Sprog,
Kisuaheli, er det alm. Handelssprog i det Indre
af Fastlandet helt ind til de store Søer. Byen
S. (35262 Indb.) ligger paa Vestkysten af Øen
og er ubestridt den vigtigste Handelsplads i
hele det tropiske Østafrika. Den ligger paa en
trekantet Halvø, indesluttende en Bugt, der
danner Byens Havn. Som Kernen for den egl.
By kan Sultanens, direkte ud til Søen liggende,
Palads nævnes; med Haremsbygningerne paa
den ene og et stort firkantet elektrisk Fyrtaarn
paa den anden Side omslutter det en lille Plads,
S.’s Paradeplads. Allerede for lang Tid siden
er dette Palads dog blevet for lille for
Sultanen, og Seyid Bargasch lod derfor bygge et
andet, mere imponerende Palads, forbundet
med det gamle ved overdækkede Gange. Af
betydelige Bygninger indeholder den egl. Stad
Gu\ernementsbygningen (tidligere det britiske
Konsulat), the stone ship, en Serie af
Vandtanke, byggede som et Skib, de protestantiske
og kat. Missioner, et Fort og Kaserne, men for
øvrigt er Byen orientalsk i sit Udseende med
snævre, krogede Gader; fra andre
muhammedanske Byer adskiller den sig dog ved sin
Mangel paa imponerende Moskeer og slanke
Minareter, alle Gudshusene er højst uanselige.
Uden om Byen, skillende den fra Hovedøen,
strækker sig en nu udtørret Lagune, paa hvis
Østside ligger en Forstad, der alm. kaldes
Madagaskar-Town, og som er Hinduernes
Forretningskvarter med Butik ved Butik. S. f.
denne Forstad ligger Negerbyen (Ngambo) med
dens Ler- og Palmebladshytter gemte i en Skov
af Mangotræer og Kokospalmer. S. er fra 1.
Febr 1892 Frihavn. Transithandel med Varer
til og fra Østafrikas Fastland, samt Dyrkning
af Nelliker er Hovedkilderne til S.’s Rigdom.
Med Nelliker var der 1919 c. 60000 Acres
bevoksede med c. 5 1/2 Mill. Træer. Næst efter
dem kommer Dyrkningen og Udførslen af
Kopra fra c. 2 1/2 Mill. Kokostræer. Øen og Byens
Bet. har dog lidt meget ved, at Handelen nu
for en stor Del gaar ad direkte Dampskibsruter
til Fastlandets Havne: Mombasa, Tanga,
Dar-es-Salaam o. a., hvorved Omladning i S.
undgaas, men selv om. S. ikke længere er det store
Varehus for hele Østafrika, er den dog stadig
Kystens største By og Sædet for de store ind.
Køhmandshuse, ligesom den har beholdt den store
»Dhow« Trafik fra Arabien, den Persiske
Havbugt o. a. St. Indførslen var (1919) godt 1,9 Mill.
£ og Udførslen 2,4 Mill. f. Byen har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Hamburg
(Deutsch-ostafr. Linie) og Bombay og Kalkutta i Indien
(British India Navigation Company). — Allerede
i 10. Aarh. trængte Araberne frem langs
Østkysten af Afrika og erobrede S., men i 16.
Aarh. bemægtigede Portugiserne sig Øen, som
de holdt besat, indtil Imamen af Maskat 1784
efter langvarige Kampe fik fast Herredømme
over den og hele Kysten af Østafrika fra Kap
Delgado til Ækvator. Ved en Arvedeling 1858
skiltes Sultanatet S. ud fra Sultanatet Maskat;
bl. de selvstændige Sultaner er Seyid Bargasch
(1870—88) blevet kendt for sin Hjælpsomhed
over for de europ. Opdagelsesekspeditioner til
Fastlandet (Stanley o. a.), der alle benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
