Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanskrit - Sanskulot - Sansning - Sanson, Justin Chrysostome - Sanson, Nicolas - Sansovino, Andrea Contucci da Monte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden af Whitney’s Rodfortegnelse er endnu
N. L. Westergaard, Radices linguæ
Sanscritæ (Bonn 1841) af stor Bet., da man her har
Verbalformerne oplyste ved Citater af
Litteraturen (ogsaa Sammensætningerne med
Præpositioner), samt en kritisk Udg. af de ind.
Grammatikeres Rodfortegnelse (Dhatupatha).
Andre udførlige Fremstillinger er leverede af
Fr. Bopp, Th. Benfey, Max Müller,
Monier Williams, F. Kielhorn, J.
Oppert, A. A. Macdonell. Hj.
Edgren og af N. L. Westergaard
(»Kortfattet S. Formlære« [Kbhvn 1896]). Lydlæren er
i sin Helhed indgaaende behandlet, navnlig
ogsaa m. H. t. den komparative Side, af J.
Wackernagel, »Altindische Grammatik«, I,
»Lautlehre« (Göttingen 1896 [ɔ: 1895]);
Syntaksen af J. S. Speijer, »S. Syntax«
(Leyden 1886) og »Vedische u. S.-Syntax« (i
»Grundriss d. indo-arischen Philol.«, I, 6). (Strassburg
1896), samt for det ældre Sprogs Vedk. af B.
Delbrück, »Syntaktische Forschungen«,
I—V (deriblandt Bd IV: »Altindische Syntax«
[Halle 1888]). - 2) Leksika: O. Böhtlingk
og R. Roth, »S.-Wörterbuch« (7 Bd,
Petrograd 1855—75) (et uvurderligt Repertorium for
alle Dele af den ind. Oldforskning); O.
Böhtlingk, »S.-Wörterbuch in kürzerer Fassung«
(7 Bd, Petrograd 1879—89); Monier
Williams, A S. English Dictionary (ny Udg.,
Oxford 1899) (m. H. t. Ordforraadet den
fuldstændigste Ordbog f. T.); H. H. Wilson, S. and
English Dictionary (Kalkutta 1819; 3. Udg. 1874;
abridged by Ram Jasan, Benares 1870); mere
kompendiøse Ordbøger haves af A. A.
Macdonell (S.-English Dictionary [London 1893];
C. Cappeller, »S.-Wörterbuch«
[Strassburg 1887; eng. Bearbejdelse noget udførligere,
smst. 1891]); V. Sh. Apte (Practical
S.-English Dictionary [Poona 1890] og The Students
S.-English Dictionary [Poona 1890], særlig
brugbare for den senere Litt.). En
Engelsk-Sanskrit-Ordbog er leveret af Monier
Williams (London 1851). Den særdeles stort
anlagte Ordbog af Th. Goldstücker blev
aldrig ført ud over de 6 første Hæfter (Berlin
1856—64, Bogstavet A). — 3) Elementarbøger
og Læsebøger: A. F. Stenzler,
»Elementarbuch d. S.-Sprache« (6. Opl. ved R. Pischel,
Breslau 1892); W. Geiger, »Elementarbuch
d. S.-Sprache« (München 1888, 2. Udg.
Strasbourg 1909); Ch. R. Lanman, A. S. Reader
with Vocabulary and Notes (Boston 1888 og fl.
senere Oplag) (særlig at anbefale p. Gr. a. det
fortrinlige Glossar og de udførlige Noter); G.
Bühler, Third Book of S. with a Glossary
by Vishnu P. Shastri (3. Udg., Bombay 1888);
O. Böhtlingk, »S.-Chrestomathie« [2. Opl.,
Petrograd 1877; uden Glossar); N. L.
Westergaard, »S. Læsebog« (Kbhvn 1846). Jfr
den under Veda anførte Litteratur.
D. A.
Sanskulot [saŋky’låt], se Sansculottes.
Sansning betegner i daglig Tale nærmest en
formentlig Virksomhed i Subjektet,
hvorigennem de ydre Indtryk bliver dette bevidste.
Videnskabeligt kan man maaske lade Ordet være
et Fællesnavn for de meget sammensatte og i
de forsk. Tilfælde mere ell. mindre
forskelligartede legemlig-sjælelige
Forarbejdningsprocesser, som paa Grundlag al de ydre
Paavirkninger finder Sted i Subjektet, og som betinger
Sanseiagttagelser. Imidlertid er det maaske
heldigst ikke at bruge Ordet videnskabeligt
hvis man ikke vil arbejde med
Sansefornemmelser (s. d.), da man ofte ved S. forstaar den
legemlig-sjælelige Proces, der svarer til disse.
Edg. R.
Sanson [sã’så], Justin Chrysostome,
fr. Billedhugger, f. 8. Aug. 1833 i Nemours, d.
2. Novbr 1910 i Paris. Han gik paa École des
beaux-arts i Paris, vandt den store Rom-Pris
1861 og gjorde megen Lykke med
»Saltarello-Danser« (1866, Slottet i Fontainebleau), »Jeanne
d’Arc paa Baalet« anses for hans Hovedværk.
Han udførte dekorative Arbejder for Paris’ ny
Opera (Musik, Susanne), Ny-Louvre
(Bygningskunst), Justitspaladset i Amiens m. v. Sine
Værker og Samlinger skænkede han til Museet i
Nemours. S.’s Skulptur ses i fl. fr. Museer.
A. Hk.
Sanson [sã’så], Nicolas, fr. Kartograf,
f. 1600 i Abbeville, d. 1667, udgav 1627 et Kort
over det gamle Gallien og senere et stort Antal
Kort over Lande i Europa, over Asien og
Afrika. Om S.’s Kortprojektion, se Landkort, S.
352.
M. V.
Sansovino, Andrea Contucci da Monte,
ital. Billedhugger og Arkitekt, f. i Monte San
Sovino 1460, d. smst. 1529, var Elev af Antonio
Pollajuolo i Firenze og studerede ivrig
Lionardo da Vinci. Særlig under Paavirkning af
Antikken udviklede S. dog sin Stil, og begavet
som han var med en rig Sans for
Formskønhed og med en egern mild og nobel Følelse
i sin Opfattelse, ejer hans Plastik megen Ynde
og Finhed, der dog er af en vis karakterløs
Almindelighed uden Præget af sand
naturalistisk Liv og Individualitet. —
Ungdomsarbejder, udførte før han 1491 drog paa et
otte-aarigt Ophold til Portugal (hvor Værker af S.
i Klostret S. Marco ved Coimbra), er det
bemalede Terrakotta-Alter i S. Chiara i hans
Fødeby og Sakraments-Altret i S. Spirito i
Firenze, Værker, der trods mange skønne
Enkeltheder dog virker nøgternt, og uden ret
Karakter og Holdning. Langt betydeligere er hans
Arbejder efter Hjemkomsten (1500) til Italien
og da først og fremmest hans Hovedværker,
de to Gravmonumenter i Santa Maria del
Popolo i Rom over Girolamo Basso (paabegyndt
1505) og Ascanio Sforza (1507). Fuldendt er her
de allegoriske Figurer i Nicherne i deres
klassiske Værdighed og Ro, og ikke mindre
fremragende er det ædle Udtryk i de paa
Sarkofagerne liggende Portrætfigurer af de Afdøde,
der er fremstillede som slumrende. Det hele er
omsluttet af en arkitektonisk Opbygning af
prægtig dekorativ Virkning. Et andet Værk, S.
udførte i Rom, er den af Lionardo paavirkede
Gruppe af den hellige Anna med Maria og
Barnet i S. Agostino (1512). Allerede før disse
Arbejder havde S. i Firenze til Østportalet af
Baptisteriet udfort den monumentale
Fremstilling af Kristi Daab (1502), en Gruppe af mere
Storhed og gribende Magt, end hans Kunst
ellers raadede over. Nær beslægtet med denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
