Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sansovino, Andrea Contucci da Monte - Sansovino, Jacopo - sans peur et sans reproche - sans phrase - Sanssouci - San Stefano - Sans y Cabot, Francisco - Santa - Santa Ana - Santa Anna, Antonio Lopez de - Santa Barbara (By i U. S. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gruppe er Figurerne af Johannes Døberen og
Madonna i Domkirken i Genua (1503). Fra 1513
til sin Død var S. beskæftiget med Ledelsen
og delvis med Udførelsen af den plastiske
Marmorudsmykning af Santa Casa i Domkirken i
Loreto. Af denne Højrenaissancens
betydeligste plastiske Komposition, hvis arkitektoniske
Indramning skyldtes Bramante, udførte S. kun
en enkelt af Figurerne (Jeremias) og et Par af
Reliefferne (den henrivende skønne Bebudelse
og Hyrdernes Tilbedelse). Trods det, at det
meste er Elevarbejde, og trods de ikke altid
heldig benyttede Laan af Michelangelo’ske og
Rafael’ske Kompositioner og Figurmotiver, er det
dog lykkedes S. at skabe en mageløs storslaaet
og festlig Helhedsvirkning. Til Volterras
Baptisterium udførte S. Døbefonten. (Litt.: P.
Schönfeld, »A. S. und seine Schule«
[Stuttgart 1881]).
(A. R.). A. Hk.
Sansovino, Jacopo, se Tatti.
sans peur et sans reproche
[-sã-’pö.r-e-sã-rö’prå∫], se Chevalier.
sans phrase [sã-’fra.z] (fr.), uden
Talemaader, uden Ophævelser.
Sanssouci [sãsu’si, ty. ’saŋ.susi] (fr.
»Sorgenfri«), tidligere kgl. Lystslot ved Potsdam,
Yndlingsopholdssted for Frederik den Store, opført
1745—47 af v. Knobelsdorff efter Kongens
Udkast paa en 20 m høj Bakke med en
henrivende Udsigt. Hovedbygningen har kun 1 Etage,
er 97 m lang og har midt paa Forsiden en
Kuppel, der bæres af 36 mægtige Karyatider.
Den i prægtig Rokokostil holdte Indretning af
Slottet har omtr. samme Udseende som under
Frederik den Store, der ligesom Frederik
Vilhelm IV døde her. Ø. f. Slottet findes
Billedgaleriet (opført 1756). I og ved S.-Parken
ligger Neue Palais (opført 1763—69),
Charlottenhof i ital. Villastil, det 1851—56 opførte
Orangeri med et Udsigtstaarn, det kgl. Gods
Bornstedt samt Ruinenberg med en af Frederik den
Store opført kunstig Ruin.
(Joh. F.). O. K.
San Stefano, se Santo Stefano.
Sans y Cabot [’sans-i-ka’wåt],
Francisco, sp. Maler, f. 1834 i Barcelona, d. 5. Maj
1881 i Madrid. S. y C., Elev af Kunstskolen i
Barcelona og af Couture i Paris, en Tid
virkende som Direktør for Kunstmuseet i Madrid,
har udfoldet en betydelig Virksomhed som
Freskomaler; han har saaledes udført
dekorative Arbejder til en Mængde Paladser (i
Alcazar, Toledo, ses »Frants I besøger Karl V«).
Endvidere har han malet »Slaget ved
Trafalgar« (1862, Mus. i Madrid), »Apollo jager
Natten bort« o. a. samt talrige Portrætter
(Isabella II etc.).
A. Hk.
Santa, se San.
Santa Ana [’sänta-’äna]. 1) By i U. S. A.,
California, ligger 54 km SØ. f. Los Angeles ved
den 140 km lange Flod S. A. (1910) 8429
Indb. I Omegnen drives en storartet Frugtavl
(Appelsiner, Citroner, Valnødder) ved Hjælp af
kunstig Vanding.
2) By i den mellemamerikanske Republik
Salvador, ligger 58 km VNV. f. San Salvador,
henved 700 m o. H., i en Dal, omgivet af høje
Bjerge, og er Republikkens næststørste By,
55000 Indb. Den har Jernbaneforbindelse med
San Salvador og med Havnen Ajacutla og er
Centrum for et stort Kaffe- og Sukkerdistrikt.
18 km SV. f. Byen ligger Vulkanen S. A.
ell. Lamatepec, der er 2385 m høj og har
et meget dybt Krater.
G. Ht.
Santa Anna, Antonio Lopez de,
Præsident og senere Diktator i Mexiko
(1797—1876), kæmpede 1821 under Iturbide for
Landets Løsrivelse fra Spanien, men sluttede sig
n. A. til hans Modstandere og hjalp med til
at fordrive ham. Dengang hørte han til
Føderalisterne, men spillede ingen Rolle, før han
1828 blev Krigsminister og 1829 afværgede det
sidste sp. Angreb. 1832 gjorde han Opstand og
blev Apr. n. A. selv Præsident; slog med Kraft
hver Modstand ned, idet han støttede sig til
Hæren og Præsteskabet, og gennemførte 1835
en centralistisk Forfatning, hvorved de enkelte
Stater mistede deres Selvstændighed. Dette
fremkaldte Texas Løsrivelse, og da han søgte
at tvinge denne Stat til Lydighed, blev han
Apr. 1836 slaaet og taget til Fange (sendtes til
Nordamerika) samt mistede derved Magten.
Novbr 1838 ledede han Veracruz’ Forsvar mod
den fr. Flaades Beskydning og mistede derved
sit ene Ben. 1840 valgtes han paa ny til
Præsident og tiltog sig Oktbr n. A. diktatorisk
Myndighed, men fordreves Maj 1845 ved en
Opstand til Cuba. Hans Godser inddroges, men
ved Underslæb havde han samlet sig en
Formue paa 1 Mill. Doll., som var anbragt
udenlands og derfor ikke gik tabt. Under Krigen
med Nordamerika 1846 kom han tilbage, blev
Overgeneral, men led fl. Nederlag og maatte
Apr. 1848 paa ny flygte til Vestindien. Herfra
vendte han hjem Apr. 1853, modtoges i Triumf
af sine Tilhængere og gjorde sig til livsvarig
Præsident med enevældig Magt og Titel af
Højhed; for at skaffe sig Penge til sin vilkaarlige
Styrelse solgte han 1853 Landskabet (den
senere Stat) Arizona til Nordamerika, men
forjoges Aug. 1855 ved en ny Opstand. Febr 1864
vovede han sig tilbage, efter at have udtalt sin
Tilslutning til Kejserdømmet, men blev straks
ildvist af Bazaine, der frygtede hans Rænker.
Skønt Kejser Maximilian senere udnævnte ham
til Marskal, søgte han allerede Juni 1865 at
slaa sig op ved at fornægte Kejserdømmet;
gentog Forsøgene baade 1866 og 1867, men blev
da fanget og landsforvist. Først efter Juarez’
Død 1872 fik han Lov at komme hjem, men
forblev aldeles upaaagtet. Han var en politisk
Eventyrer uden noget højere Formaal; hans
hele Færd var præget af Egennytte og
Troløshed, og han har stor Skyld i sit Folks
Demoralisation.
E. E.
Santa Barbara [’warwara], By i U. S. A.,
California, ligger 456 km SSØ. f. San Francisco
ved S. B.-Kanalen, der fra det stille Ocean
skærer sig ind mellem Fastlandet og de
nordlige Øer af S. B.-Archipelet. (1920) 19441
Indb. Umiddelbart N. f. Byen hæver sig
Bjergkæden Sierra de Santa Inez, paa hvis
Sydskraaning der drives stor Frugtavl. S. B. er
den største Kystby mellem San Francisco og
Los Angeles og har stor Udførsel af
Olivenolie, Citroner og Valnødder. P. Gr. a. sine
skønne Omgivelser, behagelige Klima og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
