Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santa Cruz de Tenerife - Santa-Cruz-Øerne - Santa Elena - Santa Elena - Santa Eulalia - Santa Fé (By i U. S. A.) - Santa Fé (Prov. i Argentina) - Santa Fé de Bogota - Santa Fé de Guanajuato - Sant' Agata de Goti - Santa Ines - Santa Isabel - Santal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Canarerne, ligger paa Øens Nordøstkyst. (1922)
77304 Indb. Byen strækker sig fra en temmelig
lav, sandet Strand op ad en Bjergskraaning og
forsvares af 3 Forter, samt af det gl. Citadel,
der er bekendt fra Nelson’s Angreb, hvor han
mistede sin ene Arm. Byen har i de senere Aar
været i stærk Opkomst. Havnen er fortræffelig
og anløbes af mange Skibe, der indtager Kul og
Proviant. Den er tillige Centrum for Øens
Handelsomsætning og udfører dens Produkter. I
Nærheden af Byen udgaar Telegrafkabler til
Afrika, Europa og Amerika, ligesom der findes
Station for traadløs Telegrafering.
(H. P. S.). M. V.
Santa-Cruz-Øerne [’sänta-’kruz-]
(Dronning Charlottes Øer), hører til den
britiske Koloni Salomon Øerne, har et Areal af 938
km2 med c. 7000 Indb. og bestaar af Hovedøen
Indeni ell. Indengi (540 km2) og seks
andre høje, skovklædte Vulkanøer samt flere
smaa, lave Koraløer. Indbyggerne er
Melanesiere, bor i Pælebygninger og lever af at
dyrke Bananer, Batater o. s. v. samt af Fiskeri.
Det britiske Herredømme er kun af Navn. S.
opdagedes 1595 af Mendaña, senere besøgtes
Øerne af d’Entrecastaux (1793), Wilson (1797),
Dillen (1827), d’Urville (1828). Bortførelse af
indfødte som Arbejdere til Australien
fremkaldte saa stort Fjendskab mod Europæerne, at
Biskop Patteson dræbtes (1871), da han landede,
og fl. Gange senere er Europæere blevne
dræbte paa Øerne, hvilket har fremkaldt
Repressalier fra Englændernes Side i Form af
ødelæggelse af Landsbyer.
M. V.
Santa Elena [-æ’læna], Havnestad ved det
stille Ocean i Ecuador, Fabrikation af
Panamahatte, Udvinding af Havsalt. Der findes
Petroleumskilder, som udnyttes af to engelske
Selskaber.
M. V.
Santa Elena [-æ’læna], 1) lille Handelsplads
ved Rio Paraná, Prov. Entrerios, Argentina,
Slagterier og Fabrikation af Kødekstrakt. 2)
By i Provinsen Guayas, Ecuador, med
Petroleumskilder, som bearbejdes af to eng.
Selskaber.
M. V.
Santa Eulalia [-æw-], By i Mexiko, Stat
Chihuahua, ligger 20 km NØ. f. Chihuahua, i en
snæver Dal, hvis Fjeldsider er rige paa gl.
Beboelseshuler, og har c. 2000 Indb. S. E. er en
vigtig Bjergværksby, hvis rige Sølvgruber, der
nu drives af Amerikanere, siden 1704 har
givet et Udbytte til Værdi af henimod 600 Mill.
Kr.
(H. P. S.). M. V.
Santa Fé [-’fæ], By i U. S. A., Hovedstad i
New Mexico, ligger 2091 m o. H. paa den
vestlige Skraaning af S. F.-Kæden og ved
Floden S. F., der er et Tilløb til Rio Grande del
Norte. (1920) 7236 Indb. S. F. ligger ved
Banelinierne Atchison—Topeka—S. F.,
Denver—Rio Grande og New Mexico Central, men har i høj
Grad bevaret et gammelt sp. Præg med snævre,
krumme og bakkede Gader og forfaldne Huse,
der alle er opførte af soltørrede Sten. Dog er
den meksikanske Stil nu i en stor Del af Byen
veget for den moderne amerikanske. I det gl.
Guvernør-Palads, delvis fra 16. Aarh., findes
nu et hist. og et arkæol. Mus. Den ufuldførte
Domkirke indeholder Dele af en ældre Kirke
fra Beg. af 17. Aarh. S. F. er U. S. A.’s ældste
By, naar undtages St Augustin i Florida. Omkr.
1605 grundede Spanierne S. F. paa Ruinerne
af en forladt indiansk Pueblo. 1680 gjorde
Pueblo-Indianerne Oprør og ødelagde Byen, der
dog blev genoprettet 1693. Amerikanerne
erobrede den 1846. S. F. vedblev at have Præg
af en meksikansk By indtil 1880, da
Jernbanen førtes hertil. Nogen synderlig
kommerciel Blomstring har Jernbanen ikke bragt;
derimod var S. F. før Jernbanen, i
Vogn-Karavanernes Dage, et ret vigtigt Centrum for
Handelen i det sydvestlige U. S. A.
G. Ht.
Santa Fé [’sänta-’fei], Prov. i Argentina,
V. f. Rio Paraná, mod S. Græssteppe (Pampas),
mod N. Skov- og Savanneland (Gran Chaco),
131347 km2 med (1921) 1007512 Indb., betydelig
Produktion af Hvede og Majs. Desuden dyrkes
megen Lucerne, og der holdes store Hjorder af
Hornkvæg og Faar, som til Udførsel leverer
Kød, Uld og Huder. Den største By i Prov. er
Rosario, men Hovedstad er S. F., grundlagt
1573 ved Rio Salado, kort ovf. dens
Udmunding i Rio Paraná, (1914) 59574 Indb.,
Domkirke, forsk. offentlige Bygninger, Havn,
Handel med Landbrugsprodukter.
M. V.
Santa Fé de Bogota, se Bogota.
Santa Fé de Guanajuato
[’fæ-ðæ-gwana-’kwatå], se Guanajuato.
Sant’ Agata de Goti [-’gåti], By i
Syditalien, Prov. Benevento, ligger 22 km SSV. f.
Cerreto Sannito ved Isclero og ved Foden af
det 1393 m høje Monte Taburno. (1911) 8550
Indb. S. A. er omgivet af gamle Ringmure og
har en Domkirke med et gammelt Mosaikgulv
samt Citadel. Byen har Stenbrud,
Kalkbrænderi samt Olietilvirkning, og her er fundet
mange Genstande fra Oldtiden.
C. A.
Santa Ines [-i’næs], Isla de S. I., chilensk
Ø S. f. den vestlige Del af Magallanes Strædet,
c. 145 km lang, bjergfuld med indskaarne
Klippekyster.
M. V.
Santa Isabel [-isa’wæl], se Fernando Poo.
Santal, Navn paa et af Indiens primitive
Folkeslag, bor i et Antal af mellem 1 og 2 Mill.
S. f. Ganges-Floden i Landsdelen Behar, idet de
sidst i 18. Aarh. har bredt sig fra Bjergene til
deres nuv. Omraade. Uden Tvivl udgør S.
sammen med beslægtede Stammer en Rest af et
ældgammelt og tidligere langt mere udbredt
Befolkningslag. Racemæssigt viser de Lighed med
Dravidaerne: de er smaa og spinkle af Vækst,
Hudfarven er mørk og Haaret sort, glat ell.
lokket; Ansigtet er bredt og Skægvæksten ret
kraftig. Derimod er Sproget helt forsk. fra
Dravidaernes og hører til den saakaldte
austro-asiatiske Gruppe, der i Indien er repræsenteret
af fl. andre, primitive Stammer (Munda o. a.),
men især er udbredt i Bagindien, og som synes
fjernt beslægtet med de malajiske og
polynesiske Sprog. Skønt S. i Civilisation staar under
de store, indiske Kulturfolk, indtager de en høj
Plads bl. de saakaldte primitive Stammer i
Indien. Deres Agerbrug kender baade til
Anvendelsen af Plov og kunstig Vanding. De bor
i Lerhuse og klæder sig i Bomuldstøjer. Folket
er delt i 12 Stammer, der styres af Høvdinger.
Religionen er en Naturdyrkelse, hvori navnlig
Solens, Ildens og Bjergenes Guddomme spiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
