Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 962 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santa Rosa (Dept i Guatemala) - Santa Rosa, Annibale Santorre, Grev de - Santa Rosa de los Andes - Santa Rosa de Osos - Santa Rosa de Viterbo - Santa Severina - Santee - Sant' Elpidio a Mare - Santenay - Santerning - Santerno - Santerre - Santerre, Antoine Joseph - Santesson, Carl Gustaf - Santesson, Ninnan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Santa Rosa [-’råsa], Dept i Guatemala ved
Stillehavskysten.
M. V.

Santa Rosa, Annibale Santorre, Grev
de, ital. Frihedskæmper (1783—1825), havde
1812—14 været fr. Underpræfekt i Spezia og
gjorde senere Tjeneste i det sardinske
Udenrigsministerium. Han hørte til Prins Karl
Albert’s fortrolige Kreds, tog virksom Del i
Militæropstanden Marts 1821 for at fremkalde en fri
Forfatning og blev derefter Krigsminister under
Prinsens kortvarige Regentskab. Han fortsatte
den haabløse Kamp til det sidste, flygtede
derefter til England og drog 1824 som Filhellen til
Grækenland, hvor han faldt 9. Maj n. A. i
Kampen om Øen Sfakteria. — Hans Søn Grev
Pietro de S. R. var 1850 sardinsk Handels- og
Landbrugsminister. Paa hans Dødsseng Aug.
s. A. nægtede Ærkebispen af Torino ham
Sakramentet og senere kirkelig Jordfæstelse, fordi
han som Minister havde billiget Lovforslaget om
at afskaffe den gejstlige Domsmagt og Asylret.
Dette bidrog væsentlig til at skærpe Kampen
mellem det klerikale og liberale Parti.
E. E.

Santa Rosa de los Andes [-’råsa-], By
ved Rio Aconcagua i Chile, Station paa
Jernbanen Valparaiso-Buenos Aires, 5000 Indb.
M. V.

Santa Rosa de Osos [’råsa-ð_æ-’ås_ås],
Bjergværksby (Guld) i Colombias Vestcordillere, 2600
m o. H.
M. V.

Santa Rosa de Viterbo
[’råsa-ð_æ-wi’tærw_å]. By i Rio Sagamosos Dal i Colombias
Østcordillere, 2590 m o. H., 19000 Indb.,
bekendt for en Meteorsten paa 700 kg, som 1810
opdagedes i Byens Nærhed og opstilledes paa
Byens Torv.
M. V.

Santa Severina, By i Syditalien, Provins
Catanzaro, ligger paa en Klippe paa højre Bred
af Neto, har et Citadel og en Domkirke og er
Sæde ifor en Ærkebiskop. (1911) 1844 Indb.
Den led meget ved Jordskælvet 1905.
C. A.

Santee [sän’ti.], Flod i U. S. A., udmunder i
Staten South Carolina i Atlanterhavet og
opstaar ved Sammenløbet af Floderne Wateree
og Congaree. Sidstnævnte dannes af
Kildefloderne Broad River og Saluda, og Wateree
opstaar i North Carolina ved Foreningen af
Fishing Creek med Catawba, hvilken sidste
er den betydeligste af Kildefloderne og
gennembryder Blue Ridge i Appalacherne. Selve S. er
kun 245 km lang, men regnes Catawba som
Kildeflod, bliver Længden 800 km. Wateree og
Congaree er sejlbare henh. 320 og 295 km fra
Oceanet. S. har Navn efter Indianerstammen S.
og Catawba efter den beslægtede Stamme
Catawba.
G. Ht.

Sant’ Elpidio a Mare, By i Mellemitalien,
Prov. Ascoli-Piceno, ligger 9 km NNV. f.
Fermo og 7 km fra Adriaterhavet. (1911) 11637
Indb. som Kommune. S.’ E. a M. har endnu
en ret velbevaret Bymur, Teknisk Skole,
Lærerindeseminarium. Dens Havn Porto S.’ E. a
M. er Jernbanestation paa Linien
Ancona—Pescara. S.’ E. a M. ligger paa samme Sted
som Oldtidens Cluana.
C. A.

Santenay [sãt_ö’næ], Landsby i det
nordøstlige Frankrig, Dept Côte d’Or, NØ. f. le
Creuzot, 1440 Indb. S. er bekendt for sin
fortræffelige Rødvin. Byen har en Kirke fra 12. til 16.
Aarh. Mineralkilde.
(M. Kr.). E. St.

Santerning (Søv.), en svær Surring, der
lægges om skørede (bristede) Rundholter,
naar disse ikke kan fornyes.
C. B-h.

Santerno [san’tærno], Flod i Mellemitalien,
Provinserne Firenze, Bologna og Ravenna,
mellem hvilke sidste den delvis danner Grænse.
S. udspringer paa Monte Guerrino i
Apenninerne 120O m o. H. og strømmer i nordøstlig
Retning. Efter et Løb paa 106 km udmunder
den i Po di Primaro. S. hed i Oldtiden
Saternus ell. Vadrenus.
C. A.

Santerre [sã’tæ.r]. Landskab i det nordlige
Frankrig, i den gl. Prov. Picardie, udgør den
sydøstlige Del af Dept Somme og har Péronne
til Hovedstad.
(M. Kr.). E. St.

Santerre [sã’tæ.r], Antoine Joseph,
fr. Revolutionsmand, f. i Paris 16. Marts 1752,
d. smst. 6. Febr 1809, var Brygger i Forstaden
St Antoine og altid i højeste Folkeyndest p.
Gr. a. sin Gavmildhed, i øvrigt en meget dygtig
og begavet Mand. 1789 tog han Del i Stormen
paa Bastillen og blev saa Fører for
Nationalgarden i sin Forstad (10. Bataillon). Efter
Voldsomhederne paa Marsmarken 17. Juli 1791,
hvor han var med, udstedtes Arrestordre mod
ham, men S. skjulte sig, til han blev
amnesteret. Han var en af Førerne ved Toget mod
Tuilerierne 20. Juni 1792, men viste sig
hensynsfuld mod Kongefamilien. 10. Aug. 1792 blev
han efter Mandat’s Drab Kommandant for hele
Nationalgarden i Paris. Septembermyrderierne
misbilligede han meget og var i
Septemberdagene borte fra Paris. Han blev angrebet i
Marat’s »Folkeven«. Konventet betroede S.
Bevogtningen af Ludvig XVI, hvem han
beskyttede og søgte at skaffe saa gode Kaar i
Fangenskabet som muligt. Ved Processen med
Kongen førte han denne for Skranken og
kommanderede efter General Berruyer’s Ordre ved
Kongens Henrettelse. Siden blev han Fører for
de frivillige Parisere i Vendée, men led
Nederlag 13. Septbr 1793, derpaa blev han
fængslet, mistænkt for Orleanisme. Efter
Robespierre’s Fald kom han fri, genoprettede sin
Formue, men uheldige Spekulationer ruinerede
ham igen, og han døde fattig.
(J. L.). H. J-n.

Santesson, Carl Gustaf, sv. Kirurg, f.
7. Novbr 1819 paa Säfvenäs ved Göteborg, d. i
Sthlm 21. Jan. 1886. S. studerede i Upsala,
Kbhvn og Sthlm. Han blev Dr. med. i Upsala
1846, Prof. ved Carolinska Institutet 1849 og var
Overkirurg ved Serafimerlazarettet 1850—85.
Æresdoktor i Kbhvn 1879. S. var lige anset som
Kirurg og som Lærer, men hans Bet. naar
næppe ud over Sveriges Grænser. Bl. hans
talrike Skr mærkes: »Anteckningar rörande de
förnämsta medicinska skolorna uti Italien,
Frankrike, Holland och England« (»Hygiæa« 1853),
»Utkast till bestämmande af den topographiska
anatomiens begrepp« (1844) og »Om höftleden
och ledbrosken uti anatomiskt, pathologiskt och
chirurgiskt hänseende« (1849).
J. S. J.

Santesson, Ninnan, svensk
Billedhuggerinde, f. 1891. Hun viste tidlig Dygtighed i Stof-
og Materialebehandling, saaledes særlig i
Arbejder af Eg; paa den sv. Kunstudstilling i
Kbhvn 1916 saas i sort Eg »Adam og Eva«,
»Studie« (Mandshoved) m. v. Til hendes hidtil
betydeligste Værker hører Alterskabet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>