Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santorin - Santorini, Giandomenico - Santos - Santos, Los - Santos, los S. de Maimona - Santos Dumont, Alberto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yderligere 3 Smaaøer, Palæa-Kaimeni,
Nea-Kaimeni og Mikra-Kaimeni. S.’s hele Areal er 91
km2, og den beboes af c. 16000 Indb.
Øgruppens ejendommelige Gruppering forklares
derved, at det hele er en gammel Vulkan. De ydre
Øer er Levninger af den gamle Kraterrand, og
Havet imellem dem er selve Kratersvælget. De
er byggede op af Lava og Tuf og vender bratte
Skrænter ind mod Bassinet, medens
Ydersiderne er jævnt skraanende. Kun i den sydøstlige
Del af Thira træder det krystallinske
Grundfjæld frem og danner det 580 m høje Hagios
Ilias. Den første vulkanske Virksomhed foregik
sandsynligvis i Tertiærtiden paa Bunden af det
daværende Hav. Kraterrandens Adsplittelse i 3
Øer er foregaaet i hivert Fald før den hist. Tid.
Senere er der i Kraterbækkenets Indre
stedfundet fl. Udbrud, der har medført Dannelsen
af Smaaøer. Saaledes opstod 197 f. Kr. Øen
Hiera eller den nuv. Palæa-Kaimeni. I Aarene
19 og 46 e. Kr. dannede der sig to Øer, der
dog snart igen forsvandt. 726 e. Kr. blev
Palæa-Kaimeni betydelig forstørret, og 1457 sank
en Del af den atter i Havet. 1570 opstod
Mikra-Kaimeni, og 1707—11 mellem begge
Kaimeni-Øerne Nea-Kaimeni, der atter fra Jan. 1866 til
Oktbr 1870 var Stedet for hyppige Eruptioner.
Under disse hævede sig paa den sydøstlige Bred
den saakaldte Georgs-Vulkan, og mod SV.
dannede de fremvældende Lavamasser Øen
Aphroessa, der efterhaanden smeltede sammen med
Nea-Kaimeni. Skønt det sidste voldsomme
Udbrud fandt Sted 15. Oktbr 1870, er
Dampudviklingen dog endnu ikke ganske ophørt.
Kraterbassinet vilde danne en udmærket
Havn, hvis der blot fandtes Ankergrund, men
Bunden sænker sig brat, saa selv et Par Favne
fra Land er Dybden 30—50 m. Til næsten alle
Sider rager de bratte, begsorte Vægge i Vejret
og bærer højt oppe paa Afsatser og Rande
Beboernes Huse. Fra en Landingsplads paa
Hovedøen fører en stejl og snoet Sti op til
disse. Ved at følge Stien passerer man den
hele Række af vulkanske Aflejringer, der
afsluttes opadtil af 20—30 m mægtige Pimpstens-
og Askelag, der danner næsten hele Overfladen
og saa godt som umuliggør al Trævækst. Hvor
disse Lag er forvitrede, er Jordbunden dog
ingenlunde ufrugtbar, og paa S. dyrkes en
fortræffelig Vin, der er Øens Hovedprodukt og
udføres til Europa og i Særdeleshed til
Rusland. S. lider stærkt af Vandmangel. Rindende
Vand gives ikke, og Beboerne maa anvende
Cisterner. Husene er opførte af en Cement, der
er lavet ved Sammenblanding af Kalk og
Pimpsten. Det er dog endnu alm., at Fattigfolk
udgraver sig en Hule i de dybe Kløfter, som
Regnvandet har dannet. Paa Hovedøen findes
5 større og c. 50 mindre Landsbyer. Hovedby
er Phira, der ligger paa Kraterranden og har
c. 1000 Indb. Sammen med Øerne Ios,
Amargos og Anaphi udgør nu S. Eparchiet Thira af
det gr. Nomos Kykladerne.
S. maa meget tidlig have været beboet, da
man under Askelag har fundet Levninger af en
præhistorisk Bebyggelse. I 2. Aartusinde f. Kr.
blev S. besøgt af Fønikierne. Efter at de gr.
Dorer var indvandrede fra Lakonien,
blomstrede S. op ved Skibsfart og Handel og
grundede endogsaa Kolonien Kyrene i Afrika (c.
631 f. Kr.). Men derefter tabte Øen atter sin
Bet. og delte under Middelalderen og den
nyere Tid Kykladernes Skæbne. Efter det 4.
Korstog udgjorde S. en Del af Hertugdømmet Naxos;
men 1566 erobrede Tyrkerne den fra
Venetianerne og gav den Navnet Deghirmenlik.
Siden 1896 er der paa S. foretaget Udgravninger,
hvorved man har fundet talrige Indskrifter og
interessante Levninger af det gamle Thera.
(Litt.: Fritsch, Reisz og Stübel,
»Santorin« [Heidelberg 1867]; Samme, »Gesch. u.
Beschreibung der vulkanischen Ausbrüche bei
S.« [Heidelberg 1868]; Fouqué, S. et ses
éruptions [Paris 1879]).
(H. P. S.). N. H. J.
Santorini, Giandomenico, ital. Anatom,
f. 7. Juni 1681 i Venedig, d. smst. 7. Maj 1737.
S. studerede opr. Teologi hos Jesuitterne og
traadte ind i Ordenen, men opgav disse
Studier for at gaa over til Medicinen, som han
lærte i Bologna og Padua under Bellini og
Malpighi. Han optoges Oktbr 1701 i Colleg.
med.-chir. i Venedig og blev s. A. Professor i
Medicin. 1706—28 var han anatomisk Demonstrator,
og det var i disse Aar, at han grundlagde sin
Berømmelse ved særdeles indgaaende Studier
over det menneskelige Legeme. S.’s Navn er
ogsaa knyttet til en Mængde anatomiske
Begreber. Han paa viste Hjernenervernes
Krydsning, Hjernens Afløbsvener (Obs. anat., Kap.
III), Venæ emissariæ S. og de S.’ske Bruske i
Strubehovedet = Cartilagines comiculatæ, af
S. selv kaldte capitula arytænoidum. Af
Ansigtsmuskulaturen beskrev han M. procerus
nasi (Obs., Kap 1, § 5) og M. risorius. Desuden
Bugspytkirtlens accessoriske Udførselsgang og
papilla duodeni. Han paaviste yderligere
corpora lutea hos Kvinder, der ikke havde født,
og meget andet (se Luschka’s Anatomie, S.
100). S. udgav 1724 Observationes anatomicæ.
dedicerede til Peter den Store af Rusland, der
er hans Hovedværk. Tidligere skrev han
Opuscula medica de structura et de motu fibræ etc.
1705. Posthumt udgaves Istruzioni intorno alla
febbre 1751 og (af Girardi) Septemdecim
Tabulæ, berømt bl. a. for sine pragtfulde
Kobberstik. — S.’s Søn, Pietro, udgav Faderens
Biografi.
J. S. J.
Santos [’santu∫], Havnestad i Staten São
Paulo i Brasilien, et af de vigtigste
Udførselssteder for Kaffe, (191) 36000 Indb. S. er en
velbygget By med smukke offentlige Bygninger
og en udmærket, moderne indrettet Havn, men
den hemmes i sin Opkomst ved gul Feber, som
stadig hærger Byen. De senere Aars sanitære
Foranstaltninger har dog i høj Grad forbedret
dette Forhold.
M. V.
Santos [’santås], Los, lille By paa Azuero
Halvøen i Republikken Panama.
M. V.
Santos, los S. de Maimona
[lås-’santås-ðæ-ma^i’måna], By i det sydvestlige Spanien, Prov.
Badajoz, ligger 68 km SØ. f. Radajoz ved
Foden af Sierra de Jerez paa en Slette, der
vandes af Guadianas Biflod Guadajira. (1920) 7300
Indb. S. er Station paa Banelinien
Merida—Sevilla og driver Klædeindustri. I Omegnen
findes Kobberminer.
C. A.
Santos Dumont [santuз-dy’må], Alberto,
Luftskipper og Flyver, født 20. Juli 1873 i São
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
