- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
971

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sapajuer - Sape

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den flade, muskelstærke Halespids vikles med
to Vindinger om en Gren, er Kroppen sikret
mod Fald; Halespidsens nøgne, ru Underside
forhindrer Grebet i at glide af.

Under de berygtede Brølekoncerter
grupperer hele Flokken sig i et Træ; øverst oppe den
ældste Han, der fungerer som Forsanger; den
indleder med korte, afbrudte Toner,
efterhaanden hurtigere og heftigere, indtil de enkelte
Lyde bliver til et langtrukkent, umaadeligt
stærkt Brøl; derefter falder de andre
Medlemmer ind og forener deres Stemmer med
Forsangerens til et øredøvende Kor, der kan høres
i 1—5 km’s Afstand. Sangen slutter, som den
begyndte, med korte, afbrudte Toner.

Hunnen føder kun een Unge, der i den første
Uges Tid klamrer sig med For- og Bagbenene
til Moderens Underliv; senere hen bærer
Hunnen den paa Ryggen. — De fleste Europæere i
Sydamerika vægrer sig ved at spise disse Dyrs
Kød; Indianerne derimod jager dem ivrig
baade for Skindets og Kødets Skyld. I Fangenskab
dør de hurtigt og ses derfor saa godt som
aldrig i de europ. zool. Haver. — De enkelte
Arter varierer en Del efter Klimaet. Den røde
B.
(Mycetes seniculus L.), der er alm. i
Sydamerikas østlige Egne, har et kort, rødligbrunt
Haarlag; den sorte B. (Caraya, M. niger,
Wagn.; se Afbildning) fra Paragnuay har
længere, ensfarvet sorte, paa Kropsiderne
rødlige Haar; af begge Arter er Hannen omtrent
1,3 m lang, heri indbefattet den c. 70 cm lange
Hale.

Til den anden Gruppe, Nataberne, hører bl.
a. selve Slægten Nyctipithecus, der udmærker
sig ved ejendommeligt store, ret tætsiddende
Øjne — et umiskendeligt Vidnesbyrd om natlig
Levevis. Det er kun smaa Former med et
rundt Hovede, et mærkeligt katteagtigt Ansigt,
ganske korte Ører og en lang Hale, som dog
ikke kan benyttes til at gribe med. Pelsen er
tyk og blød; Ansigtet, der er omgivet som med
en Krave af lysere Haar, er tegnet med hvidt
og sort; Øjnene er gule og faar derved et lgn.
stirrende Udtryk som Uglernes. De skal
tilbringe hele Dagen sovende i hule Træer og
først om Aftenen komme frem af deres Skjul
for at søge Føden, der bestaar i Insekter og
Frugter. Der kendes et Par Arter, af hvilke
den trestribede Natabe (N. trivirgatus)
er den almindeligste; dens Pels er graabrun
med mørk Rygstribe og 3 sorte Striber paa
Forhovedet samt hvidligt indrammede Øjne.
Lever i de tætte fugtige Skove fra Venezuela
til Paraguay. Til en beslægtet Art (Chrysothrix)
hører det lille Dødningehoved (C.
sciureus
); den er lidt større end et Egern, rødlig
sort ell. orangegul med sort Ansigt; lever i
Guiana; dens Hale er nærmest et Styreapparat
under Springene, bruges mindre som Snohale.
En tredie Slægt er Springaberne
(Callithrix) med mere langhaaret Hale og mindre
Øjne; den mest kendte Art, C. torquata, har
lang brun Pels, hvidlige Hænder, hvidkranset
Ansigt og en hvid Ring om Halsen; den
færdes langsomt og besindigt i Træernes Kroner;
en anden livligere Art er Enken (C. lugens),
med glinsende sort Pels; kun Ansigtet og en
Tværstribe paa Halsen er hvide; dens
Kroplængde 40 cm, Halen c. 50 cm; lever i Bjergene
ved Orinoko.

Til den tredie Gruppe hører endelig —
foruden de velkendte Kapucineraber (s. d.) — de
ejendommelige Spindel-Aber ell.
Klamre-Aber (s. d.) (Ateles). (Litt.: Rengger,
»Säugethiere v. Paraguay« [Basel 1830];
Hensel, »Säugethiere Süd-Brasiliens« [Berl. Akad.
1872]).
R. Hg.

Sape [fr. sap] er en Betegnelse, der stammer
fra Fæstningskrigen, og er Fællesbetegnelse for
alle de Arter af Løbegrave (Paralleller,
Approcher m. m.), som man ansaa det for
nødvendigt at udføre under Belejringen af en
Fæstning, og til hvis Udførelse der i stor
Udstrækning anvendtes særlig uddannede Pionerer,
Sapører.

Efter den Maade, hvorpaa Arbejdet,
Saperingen, udførtes, skelnede man mellem
flyvende S. og skridtvis S., idet
Mandskabet ved den flyvende S., der altid udførtes om
Natten og i usigtbart Vejr, opmarcherede med
passende Afstand, 2 Skridt, i den Linie, der
skulde graves ud, og derefter hurtigst muligt
gravede sig ned for at opnaa den fornødne
Dækning., medens den skridtvise S., som anvendtes
i større Nærhed af Fjenden, udførtes ved
uafbrudt Arbejde af nogle faa Mand, der staaende
paa Bunden af en allerede udført Grav
arbejdede sig frem i den Retning, Graven skulde have.

S.’s Grundrids rettede sig efter den fjendtlige
Beskydnings Retning, og man skelnede mellem
Siksak-S. og Slange-S., der benyttedes
paa større Afstande fra Fjenden, medens man,
naar man kom ham nærmere paa Livet,
anvendte Travers-S. ell. endog Terning-S.

Efter S.’s Tværsnit skelnede man ved den
flyvende S. mellem simpel S., hvor den
udgravede Jord lagdes umiddelbart op i
Brystværnet, og Kurve-S., hvor der straks ved
Arbejdets Beg. paa Brystværnets Plads blev
anbragt en Række Skansekurve, som først fyldtes
med den udgravede Jord, hvorved man
hurtigere opnaaede i alt Fald nogen Dækning.

Ved dem skridtvise S. lagdes en Del af den
udgravede Jord straks frem foran Sapespidsen
som en Maske, Jordvalse, der altsaa
stadig maatte flyttes, medens den øvrige Jord
enten kun lagdes til een Side, enkelt S.,
ell., naar der kunde ventes Beskydning ogsaa
fra den anden Side, til begge Sider,
dobbelt S., hvis Bundbredde (2 m) var dobbelt
saa stor som ved enkelt S.

Under særlige Forhold kunde det blive
nødvendigt at anvende spec. Former for S.,
saaledes forhøjet S., hvor Jordbundens
Beskaffenhed ell. høj Grundvandsstand ikke tillod
Udgravning til den normale Dybde, og man
kunde da blive nødsaget til at tilføre saa godt
som al Jorden til det dækkende Brystværn i
Sandsække, Sandsække-S. Forsænket
S.
havde sin Bund dybere end normalt,
medens Vægge og Loft ved overdækket S.
bestod af en Tømmerkonstruktion med
Overdække af Planker ell. Jernbaneskinner samt
1/2—1 m tykt Jordlag.

Under Verdenskrigen førte Stillingskrigen
med sig, at man kunde se saa godt som alle de
ovenfor omhandlede Saperingsmaader og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free