Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sape - Sapellnikof, Wassily - Saperda - sapere aude - Saphir, Moritz Gottlieb - Sapieha - sapienti sat - Sapindaceæ - Sapindales
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saperingsarbejder anvendt, men medens man
tidligere arbejdede efter vidtløftige og
detaillerede Reglementer og Bestemmelser, løsgjorde
man sig under Verdenskrigen fuldstændig fra
disse og rettede sig i hvert enkelt Tilfælde efter
de for dette gældende særlige Forhold.
Sch. P.
Sapellnikof [sapje’ljinjikåf], Wassily, russ.
Musiker, f. 21. Oktbr 1872, uddannet som
Klaverspiller bl. a. af Sofie Menter. Paa talrige
Koncertrejser har han erhvervet sig et
betydeligt Navn som Pianist. S., der en Tid var
Førstelærer i Klaverspil ved Moskvas
Konservatorium, er ogsaa optraadt som Komponist
(Klaverværker, deriblandt de meget populære
Gavotter og Valse, og en Opera).
W. B.
Saperda, se Træbukke.
sapere aude (lat.), »tag Mod til dig og vær
fornuftig«, Citat efter Horats (Epist. I, 2, V. 40).
Saphir [’zafer], Moritz Gottlieb, egl.
Moses, tysk Journalist og Forf., f. i
Lovas-Berény i Komitatet Weissenburg i Ungarn 8.
Febr 1795, d. i Wien 5. Septbr 1858. Han var
en kort Tid Købmand i sin Fødeby, studerede
derpaa klassiske Sprog i Pest og blev 1822
Medarbejder ved »Theaterzeitung« i Wien. Han
var en saa skarp Kritiker, at han blev udvist
og bosatte sig derefter 1825 i Berlin, hvor
han i de flg. Aar redigerede »Berliner Courier«
og »Berliner Schnellpost«, men ogsaa i den
preuss. Hovedstad blev han ilde anskrevet p.
Gr. a. sin hensynsløse Pen, der gerne ofrede den
gode Smag for en Vittighed. Ikke bedre gik
det ham i München, hvor han endog fik
Fæstningsarrest og gjorde Bod foran Kongens
Billede. Han gik her over til Protestantismen og
vendte 1834 tilbage til Wien, hvor han
grundlagde Tidsskriftet »Der Humorist«. Sit Navn
gjorde han yderligere kendt paa Turneer,
hvor han oplæste sine satiriske Arbejder,
samlede i »Schriften« (4 Bd, 1831), senere i
26 Bd 1890—91. »Auswahl« (12 Bd 1884).
Populær blev hans »Konversationslexikon für
Geist, Witz und Humor« (5 Bd), men hans
Humor er nu forældet, hans Satire har mistet
sin Braad, og for Eftertiden staar S. som en
af den saakaldte »Biedenneier«-Tids karakter-
og samvittighedsløse Øjebliks-Skribenter.
(Litt.: H. Landau, »M. G. S., als Mensch,
Humorist und Kritiker« [Wien 1847]).
C. B-s.
Sapieha [sa’piæha], gl polsk Adelsslægt
nedstammede fra Litauen, i Beg. af 16. Aarh.
delt i to Dele, S.-Rozanski og S.-Kodanski. Af
Slægtens Medlemmer, af hvilke mange har
spillet en fremragende Rolle i den polske Adels
Partistridigheder, mærkes:
Lew S. (1557—1633), deltog under Stefan
Bathory i Krigen imod Rusland, og var en af
de polske Underhandlere, der senere sluttede
Freden med Ivan den Skrækkelige. Ved Stefan
Bathory’s Død bidrog han virksomt til
Sigismund Vasa’s Valg til polsk Konge og
udnævntes af denne til Storkansler af Litauen; som
saadan samlede og udgav han de litauiske
Statutter. Paa »det store Virvars Tid« i Rusland
blev han i udstrakt Grad benyttet til det polske
politiske Spil over for dette Land. Da
Svenskerne 1625 rykkede frem under Gustaf Adolf
mod Litauen, fik han det Hverv at standse
ham; det lykkedes ham imidlertid ikke.
Jan Piotr S. (1562—1611) deltog i den
polske Aktion mod Rusland til bedste for den
falske Dmitrij og gjorde sig berømt ved sin
dristige Fremmarch mod Moskva.
Kazimierz Pawel Jan S. (1640—1720)
blev 1682 Vojevod af Vilna og Storhetman af
Litauen; samtidig dermed beklædte en Række
Medlemmer af Slægten S. andre ledende Poster
i Litauen. Imod Slægten rejste den litauiske
Højadel sig under Starosten Ojinski; mod
denne søgte Kazimierz og hans Slægt Støtte hos
den 1701 i Kurland indrykkende sv. Konge Karl
XII. I de flg. Aar understøttede Slægtens
Medlemmer saa Svenskerne, hvilket medførte, at
de af den polske Konge erklæredes at have
forbrudt deres Embeder og deres Godser; ved
Freden mellem Sverige og Polen indsattes de
dog atter i deres Rettigheder. Efter at
Kazimierz havde trukket sig tilbage fra det
politiske Liv, overgik hans Værdigheder til hans
Brodersøn Jan S.; denne mistede dem
imidlertid, da Slaget ved Poltava gjorde Ende paa
det af Karl XII indførte Regimente i Polen;
efter en Del Intriger i forsk. Retninger gik han
i russ. Tjeneste og blev 1727 Generalguvernør
i Petrograd.
Aleksander S., f. 1770 i Paris, hvorhen
hans Forældre var flyttet fra de urolige
Forhold i Polen, d. 1812, skabte sig et Navn som
Rejseskildrer fra de sydslaviske Lande og som
Naturforsker.
A. K.
sapienti sat (ell. sat sapiénti) (lat.), »for
den forstandige er der talt tydeligt nok«, Citat
efter Plautus (Persa, V. 729), ell. Terents
(Phormio, V. 541), hvor det hedder fuldstændigere:
dictum sapiénti sat est.
H. H. R.
Sapindaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Sapindales, Træer
ell. Buske,, til Dels klatrende, oftest med
Mælkesaft ell. harpiksholdige Stoffer i Skudene og
Bladene, der er spredte og sammensatte.
Stammens Ved er meget haardt; hos de klatrende
S. findes mærkelige og uregelmæssige
anatomiske Bygningsforhold, der beror paa en
ejendommelig Ordning af Karstrengene. Blomsterne
er gerne uanselige og sidder i Svikler, der
atter er forenede til større Stande. De er
polygame (ell. egl. særkønnede) og regel- ell.
uregelmæssige; oftest findes 5 Bæger- og 5
Kronblade samt 8 Støvdragere: mellem Bloster- og
Støvblade sidder en vel udviklet
Diskusdannelse. Støvvejen er dannet af 3 Frugtblade.
Frugten er en Kapsel, Nød (Vingefrugt), et Bær ell.
en Stenfrugt; ogsaa Spaltefrugt forekommer;
Frøene er ofte udstyrede med Frøkappe, men
mangler Frøhvide; Kimen er krum. Over 1000
Arter (i 120 Slægter), de allerfleste i tropiske
Egne. Frugterne og Frøene af mange Arter
spises. Nogle er Lægeplanter, og af andre
benyttes det haarde Ved. Giftige Stoffer kan
forekomme hos visse S.; andre indeholder Saponin
o. l. Emner.
A. M.
Sapindales, Orden af tokimbladede og
frikronede Planter, de fleste Vedplanter med
5-tallige Blomster; dog findes hos nogle kun 7—8
Støvdragere, og Støvvejen er som Regel 3-tallig.
Til S. hører Malpighiaceæ, Erythroxylaceæ,
Sapindaceæ, Hippocastanaceæ,
Lønfamilien og Mælkeurtfamilien (s. d.).
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
