Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sapindus - Sapium - Sapo - Sapoedi Archipel - Sapoformol - Sapogenin - Sapokarbol - Saponara di Grumento - Saponaria - Saponin - Saponit - Sapor - Saporoger - Saporta, Gaston de - Sapotaceæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sapindus L., Slægt af Sapindaceæ, Træer
ell. Buske, der har regelmæssige Blomster og
Spaltefrugt; denne deler sig i 3—1
stenfrugtagtige Delfrugter. 11 Arter. S. Saponaria L.
(Sæbetræ) er et 10 m højt, hvidbarket Træ,
hvis Blade har bredt vingede Stilke, og som
findes i det tropiske Amerika. Af Frugtkødet
fremstilles en Slags Sæbe; Frøene, som har en
benhaard, sort Skal, bruges til Rosenkranse.
A. M.
Sapium P. Br., Slægt af Vortemælkfam.,
Træer ell. Buske med spredte, stilkede og
helrandede Blade; paa Grænsen mellem Stilk og
Plade findes to Kirtler. Enbo. Blomsterne i
Klase ell. Aks, meget enkle. Hanblomsterne har
2—3 Støvdragere, Hunblomsterne en 3-tallig
Støvvej. Kapsel. C. 25 Arter i Troperne. S.
sebiferum (L.) Roxb. (Kinesisk Talgtræ)
har hjemme i Kina og Japan, men dyrkes i
Ostindien o. a. tropiske Egne; Frøene er
omgivne af et Fedtlag, der, blandet med Olie og
Voks, forarbejdes til Lys, ligesom man ogsaa
deraf fremstiller Sæbe. Af andre Arters
Mælkesaft faas en Art Kautsjuk.
A. M.
Sapo (lat.), Sæbe. S. albus oleaceus, hvid
sp. Sæbe. S. butyraceus, Smørsæbe. S.
domesticus, alm. Natronsæbe. S. kalinus venalis,
viridis, grøn Sæbe. S. medicatus, medicinsk Sæbe.
E. K.
Sapoedi Archipel [sa’pu.di-arki’pe’l],
hollandsk Øgruppe i Ostindien, Ø. f. Madura, 138
km2 med c. 50000 Indb. Øerne er lave, omgivne
af Koralrev. Indbyggerne er dygtige Sømænd
og er kendte som Haandværkere (Guldsmede,
Smede, Tømmermænd). Der udføres Kvæg,
Høns, Æg, Fisk, Trepang og Frugt.
M. V.
Sapoformol er en Blanding af Formalin og
Sæbespiritus, der, fortyndet med en stor
Mængde Vand, bruges som Desinfektions- og
Udskylningsmiddel.
E. K.
Sapogenin, se Saponin.
Sapokarbol er et Kreolin og Lysol lignende
Desinfektionsmiddel, der fremstilles af raa
Karbolsyre (ɔ: Kresol) og Kalisæbe. S.
forekommer i Handelen som en sirupstyk, brunlig gul
Vædske, der lugter af Kresol.
E. K.
Saponara di Grumento, By i Syditalien,
Prov. Potenza, ligger 38 km S. f. Potenza paa
den højre Bred af Agri. (1911) 1915 Indb. S. d.
G. ødelagdes ved Jordskælv 1857. 3 km
sydligere findes Ruiner af det antikke
Grumentum, bestaaende af en Akvædukt, Mausoleer
og Amfiteatre.
C. A.
Saponaria (Sæbeurt), Slægt af
Nellikefamilien (Nellike-Gruppen), een- ell. fleraarige
Urter af forsk. Ydre. Blomsterne har ingen
hindeagtige Striber i Bægeret, og Kronbladene
er som oftest udstyrede med Bikrone; 2
Grifler. S. officinalis L. (Læge-S.) er fleraarig og
henved 1 m høj; den har blegrøde, temmelig
store Blomster og dyrkes undertiden som
Prydplante (med fyldte Blomster) i Haver, hvorfra
den ikke s]ælden findes forvildet i Danmark
og det sydlige Norge; blomstrer i Juli-Septbr.
Tidligere var den Lægeplante; den indeholder
et med Vand skummende Stof (deraf Navnet
»Sæbeurt«). S. ocymoides L. (Tyrol, Schweiz)
er ligeledes fleraarig, nedliggende og indtil 35
cm lang; den har rosenrøde Blomster
(Maj—Juli). S. calabrica Guss. (Italien, Grækenland)
er enaarig, 15—20 cm høj og har rosenrøde ell.
hvide Blomster.
A. M.
Saponin. I Roden af Saponaria officinalis
opdagede Schrader 1808 et Stof, som han kaldte
S.; senere fandtes i andre Planter Stoffer, der
lignede S. i høj, Grad, saaledes i Kvillajabark,
Sarsaparilla o. a. Alle disse Stoffer er
kvælstoffri Glykosider og betegnes Saponinglykosider.
Betegnelsen S. omfatter som Kollektivbegreb
alle de glykosidagtige Forbindelser, som har
flg. Egenskaber: de opløses i Vand, og de
derved dannede Opløsninger skummer stærkt ved
Omrystning; de smager kradsende, fremkalder
i pulveriseret Tilstand Nysen, danner
Emulsioner med Stoffer, som er fint fordelte i Vand,
og opløser røde Blodlegemer, hvorved Blodet
berøves Evnen til af optage Ilt og at afgive
denne til Organismen. Den simpleste Formel,
C17H26O10, har Kvillaja-Sapotoxin,
Sapindussapotoxin og levantisk
Sapotoxin. Saponinglykosiderne er oftest
pulverformede, amorfe Stoffer; ved Dialyse af
deres vandige Opløsninger bliver næsten alt
Grykosid tilbage i Dialysatoren; de er altsaa
hyppigst kolloidale Forbindelser. Ved Indvirkning
af fortyndede Syrer spaltes de i en
Sapogenin, en Sukkerart og en aromatisk
lugtende, harpiksagtig Forbindelse. Sapogeninerne er
hvidlige, i Vand uopløselige Masser, som er
letopløselige i Alkohol og Æter. —
Kvillajasaponin er ikke nogen ensartet Forbindelse,
men bestaar væsentligst af to Substanser,
Kvillajasyre og Kvillajasapotoxin.
Sapotoxinet er et hvidt, amorft Pulver, som
har S.’s typiske giftige Egenskaber. — Roden
af forsk. i Sydamerika og Mexiko vildtvoksende
Smilaksarter indeholder fl. S., bl. a.
Smilasaponin, Smilacin ell. Sarsaparillasaponin;
det bruges mod Syfilis o. a. Sygdomme, men
sandsynligvis uden Virkning.
(O. C.). S. P.
Saponit (Bowlingit, Piotin, Sæbesten)
er et hvidt ell. lyst farvet, amorft Mineral, som
bestaar af et vandholdigt Silikat af Magnium
og Aluminium; den er i frisk Tilstand saa blød
som Ost, men bliver skør ved Tørring. Den
findes som Aarer i Serpentin ved Lizard Point
i Cornwall, endvidere ved Svärdsjö i Dalarne
o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Sapor, se Shâpûr.
Saporoger, se Kosakker, S. 555.
Saporta [sapår’ta], Gaston de, Greve
(senere Markis), fr. Fytopalæontolog (1823—95).
Det var navnlig den rige, sydfranske
Tertiærflora, der var Genstand for hans Studium, men
ogsaa Jurafloraen behandlede han. Som
populær-videnskabelig Forf. udfoldede han en rig
Virksomhed. Bl. hans populær-videnskabelige
Værker kan anføres: Le monde des plantes
avant l’apparition de l’homme (1879),
L’évolution du regne végétale (1881 og 1885) og Origine
paléontologique des arbres (1888).
(N. H.). J. P. R.
Sapotaceæ, Fam. af tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Diospyrales, Træer
ell. Buske med hele og helrandede,
lancetdannede Blade; alle Dele er mere ell. mindre
haarede af tvedelte Haar. Bark, Marv og Blade
indeholder Mælkesaft i Sekretceller.
Blomsterne er smaa ell. middelstore og sidder enkeltvis
ell. fl. sammen i Bladhjørnerne; de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
