- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sapotaceæ - Sapotilltræ - Sapotoxin - Sapozhok - Sappada - Sappantræ - Sappe - Sappey, Marie Philibert Constant - sapphisk Strofe - sapphisk Vers - Sappho - Sappho - Saprofyter - Saprolegnia - Saprolegniaceæ - Sapucaja-Nødder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tvekønnede og oftest 5-tallige i alle Kredse;
Støvdragerne er enten alle frugtbare, ell. de ydre er
Staminodier, og de har udadvendte Knapper.
Frugten er et Bær, hvis Frø har blanke, brune
Skaller. C. 400 Arter i Troperne. De har en
udstrakt Anvendelse, idet Frugterne (f. Eks. af
Achras- og Chrysophyllum-Arter) eller de
olierige Frø (af Illipe og Butyrospermum) e11. det
haarde Ved (f. Eks. af Sideroxylon) ofte
benyttes. Størst Bet. har dog de guttaperkagivende
Slægter: Mimusops, Payena og Palaquium. Se
nærmere under Slægterne.
A. M.

Sapotilltræ, se Achras.

Sapotoxin, se Saponin.

Sapozhok [sapa’зåk]. By i storruss. Guv.
Rjazan, ligger 95 km SØ. f. Rjazan. (1920) 3400
Indb. S. har Væverier og Sæbesyderier og er
anlagt 1605 som Fæstning mod Tatarerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Sappada, Landsby i Norditalien, Prov.
Belluno, ligger 191 km Ø. f. Auronzo, 1227 m o. H.
i Piave-Dalen og er kendt for isin Ost. (1911)
1340 Indb., hvis Forfædre i 12. Aarh. er
indvandrede fra Tyrol. Det S. f. liggende Parti
af Alperne kaldes S.-Gruppen.
C. A.

Sappantræ, se Cæsalpinia og
Rødtræ.

Sappe, d. s. s. Sape.

Sappey [sa’pæ], Marie Philibert
Constant
, fr. Anatom, f. 10. Aug. 1810 i
Bourg (Ain), d. 14. Marts 1896 i Paris. S.
studerede i Paris og blev Doktor 1843. Han
ansattes straks som agrégé og Leder af
Anatomien, var Privatdocent 1860 og udnævntes til
Prof. 1868. S. blev Medlem af Académie de
médecine
1862, af Acad. des sciences 1886. S.’s
Navn er knyttet til visse Smaavener, som han
beskrev i Mémoire sur un point relatif à
l’histoire de la cirrhose
(Bull. de l’Acad. impér. de
Méd.
XXIV, 1858—59, se ogsaa Comptes
rendus de la Soc. de Biologie
, I, 1859, og Mémoire
sur les veines portes accessoires i Journ. de
l’anat. et de la physiol.
, 1883. S. skrev bl. a.
Recherches sur l’appareil respiratoire des
oiseaux
, 1847, Traité d’anatomie descript.
1847—63, Anatomie, physiologie, pathologie des
vaisseaux lymphatiques chez l’homme et les
vertéhrés
, 1874, Atlas d’anatomie descriptive, 1879,
o. m. a.
J. S. J.

sapphisk Strofe [’sa(p)fisk-], se sapphisk
Vers
.

sapphisk Vers [’sa(p)fisk-), et efter den
gr. Digterinde Sappho opkaldt antikt
Ellevestavelsesvers af trokæisk-daktylisk Form
(—⏑—⏒—⏑⏑—⏑—⏒). Af tre saadanne Vers
i Forbindelse med et adonisk Vers
—⏑⏑—⏒) dannes den sapphiske Strofe,
som anvendes baade af de gr. Lyrikere Sappho
og Alkaios og af rom. Digtere som Catul og
Horats. Vi finder ogsaa et større s. V. (med
en tilføjet Choriambe) af Formen:
—⏑—⏒—⏑⏑——⏑⏑—⏑—⏒.
H. H. R.

Sappho [’sa(p)fo], gr. Digterinde, levede paa
Lesbos omtr. 600 f. Kr. Hun synes at have
tilhørt en anset Familie, men maatte p. Gr. a.
de politiske Forhold for en Tid flygte til
Sicilien. Paa Lesbos samlede hun om sig en Kreds
af unge Piger, til hvem hun stod i et meget
varmt Venskabsforhold. I sine Sange er hun
ved Siden af Alkaios den betydeligste
Repræsentant for den æoliske Lyrik. Hun besynger
væsentlig Elskoven og lægger i sine Digte en
glødende Lidenskab for Dagen, hvilket i senere
Tider, da Kvindens Stilling i Grækenland var
mindre fri, vakte Anstød i adskillige Kredse,
ligesom ogsaa hendes Forhold til de unge
Piger blev Genstand for Mislydninger. Daarlig
hjemlet er ogsaa Fortællingen om, at hun, da
hendes Kærlighed til Faon ikke blev gengældt,
styrtede sig i Havet fra en Klippe paa Leukas.
Et Par hele Digte af hende er endnu bevarede
og desuden talrige Brudstykker, som trods
deres Lidenhed giver en tydelig Forestilling om
hendes store Digtergaver. For de rom.
Lyrikere, Catul og især Horats, har Kendskabet
til S.’s Digte været af gennemgribende Bet. De
findes aftrykte i Udgaverne af de gr. Lyrikere,
særlig Bergk’s Poetæ lyrici græci, III. I de
senere Aar er der ogsaa ved Papyrusfund i
Ægypten blevet fremdraget fl. hidtil ukendte
Digte af S. (Litt.: U. v.
Wilamowitz-Moellendorff
, »S. und Simonides«
[Berlin 1913]).
H. H. R.

Sappho [’sa(p)fo-), se Kolibrier, S. 316.

Saprofyter, se Raadplanter.

Saprolegnia, se Saprolegniaceæ.

Saprolegniaceæ, Vandskimmelsvampe,
en Familie af Algesvampenes Gruppe. Alle
Arterne lever helt under
Vand og ernærer sig i
Reglen af døde
Levninger af Insekter, Orme,
Vandplanter o. l.
Enkelte kan optræde som
Snyltere paa Fisk, især
Kaipefisk, og angriber
Huden, Øjnene og
Gællerne; størst Skade gør
de, naar de optræder i
Udklækningsanstalter og
dræber store Mængde
af Æg ell. Yngel af
Ørreder. Myceliet er, som
hos Algesvampene i det
hele encellet og
gennemvæver Substratet,
hvorfra det udsender Grene,
der udvikler
Formeringsorganerne. Den
ukønnede Formering foregaar
ved Sværmsporer, som
dannes i Sporehuse i
Spidsen af Hyferne (se
Fig.); den kønnede
Formering sker ved Befrugtning. S. hører
til de laveste Svampeformer og er paa den
ene Side beslægtet med Peronosporaceæ,
særlig gennem Slægten Pythium, og paa den
anden Side med de endnu mere primitive
Monoblepharidaceæ. S. omfatter ret talrige Arter, af
hvilke fl. er meget alm.; de hyppigste Slægter
er Saprolegnia og Achlya. Aphanomyas lævis
angriber Kimplanter af Runkel- og Sukkerroer.
(Litt.: A. Fischer i Rabenhorst’s
»Kryptogamenflora von Deutschland« [2. Opl., I,
4, 1892]; Schröter i Engler-Prantl’s
»Nat. Pflanzenfam.« [I, 1, 1893]).
(F. K. R.). C. F.

Saprolegnia Thureti.<bA Flue, angreben af S., B<bSporangie, C samme med<bfri Sværmsporer.
Saprolegnia Thureti.

A Flue, angreben af S., B

Sporangie, C samme med

fri Sværmsporer.


Sapucaja-Nødder, se Lecythis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free