- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
975

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sapwood - Sapør - Sar - Sara - Sarabande - Sarabat - Saracener - Saragossa - Sarajevo - Saraki - Sarangpur - Saransk - Sarapeion - Sarapis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sapwood [’säpwud] er det eng. Ord for
Splintved.

Sapør, en til Sapearbejde (se Sape) særlig
uddannet Soldat.
Sch. P.

Sar, se Satureia.

Sara, opr. Saraj, Abrahams Hustru, som
fødte ham Sønnen Isak i sin Alderdom. Hun
begravedes i Makpela’s Hule (1. Mos. 23).
J. P.

Sarabande, en gl sp. Dans i tredelt Takt
og i langsom gravitetisk Bevægelse; den bestaar
i Reglen kun af to Repriser, hver paa 8 Takter.
Som alle ældre Danseformer blev den, under
Instrumentalmusikkens første Udvikling,
optaget i Kunstmusikken som Led af Suiten (s.
d.) og bar her sin Plads mellem Couranten og
Giguen.
S. L.

Sarabat, se Paktolos.

Saracener nævnes i Oldtidens Slutning som
et røverisk Folk i det nordlige Arabien. Senere
overførtes Navnet paa Araberne i Alm., da de
begyndte at angribe de europ. Lande ved
Middelhavet.
H. H. R.

Saragossa, se Zaragoza.

Sarajevo [sara’jævå], Serajevo, tyrkisk
Bosna-Seraj, 1) Dept i Jugoslavien; Arealet
er 8405 km2 med 287214 Indb. 2) By i den
nordvestligste Del af Balkan-Halvøen, Hovedstad i
nævnte Dept, samt vigtigste By i Landskabet
Bosnien, ligger 500 km SSØ. f. Wien og 195 km
VSV. f. Belgrad paa en Slette (569 m o. H.),
der paa 3 Sider omsluttes af Bjerge. (1921)
66317 Indb., hvoraf omtr. Halvdelen er
muhammedansk og Resten dels gr.-ortodoks, dels
kat. ell. jød. Paa selve Sletten ligger den
kristne Bydel med lige Gader, medens Husene i
de muhammedanske Kvarterer i uordnede
Hobe klynger sig til Bjergskrænterne. Gennem
Byen strømmer Miljačka, over hvilken fører
fl. Broer, bl. hvilke »Gedebroen« (Kozja
Cuprija) er dens ældste tyrk. Bygningsværk. Oven
over Byen hæver sig et Citadel. Af Bygninger
nævnes den ny kat. Katedral, den gr.
Metropolitankirke, den store Moské Begova Džamia, der
er bygget i 15. Aarh. af den første tyrk. Vesir,
den saakaldte Kejsermoské, Konakken, den ny
Regeringsbygning, det ny Raadhus, der er
opført i maurisk Stil, samt Officerskasinoet. S. har
et Gymnasium, Seminarium, gr.
Præsteseminarium, Læreanstalt for muhammedanske Lærere,
et Institut for Balkanforskning (grundl. 1908)
og et bot. Mus. Byen driver Tilvirkning af
Kobber- og Jernvarer, Knive og Klinger,
Læder, Klæde og Tobak. S. var forhen
betydeligere som Handelsstad. Nutildags er
Handelens Midtpunkt den store Basar (Bezestan)
samt den af lutter Værksteder og Boder
bestaaende Bydel Carschija. Tidligere besøgtes S.
af de tyrk. Karavaner; nu fremmes Handelen
ved Banelinien til Mostar i Herzegovina og Brod
i Slavonien. S. er Sæde for Bosniens
Administration og for en kat. Ærkebiskop, en gr.
Metropolit og den muhammedanske Reis el Ulema
for Bosnien og Herzegovina. S. er af temmelig
ung Oprindelse. 1263 anlagde Ungarerne en
By, Bosnavár, paa hvis Ruiner den nuv. opstod
1465. Den fik Navn efter det Palads (Seraj),
som den pragtelskende Chosrev Beg lod bygge.
S. hærgedes af Ildebrande 1480, 1644, 1656, 1687
og 1879. S. havde længe været Hovedsæde for
den bosniske Adel, da den 1850 blev Sæde for
den bosniske Vali, der hidtil havde resideret i
Travnik. 21. Juni 1914 myrdedes i S. den østerr.
Tronfølger Franz Ferdinand og hans
Gemalinde, en Begivenhed, der var den ydre
Anledning til Verdenskrigen.
(H. P. S.). N. H. J.

Saraki, By i det midterste Sudan, engelsk
Koloni Northern Nigeria, ligger 40 km fra
Niger-Flodens venstre Bred mellem Raba og
Ilorin, i en frugtbar Egn, der frembringer
Bomuld, Jordnødder, Yams o. a. Den havde paa
Gerh. Rohlf’s Tid c. 40000 Indb., men har tabt
i Bet. siden Anlæggelsen af Jernbanen fra
Lagos til Raba, der gaar c. 25 km V. f. Byen.
C. A.

Sarangpur, By i den indobritiske Vasalstat
Gwalior ved Kalisind, en Biflod til Chambal,
14000 Indb.
M. V.

Saransk, By i storruss. Guv. Penza, ligger
113 km NNØ. f. Penza ved Sarankas og Insaras
Sammenløb og Jernbanen Moskva—Kazan. (1920)
13996 Indb. S. faar en Domkirke og driver
Tilvirkning af Læder, Vokslys og Teglsten samt
betydelig Handel med Korn og Kvægprodukter.
S. er anlagt 1680.
(H. P. S.). N. H. J.

Sarapeion [-’pæ^i-], se Serapeion.

Sarapis (Serapis), Hovedguden i Ægyptens
gr.-makedoniske Hovedstad Alexandria (hvorfra
Dyrkelsen af S. efterhaanden udbredte sig til
mange Byer i Lilleasien, Grækenland og
Italien), var i det væsentlige samme Guddom som
Ægypternes Osiris, særlig den Form af Guden,
som Ægypterne kaldte: Osiri-khent-ament,
»Vestens, d. e. Underverdenens, Fyrste«.
Derfor nævnes ogsaa. Isis ofte ved Siden af S. Hvad
Navnet S. angaar, kan det ikke omtvivles, at
det er en Gengivelse af det ægyptiske
Osiri-hapi, Betegnelse for den døde Apis. Den hellige
Okses Bisættelse foregik nemlig med megen
Pomp. og Navnet Osiri-hapi, d. e. S., maatte
derfor være et Ord, med hvilket alle, ikke
mindst fremmede, bl. a. Grækerne i Ægypten,
var fuldt fortrolige. Som vel kendt, antog
Ægypterne, at alle afdøde blev til Osiris, og dette
maatte naturligvis ogsaa gælde om den døde
hellige Okse Apis, der følgelig blev til en
Osiri-hapi, d. e. S. Men paa denne særegne Form af
Osiris som den døde Apis tænkte man vistnok
i Reglen ikke i Ægypten, naar man talte om S.
S. var følgelig for græsktalende det alm. Navn
paa Osiris som Underverdenens Herre, hvorfor
ogsaa enhver Helligdom, hvor Osiris dyrkedes,
paa Græsk kaldes: Sarapeion ell.
Serapeion, ikke blot i Alexandria, men ogsaa i
andre ægyptiske Byer, f. Eks. i Memfis. I
Alexandria havde S. et berømt Tempel, der laa i den
vestlige Del af Byen paa en Høj, hvor endnu
den til Tempelet hørende mægtige Søjle, den
saakaldte Pompejus-Søjle staar oprejst.
Tempelet hjemsøgtes 234 e. Kr. af en Ildebrand og
ødelagdes endelig fuldstændig 391 e. Kr.,
imedens Theofilos var Biskop, af de Kristne, der
førtes af fanatiske Munke. Tempelet var
umiddelbart i Forvejen med stor Tapperhed blevet
forsvaret af Hedningerne, men Kejseren havde
faaet dem til at rømme Pladsen, imod at der
tilsikredes dem fri Afmarch. Ved denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free