Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarapis - Sarapul - Sarasate, Pablo de - Sarasvati - Saratoga Springs - Saratov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed gik vistnok det fornemste Tempelbillede af
S. til Grunde. Det var af Træ, pragtfuldt
udstyret med kostelige Stene og Guld. Det
skyldtes vistnok en gr. Kunstner og var uden Tvivl
udført i ren gr. Stil. Mindre Billeder af S. er
oftere fundne i og uden for Ægypten. S.
fremstilles her med fuldt Skæg og langt Haar.
Hovedet er væsentlig det samme Hoved som
Zeus’; kun at S. ofte paa Hovedet har en modius
(Skæppe), der hos Grækerne var Symbol for
Underverdenens Guder. I Glyptoteket paa Ny
Carlsberg ses et Par smaa Hoveder, der
aabenbart fremstiller S., men uden modius. De gaar
rimeligvis tilbage til Tempelbilledet af S. Dette
Billede henføres af gl. Forfattere med megen
Rimelighed til Billedhuggeren Bryaxis. Bl. det
Personale, der gjorde Tjeneste i Templerne for
S., var der ogsaa en Art Broderskab, en Slags
Forløbere for Kristentidens Munke; de levede
i Celler i Tempelet og synes at have aflagt Løfte
om aldrig at forlade Helligdommens Omraade.
Vi besidder en Del paa Græsk og Demotisk
affattede Optegnelser paa Papyrus, der stammer
fra et Medlem af Broderskabet, der har levet i
Tempelet i Memfis i 2. Aarh. f. Kr. Stedet, hvor
Tempelet for S. laa i Alexandria, er blevet
udgravet under Ledelse af Konservator for Museet
i Alexandria G. Botti. Af Templer for S. uden
for Ægypten er det i Pozzuoli (Puteoli) ved
Neapel et af, de bedst bevarede og mest kendte.
Hvad andre Templer for S. angaar, faar man
de bedste Underretninger fra Mønter og
Indskrifter. (Litt.: J. D. Guigniaut, Le dieu
Sérapis [Paris 1828]; E. Plew, De Serapide
[Regiom. 1868]; Sal. Reinach, Le moulage
des Statues et le Sérapis de Bryaxis i Revue
Archéol, III. Serie XXXIX S. 5—21 [1902] og W.
Amelung, Le Sérapis de Bryaxis smst., IV.
Serie II, S. 177—204 [1903];
Bouché-Leclercq, La politique religieuse de Ptolémée
Soter et le culte de Sérapis i Revue de l’Hist.
des Religions, XLVI, S. 1—30 [1902]; G.
Lafaye, Histoire des divinités d’Alexandrie hors
de l’Égypte [Paris 1883]).
V. S.
Sarapul [sa’rapu£], Serapul, By i det
autonome Votjak Omraade, 7 km neden for
Sarapulkas
Indmunding i
Kama. (1920)
24624 Indb. S.
driver
Tilvirkning af Læder,
Lys, Sæbe og
Reb samt
Baadebygning og
handler med
Korn og Træ.
S. omtales
første Gang 1639.
(H. P. S.). N. H. J.
Sarasate
[sa-ra’satæ],
Pablo de (egentlig
Pablo
Martin Meliton
S. y
Navascues), sp. Violinvirtuos, f. 10. Marts 1844 i
Pamplona, d. 21. Septbr 1908 i Biarritz, vakte
allerede stor Opsigt som Barn og spillede 10
Aar gl for Dronning Isabella, der forærede ham
en kostbar Stradivarius-Violin. 1856—59
studerede han ved Konservatoriet i Paris under
Alard, og efter Afslutningen af sine Studier
begyndte han det Rejseliv, som i de flg. Aar
skulde føre ham hele Verden over, maaske videre
om end nogen anden Virtuos, først i
Hjemlandet, derpaa i Amerika, Orienten, hele Europa
fra S.—N., fra Ø.—V. Overalt vakte han en
uhyre Begejstring ved den indsmigrende
smeltende Tone, en altovervindende Teknik,
ufejlbar Intonation og ædel Ro og Skønhed i
Foredraget. S. har komponeret en Række
Virtuosstykker for Violin, af hvilke fl., som
»Zigeunerweisen«, »Faust-Fantasi« o. s. v., hører til
Violinisternes mest spillede Repertoire.
S. L.
P. de Sarasate. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>