- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
976

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarapis - Sarapul - Sarasate, Pablo de - Sarasvati - Saratoga Springs - Saratov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lejlighed gik vistnok det fornemste Tempelbillede af
S. til Grunde. Det var af Træ, pragtfuldt
udstyret med kostelige Stene og Guld. Det
skyldtes vistnok en gr. Kunstner og var uden Tvivl
udført i ren gr. Stil. Mindre Billeder af S. er
oftere fundne i og uden for Ægypten. S.
fremstilles her med fuldt Skæg og langt Haar.
Hovedet er væsentlig det samme Hoved som
Zeus’; kun at S. ofte paa Hovedet har en modius
(Skæppe), der hos Grækerne var Symbol for
Underverdenens Guder. I Glyptoteket paa Ny
Carlsberg ses et Par smaa Hoveder, der
aabenbart fremstiller S., men uden modius. De gaar
rimeligvis tilbage til Tempelbilledet af S. Dette
Billede henføres af gl. Forfattere med megen
Rimelighed til Billedhuggeren Bryaxis. Bl. det
Personale, der gjorde Tjeneste i Templerne for
S., var der ogsaa en Art Broderskab, en Slags
Forløbere for Kristentidens Munke; de levede
i Celler i Tempelet og synes at have aflagt Løfte
om aldrig at forlade Helligdommens Omraade.
Vi besidder en Del paa Græsk og Demotisk
affattede Optegnelser paa Papyrus, der stammer
fra et Medlem af Broderskabet, der har levet i
Tempelet i Memfis i 2. Aarh. f. Kr. Stedet, hvor
Tempelet for S. laa i Alexandria, er blevet
udgravet under Ledelse af Konservator for Museet
i Alexandria G. Botti. Af Templer for S. uden
for Ægypten er det i Pozzuoli (Puteoli) ved
Neapel et af, de bedst bevarede og mest kendte.
Hvad andre Templer for S. angaar, faar man
de bedste Underretninger fra Mønter og
Indskrifter. (Litt.: J. D. Guigniaut, Le dieu
Sérapis
[Paris 1828]; E. Plew, De Serapide
[Regiom. 1868]; Sal. Reinach, Le moulage
des Statues et le Sérapis de Bryaxis
i Revue
Archéol
, III. Serie XXXIX S. 5—21 [1902] og W.
Amelung
, Le Sérapis de Bryaxis smst., IV.
Serie II, S. 177—204 [1903];
Bouché-Leclercq, La politique religieuse de Ptolémée
Soter et le culte de Sérapis
i Revue de l’Hist.
des Religions
, XLVI, S. 1—30 [1902]; G.
Lafaye
, Histoire des divinités d’Alexandrie hors
de l’Égypte
[Paris 1883]).
V. S.

Sarapul [sa’rapu£], Serapul, By i det
autonome Votjak Omraade, 7 km neden for
Sarapulkas
Indmunding i
Kama. (1920)
24624 Indb. S.
driver
Tilvirkning af Læder,
Lys, Sæbe og
Reb samt
Baadebygning og
handler med
Korn og Træ.
S. omtales
første Gang 1639.
(H. P. S.). N. H. J.

Sarasate
[sa-ra’satæ],
Pablo de (egentlig
Pablo
Martin Meliton
S. y
Navascues
), sp. Violinvirtuos, f. 10. Marts 1844 i
Pamplona, d. 21. Septbr 1908 i Biarritz, vakte
allerede stor Opsigt som Barn og spillede 10
Aar gl for Dronning Isabella, der forærede ham
en kostbar Stradivarius-Violin. 1856—59
studerede han ved Konservatoriet i Paris under
Alard, og efter Afslutningen af sine Studier
begyndte han det Rejseliv, som i de flg. Aar
skulde føre ham hele Verden over, maaske videre
om end nogen anden Virtuos, først i
Hjemlandet, derpaa i Amerika, Orienten, hele Europa
fra S.—N., fra Ø.—V. Overalt vakte han en
uhyre Begejstring ved den indsmigrende
smeltende Tone, en altovervindende Teknik,
ufejlbar Intonation og ædel Ro og Skønhed i
Foredraget. S. har komponeret en Række
Virtuosstykker for Violin, af hvilke fl., som
»Zigeunerweisen«, »Faust-Fantasi« o. s. v., hører til
Violinisternes mest spillede Repertoire.
S. L.

P. de Sarasate.
P. de Sarasate.


Sarasvati, Navn paa en Flod og en
Gudinde i den ældste ind. Litt. Flodnavnet S.
antages alm. at være opr. identisk med det i
Avesta forekommende Navn Haraqvati (hvoraf
Navnet Arachosia) ved Kandahar, den nuv.
Argandab, men i Rigveda synes der ved dette
Flodnavn nærmest at sigtes til Indus. Senere
er S. Navnet paa en hellig Flod i Midtlandet
(nu Sursooty) og forsk. andre Floder, I
Rigveda optræder S. som en Flodgudinde, der
bønfaldes om at nedstige fra Skyerne og bringe
Frugtbarhed, ofte i Forbindelse med andre
Guder, Pushan, Indra, Marut’er og Açvin’er, og
i visse Hymner træder hun i Forbindelse med
Offergudinderne Ida og Bharati. I den flg. Tid
identificeres S. med Vac (»Talen«) og bliver
derfor i senere Tider Gudinde for Veltalenhed
og i det hele for Videnskab og Kunst. Da
Vedaerne tænkes skabte af Brahman, er det
naturligt, at S. forestilles som Brahman’s Hustru ell.
Datter, medens ellers Savitri nævnes som
hans Hustru. Særlig Bet. faar S. i den senere
Hinduisme, hvor først de kvindelige Guddomme
kommer til at spille en Rolle. Her sideordnes
hun Vishnu’s Hustru Laksmi og Çiva’s Hustru
Durga, med hvilke hun ofte ligefrem
sammenblandes. Den aarlige Fest (2. Febr), der opr.
var helliget Lakshmi, er nu væsentlig en
litterær Fest for S., hvor Skolebørn bringer Ofre
af Frugter og Blomster, og hvor Bøger og alle
Slags Skolerekvisitter hædres og renses. S.
afbildes som en smuk Kvindeskikkelse siddende
paa en Lotus, ofte med en Bog ell. et
Musikinstrument i Haanden. (Litt.: Muir, Original
Sanskrit Texts
, Bd 5; P. Wurm, »Gesch. d.
indischen Religion« [Basel 1874]; E. W.
Hopkins
, The Religions of India [Lond. 1896]).
D. A.

Saratoga Springs [särə’touga-’spriŋz], By i
U. S. A., Staten New York, ligger 45 km NNV.
f. Albany. (1920) 13181 Indb. S. S. har over 40
Mineralkilder, hvis Vands helbredende
Egenskaber allerede kendtes af Indianerne. Nu er
Byen det mest kendte Badested i hele U. S. A.
Nær (Saratoga stod 1777 to Slag mellem de
amer. Revolutionære og en britisk Hær under
General Burgoyne, der omsider maatte
overgive sig med 6000 Mand 17. Oktbr.
G. Ht.

Saratov [sa’ratåf], 1) Guv. i det østlige
Rusland, ligger paa højre Bred af mellemste
Volga, der paa en Strækning skiller S. fra Guv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free