Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sardou, Victorien - Sardschu - Sarekfjeldene - Sarepta - Sarepta - Sarepta-Sennep - Sargans - Sargassofisk - Sargassohavet - Sargassum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teaterspektakler, vakte ved politiske Allusioner og
forargende Ytringer. Han havde ved Talent og
Øvelse lært at bygge et Teaterstykke op med
overordentlig teknisk Sindrighed, beregne
Effekter og tage Publikum med Storm, enten han
møder op med gravalvorlig Mine ell. med vittigt
Smil paa Læben. Han forstod at omgive mange
af sine Stykker med et højst gennemført og
virkningsfuldt historisk Apparat, enten det er
den fr. Revolutions Tid ell. den ital.
Middelalder, Napoleons-Tiden ell. den spanske
Inkvisitions Dage, Byzantinerperioden ell. den
nederlandske Frihedskamp. Men hvad han aldrig
formaaede, trods al sin Behændighed og
Duelighed, med en Teknik større end Forgængeren
Scribe’s og en mere vidfuld og pointeret Dialog
end hans, var at skabe et virkelig livskraftigt
og poesifyldt Værk, at røre Sjælens inderste og
fineste Strenge, at føje et nyt og uforgængeligt
Blad til La bonne comédies Annaler: hans
prægtigste Effektscener tager sig i Alm. efter nogen
Tids Forløb ud som falmet, luvslidt Teaterfløjl,
og hans ofte gentagne, rigtignok lige saa ofte
lykkede, Teaterkneb indbyder ligefrem til
Parodi, — (den danske »Medora« (1886) var en
ikke ueffen Satire just over S., idet dens Titel
ogsaa tog kendeligt Sigte netop paa Forfatteren
til Dora, Fédora og Theodora. Ogsaa paa
kjøbenhavnske Scener er han tit bleven spillet og
har gjort Lykke, mest dog kun momentan. Af
store historiske Dramaer kan anføres: Patrie
(1869, dansk Titel »Alt for Fædrelandet«), La
haine (1874), Théodora (1884), La Tosca (1887),
Cléopâire (1889), Thermidor (1891), Gismonda
(1894), La sorcière (1903). Mere ell. mindre
alvorlige Skuespil og Komedier med moderne
Sceneri og Samfundssatire er Les ganaches
(1861), Nos intimes (1862), La papillonne (1862),
La famille Benoîton (1865), Les vieux garçons
(1865), Nos bons villageois (1866), Séraphine
(1868), Fernande (1870). Andréa (1873),
Ferréol (1875), Dora (1877), Les bourgeois de
Pont-Arcy (1878), Daniel Rochat (1880), Odette (1881),
Fédora (1882), Marcelle (1896). Udprægede
Lystspil er: Les pattes de mouche (1860). Les
pommes du voisin (1864), det politiske Rabagas
(1872), L’oncle Sam (1873) og Divorçons (1880);
en historisk Folkekomedie Mme Sans-Gêne
(1893), et Udstyrsstykke Don Quichotte (1864,
efter Cervantes’ berømte Roman). For
Offenbach har S. forfattet Syngespilteksten Le roi
Carotte, for E. Guiraud Piccolino. Endelig har
han udgivet Romanen La perle noire (1862)
samt et aandrig turneret Stridsskrift, Mes
plagiats (1883), og den elegante Tale, han holdt
ved sin Optagelse i Akademiet.
E. G.
Sardschu, se Ghagra.
Sarekfjeldene (Sarjekfjeldene),
Sveriges mest storslaaede Højfjeldsomraade,
beliggende i Lule Lappmark, Norbottens Län,
mellem Store og Lille Luleelv. Fra den omgivende
Højflade, der ligger c. 1000 m o. H., hæver S.
sig atter c. 1000 m. De bestaar især af Diabas,
fra hvis sne- og gletscherdækkede Højder, bl. a.
Sarektjåkko (2091 m) og Skårkosfjeldene (2019
m), mange Elve udspringer; den vigtigste er
Rapaätno, der fortsætter som Lille Luleelv.
Først 1879 konstateredes det, at Sarek var
højere end Sulitjelma, der hidtil var anset for
Sveriges højeste Top. S., der er den
næsthøjeste, gjaldt for den højeste, indtil
Kebnekaises Højde blev nøjagtigt maalt. Sarek
besteges første Gang 1879; store Dele er
ubetraadt af Mennesker. 1909 blev hele Omraadet
(c. 2000 km2) fredet af Staten og erklæret for
Nationalpark.
G. G.
Sarepta, By i Fønikien i Oldtiden, nu
Sarafend.
Sarepta [sa’rjæpta], Sarpa, efter
Revolutionen ændret til Krasnoarmeisk, By i
det storrussiske Guv. Zarizyn, ligger paa højre
Bred af Volga i Nærheden af Sarpas Udløb
og 22 km SSØ. f. Zarizyn. 2000 Indb., der
stammer fra indvandrede Herrenhutter og
endnu er tysktalende. Byen er kendt for sin
Dyrkning af Sennep (Brassica Besseriana) og Tobak,
og den har store Senneps- og Tobaksfabrikker.
1765 erhvervede Herrenhutterne her 160 km2
Land, hvoraf 1/3 er frugtbar. Indtil 1877 nød
Kolonien betydelige Privilegier. Navnet S. er
en Fordrejelse af Flodnavnet Sarpa, for at det
kan minde om det syriske Sarepta.
(H. P. S.). N. H. J.
Sarepta-Sennep, Benævnelse for
smalbladet Kaal (se Kaal).
Sargans [’za.r-], By i Schweiz, Kanton Skt
Gallen, ligger 42 km S. f. Skt Gallen 485 m. o. H. ved
Foden af Gonzen. 1350 Indb., der overvejende
er Katolikker. S. er kendt for sin gamle Borg
(restaureret 1899), der ligger paa en Klippe af
en marmoragtig Kalksten og 1460—1798 var
Sæde for Edsforbundets Foged over
»Herskabet S.«. Nutildags er S. en vigtig
Jernbanestation paa Linierne Rorschach—Chur og
Zürich—S. af de forenede Schweizerbaner.
(H. P. S.). O. K.
Sargassofisk, se Tussefisk.
Sargassohavet kaldes den Del af det nordl.
Atlanterhav, som begrænses af
Vestenvindsdriften mod Nord, Passatdriften mod Syd.
Antilstrømmen og Floridastrømmen mod Vest, den
kanariske Strøm mod Øst, altsaa den
kystfjerne Del af Atlanterhavet mellem c. 20° og 35°
n. Br. Omkring S. bevæger Strømmen sig i
Retning med Urviseren, men den strømmende
Bevægelse bliver svagere og forsvinder til sidst
ind imod Midten. S. har tidlig tiltrukket sig
Opmærksomhed ved de store Masser af
drivende Tang, navnlig Arter af Sargassum, som
danner hele svømmende Tangenge, der dækker
5—12 % af S.’s Areal. Tættest ligger disse
Tangøer i et ovalt Omraade mellem 40° og 73° v.
L., altsaa ret nær ind imod den amer. Kyst.
Til Tangmasser er knyttet et særegent Dyreliv
af visse Fisk (Tussefisk), Krebsdyr, nøgne
Snegle, Hydroider og Mosdyr etc. S. udmærker
sig ved sin høje Temp. og ved sit rene, stærkt
gennemsigtige og dybt blaa Farve.
Saltholdigheden er overalt mere end 36,5 ‰ og stiger
henimod Midten til 38 ‰. S. med sine store
Mængder af drivende Tang er en
Ejendommelighed for det nordlige Atlanterhav, og intet
tilsvarende kendes i Centralomraaderne af de
anticyklonale Strømsystemer i de andre
tropiske Oceaner, heller ikke i det sydlige
Atlanterhav. (Litt.: Schott, »Geographie des
Atlantischen Oceans« [Hamburg 1912]).
M. V.
Sargassum, Slægt af Brunalger, se Alger
S. 497. Den omfatter en stor Mængde Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
