- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
987

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarkom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemmes i 1116 Tilfælde. Af 72 S. forekom 13 hos
Personer i Alderen 0—24 Aar, medens der af 1044
Carcinomer kun paavistes 7 i denne Aldersklasse.

En Del af S.’s morfologiske
Ejendommeligheder og Hovedformer findes kort omtalte
under Art. Kræft. Som Supplement til de der
givne Oplysninger skal her tilføjes nogle
Enkeltheder ang. de betydningsfuldeste og hyppigste
af S.’s talrige forsk. Former.

Den som Rundcellesarkom (S.
globocellulare
) betegnede Sarkomgruppe indbefatter
et betydeligt Antal Former, af hvilke nogle
(egl. Rundcellesarkomer) karakteriseres ved at
være opbyggede af Celler, hvis Struktur i
højere ell. lavere Grad svarer til de forsk. Former
af umodne Bindevævsceller, der udvikles i
spirende, nydannet Væv (Granulationsvæv),
medens andre, særligt de saakaldte
Lymfosarkomer, bestaar af Celler, der viser
større ell. mindre Lighed med de som Lymfocyter
betegnede hvide Blodlegemer ell. disses
Moderceller. Rundcellesarkomer udgaar fra
Bindevævet i talrige Organer,
Lymfosarkomer fortrinsvis fra saadanne, i hvilke
Udviklingen af Lymfocyter har sit Hovedsæde
(Lymfekirtler, Milt, Benmarv) ell. lymfatisk
Væv er til Stede i betydelig Mængde (Tonsiller,
Tarmslimhinde o. a.).

Kæmpecellesarkomet bærer sit
Navn p. Gr. a. Svulstvævets Indhold af talrige,
overordentlig store, protoplasmarige Celler
(Kæmpeceller), der indeholder et meget
betydeligt Antal (10—20—50 ell. fl.) Kerner og er
lejrede i et Grundvæv bestaaende af korte,
tenformede Celler, Kæmpecellesarkom udgaar
hyppigt fra Knogler, dels fra den indre Benhinde
(Endost) i Marvhulen, dels fra den ydre
Benhinde (Periost) paa Knoglens Overflade. De
i Marvhulen udviklede S. af denne Art
(myelogene, endostale ell. centrale S.), der
bl. a. forekommer i lange Rørknogler, bringer
under deres Vækst først Marvrummenes
spongiøse, senere Barkens kompakte Benvæv til
Resorption. Men da den ydre Benhinde
(Periost) samtidig fortsætter sin Knogleproduktion,
der tilmed ofte forøges og holder Skridt med
Resorptionen, vil S. trods Knoglens centrale
Destruktion ikke sjældent vedblivende være
omgivne af en Benskal, der ved Svulster af
meget betydelig Størrelse danner Væggen af et
stort cystisk ell. skaaformet Hulrum, der
indeholder Svulstvævet.

De fra Periost udviklede
Kæmpecellesarkomer optræder bl. a. ikke sjældent paa Kæberne,
hvor de danner temmelig faste, knudeformige
ell. flade, rødlige Svulster paa Tandkødet
(Epulis). Disse S. kan ligesom de myelogene for
saavidt betegnes som mindre ondartede, som de
ikke sjældent længe holder sig begrænsede,
først sent ell. slet ikke metastaserer, og lettere
end andre periostale S. (se ndf.) lader sig
radikalt fjerne uden at recidivere.

Celleformer, svarende til de i
Kæmpecellesarkomernes Grundvæv forekommende,
karakteriserer den herskende Vævstype i
Tencellesarkomet (S. fusicellulare), der i sine
rene Former udelukkende bestaar af kortere
ell. længere tenformede Celler, som
tilnærmesesvis besidder Bindevævscellernes
morfologiske Præg. I visse Former (særligt de saakaldte
Fibrosarkomer) kan Svulstvævet saa
godt som udelukkende ell. fuldstændigt være
opbygget af længere, fuldt udviklede
Bindevævsceller, og Strukturen kan da nærme sig
saa meget til godartede Bindevævssvulsters
(Fibromer), at den mikroskopiske
Adskillelse fra disse bliver vanskelig. Tencellesarkomer
er en hyppig Sarkomform, der tager sit
Udgangspunkt fra Muskelhinder (Fascier), Kar- og
Nerveskeder, Periost, Musklernes Bindevæv,
Hud og Slimhinder, o. a.

Mellem de her nævnte forsk. S., der
repræsenterer S.’s væsentligste Hovedtyper, findes fl.
Overgangsformer, deriblandt det
polymorfcellede S., der, som Navnet viser, er
opbygget af Celler af meget forsk. Struktur
(lymfocytlignende Celler, Tenceller, undertiden
Kæmpeceller i mindre Antal og af mindre
Dimensioner). De saakaldte
Alveolærsarkomer indeholder Grupper af Celler af lgn.
Form som Cellerne i Rundcellesarkom, lejrede
i Masker, dannede af langstrakte ell.
tenformede Bindevævsceller, saaledes at der her kan
tales om et Svulstströma (se Kræft).
Nærstaaende Former er de saakaldte
Endotheliomer (Endotheliosarkomer), hvis
Hovedceller er flade, epithellignende og svarer til
Celler, der beklæder Bughinden (peritoneum),
Brysthinden (pleura) og andre »serøse« Hinder,
fra hvilke Svulster af denne Art ikke sjældent
tager deres Udgangspunkt. Om disse Svulster
bør henregnes til S., ell. om de ikke snarere bør
opfattes som Carcinomer, kan dog ikke
betragtes som afgjort, og Tvivl kan ogsaa rejses med
Hensyn til Klassifikationen af fl. andre analoge
S., deriblandt de i visse Kirtler (Spytkirtler
o. a.) optrædende. S.’s Formrigdom forøges
yderligere ved, at Svulstparenchymet for
talrige S.’s Vedk. ikke alene er opbygget af Celler,
som de ovf. nævnte, men tillige indeholder
større ell. mindre Mængder af andre
Celleformer. I Kondrosarkomet indgaar
saaledes Bruskceller, i Myxosarkomet
slimproducerende Celler, i Osteosarkomet
Knogle-, i Angiosarkomet Karvæv som
væsentlig Bestanddel, og
Melanosarkomet faar et overordentlig karakteristisk Præg
ved sin ofte overordentlige Rigdom paa
melanotisk Pigment. Disse forsk. Celle- og Vævsarter
kan endvidere optræde sammen i broget
Blanding, og Bygningen kan i de saakaldte
sarkomatøse Blandingssvulster være
yderligere kompliceret ved Tilblanding af end
fl. Bestanddele. Endvidere iagttages Svulster
bestaaende baade af Carcinomvæv og Sarkomvæv
(Carcinosarkomer).

Som et særligt betydningsfuldt og alm.
forekommende S. skal endnu nævnes det
sædvanligvis som det periostale
Osteosarkom
betegnede, der udgaar fra Knoglernes,
særligt de lange Rørknoglers Periost, er af
vekslende cellulær Type (Rundcelle-S.,
Tencelle-S. ell. polymorfcellet S.) og udmærker sig
ved sin stærke Tendens til at danne
Knoglevæv. Svulstvævet indeholder talrige
naaleformede ell. spydlignende Bentorne (spicula).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free