- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
988

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarkom - Sariat - Šarlik, Karel - Sarmater - Sarmatien - Sarmiento, Domingo Faustino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der fra Svulstens Udgangspunkt paa Periost
udstraaler gennem Svulstknuden som Piggene paa
et Pindsvin.

Disse Sarkomer, der hyppigt forekommer hos
unge og hovedsagelig udvikles i lange
Rørknogler og i Nærheden af disses Epifyser, er ofte
overordentlig ondartede p. Gr. a. deres hurtige
Vækst og deres store Tendens til at metastasere.

Mest ondartet af alle S. er dog vistnok
Meknosarkomet, der først og fremmest
udgaar fra Øjets Aarehinde (Chorioidea) og fra
Huden (hyppigt fra pigmenterede
Modermærker (nævi), men som ogsaa kan udvikles i
Centralnervesystemet og (sjældent) i indre
Organer. P. Gr. a. sit rige Indhold af Celler fyldte
med melanotisk Pigment har dette S. en graalig,
brunsort ell. ibenholtsort Farve. Melanosarkoms
Tendens til hurtig Udbredelse gennem Blod- og
Lymfekar er saa udtalt, at Døden p. Gr. a.
udbredte Metastaser kan indtræde i Løbet af faa
Maaneder, hvis den primære Svulst da ikke
hurtig fjernes.

Ang. S.’s Aarsagsforhold kan i alt væsentligt
henvises til det tidligere under Kræft anførte.
At S. ligesom Carcinom kan udvikles efter
kemiske, fysiske (deriblandt traumatiske)
Paavirkninger, fremgaar ikke blot af kliniske
Iagttagelser af Mennesker, men ogsaa af nyere
Eksperimenter. Eksempelvis skal saaledes anføres,
at der hos Røntgenarbejdere undertiden
iagttages Hudsarkomer, der ogsaa eksperimentelt
er fremkaldte ved Røntgenbestraaling af
Rotter. Ved langvarig Tjærepensling af Huden hos
Mus kan fremkaldes Carcinosarkom ell.
Sarkom, og ved gentagen Indsprøjtning af Tjære i
Brystkirtelen ell. i testis hos Kaniner er
ligesom ved saadanne Indsprøjtninger under Huden
hos Rotter og Mus fremkaldt Sarkomudvikling
i de for Tjærens Paavirkning udsatte Væv. De
hos Befolkningen i visse Egne af Afrika
optrædende Melanosarkomer i Fodsaalen
fremkommer iflg. Bashford stedse efter Beskadigelse
ved Torne. Efter Slag ell. Stød paa perotum er
i en Række Tilfælde iagttaget Udvikling af
testis, ligesom betydelige traumatiske Læsioner i
det hele maa anses for at kunne bidrage til
Udvikling af S.

At dyriske Parasitter kan spille en saadan
Rolle, fremgaar af Bullock og Curtis
vellykkede Forsøg over den eksperimentelle
Fremkaldelse af Cysticerkussarkomet hos Rotter,
ligesom ogsaa Bilharziakræften i visse Tilfælde
er af sarkomatøs Natur. Af særlig Bet. for
Hypotesen om, at S. kan skyldes Infektion, er
Forsøgene over de af Peyton Rous undersøgte
Svulster (der ligesom de ovenanførte er omtalte
under Kræft). Anskuelsen om, at disse
Svulster, der muligen fremkaldes af et usynligt
Virus, virkelig er Sarkomer, har i den nyeste Tid
vundet fl. Tilhængere og maa vistnok anses for
berettiget.

Art i alt kan saaledes ikke betvivles, at S. paa
ganske samme Maade som andre Kræftsvulster
fremkaldes af Aarsager af meget forsk. Natur,
men at tilskrive Mikrober ell. større Parasiter
overvejende Bet. bl. Aarsagerne, er lige saa lidt
berettiget for S.’s som for Carcinomets
Vedkommende. I øvrigt henvises til Kræft. De i
denne Art. anførte Bemærkninger om Kræftens
Behandling gælder, ogsaa S.
Johs. F.

Sariat [sar’la], By i det sydlige Frankrig,
Dept Dordogne, SØ. f. Perigueux, 6500 Indb.
S. har en tidligere Katedral (12.—15. Aarh.) og
et gl. Gravkapel. Jern- og Kulgruber, Brydning
af Kalk og litografiske Sten, Maskinfabrikation.
Handel med Vin, Brændevin og Trøfler. Arrond.
S. (10 Canton’er) har 86500 Indb.
E. St.

Šarlik [’∫arlik], Karel, tschk. Forf.
(1882—1916), skrev under Pseudonymet Karel Čada.
Hans Produktion bestaar af en Række
Fortællinger, for en stor Del udgivne under Titlen
»Tvrdošijni illusionisté« (»Haardnakkede
Illusionister«, 1912) og »Erotické dobrodružstvi Nikity
Ochalčuka« (»Nikita Ochalčuks erotiske
Eventyr«, 1914). Stoffet til Fortællingerne har han
væsentlig hentet fra sine Oplevelser som østerr.
Militær.
E. D.-H.

Sarmater, af Grækerne ogsaa kaldet
Sauromater, var et Folk, der i den tidligere
Oldtid boede i Landet mellem Floden Tanais
(Don) og Kaukasus. De var efter Herodot’s
Beretning beslægtede med Skytherne og har
formodentlig ligesom disse været af iransk
Oprindelse. Det var et krigerisk Nomadefolk, hos
hvem Kvinderne skal have indtaget en meget
indflydelsesrig Stilling. I 2. Aarh. f. Kr. gik de
over Tanais og gjorde sig til Herrer over
Skythernes Land, som derefter kaldtes Sarmatien,
ligesom Navnet S. fra nu af brugtes om mange
Folkestammer af anden Oprindelse. 69 e. Kr.
trængte en Del af dem over Donau ind i det
rom. Rige, hvor de imidlertid blev slaaet.
Endnu i Langobardernes Tog til Italien skal nogle
S. have deltaget, men forøvrigt tabte Navnet
sig, da S. var blandede med andre Folk.
H. H. R.

Sarmatien kaldtes af Grækerne og Romerne
Landet N. f. det sorte Hav, det nuv. Ukraine,
saa langt som det overhovedet var
Oldtidsfolkene bekendt. Som Landets ældste Beboere
nævnes de nomadiske Skyther, men senere
kaldes Folket Sarmater. Endskønt S. for en
stor Del var et Steppeland, var der dog ogsaa
Egne, hvor der dreves Agerbrug. Paa Kysten
havde Grækerne anlagt flere Kolonier.
H. H. R.

Sarmiento [sar’miænto], Domingo
Faustino
, Præsident i Argentina 1868—74
(1811—88), flygtede 1830 til Chile efter Rosas’ Sejr,
kom tilbage 1836—40, men maatte da paa ny
flygte og oprettede 1842 i Santiago i Chile det
første Skolelærerseminarium i Sydamerika.
Efter at have rejst i Europa og Nordamerika
1845—47 for yderligere at studere Skolevæsenet
vendte han tilbage til Chile og grundlagde et
Blad, der blev Organ for de fordrevne frisindede
Argentinere. Han sluttede sig 1851 til General
Urquiza i hans Kamp mod Rosas og havde en
væsentlig Del i dennes Fordrivelse. I den flg.
Tid arbejdede han for at fremme
Sammenknytning mellem Argentinas adskilte Dele saavel
som for Skolevæsenets Udvikling; blev baade
Minister og Provinsguvernør, 1864 Sendemand i
Chile og 1865 i Nordamerika. Endelig blev han
1868 Præsident og fremmede i sine 6 Aars
Embedstid Indvandring og Jernbaneanlæg, samt
særlig Skolevæsenet. Senere var han Senator og
Bladudgiver i Buenos Ayres.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free