Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarpsborg - Sarracenia - Sarraceniaceæ - Sarraceniales - Sarraf - Sarrail, Maurice Paul Emanuel - Sarrazin - Sarre, Friedrich - Sarrealbe - Sarrebourg - Sarreguemines - Sarrette, Bernard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre til Smaalensbanen samt desuden til et
Værk, der paa elektrisk Vej fremstiller Zink
af Zinkmalme. Foruden disse Anlæg faar ogsaa
en ndf. Sarpen anlagt Sulfitfabrik Drivkraft fra
Fossen, som desuden afgiver Vand til en
Flødningsrende for Tømmer og til en Plankerende.
— Toldindtraderne beløb sig 1922 til 212500 Kr.,
Udførselsværdien var 1921 c. 40 Mill. Kr.
Handelsflaaden bestod 1922 af 8 Dampskibe paa
tilsammen 2940 brutto t, 2 Sejlskibe paa 1033 t og
4 Motorskibe paa 725 t. Fire Sparebanker har
sit Sæde i S. Byen har et velordnet Vand- og
Brandvæsen. Den forsynes med Elektricitet fra
Hafslund. Foruden Folkeskole og Middelskole
er der lavere Handelsskole og tekn. Aftenskole.
S. vælger sammen med de øvrige Byer i
Østfold og Akershus fire Stortingsrepræsentanter.
Ved Smaalensbanen staar S. i Forbindelse med
Oslo, Fredrikstad og Fredrikshald. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, A. N. Kiær,
»Smaalenenes Amt« [Oslo 1885]; B.
Christophersen, »S.’s Historie fra 1016« [S. 1901]; O. A.
Øverland i Kalenderen »For Alle« for Aaret
1904: »Norges Byer«; »Norges Næringsliv«: »S. og
Omegn« [1908]; K. S. Andresen, »S.« [1914]).
(P. N.). M. H.
Sarracenia, se Sarraceniaceæ.
Sarraceniaceæ, lille Fam. af tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Sarraceniales,
urteagtige og fleraarige Sumpplanter med
kræmmerhus- ell. krukkeformede Blade, der er
forsynede med en laaglignende Dannelse, og i hvis
Hulhed der udskilles en pepsinholdig Vædske,
som er i Stand til at opløse de bløde Dele af de
i Bladene nedfaldne Insekter. Blomsterne
sidder enkeltvis ell. flere sammen paa et Skaft, er
regelmæssige og tvekønnede, med talrige
Støvdragere og 5—3 Frugtblade; Frugten er en
Kapsel. 8 Arter (i 3 Slægter), alle i Nordamerika.
Sarracenia L. har enblomstrede Skafter. 6
Arter. Af disse har de fire purpurrøde ell. violette
Blomster, de to blaagule. Den mest udbredte
Art er S. purpurea L. Dens Rødder og Rodstok
(Sarracenerrod) er af amer. Læger
blevne anbefaledemod Kopper.
A. M.
Sarraceniales, Orden af tokimbladede og
frikronede Planter, der alle er insektædende. Se
nærmere under de til S. hørende Familier:
Nepenthaceæ, Sarraceniaceæ og Cephalotaceæ.
A. M.
Sarraf (arab.) ɔ: Vekselerer; i Tyrkiet, hvor
Skillemønten har Kurs, spiller S. i den daglige
Handel og Vandel en meget betydelig Rolle;
undertiden træffer man ogsaa S. som
Skatteforpagtere. De fleste S. i Orienten er Armeniere og
Jøder, en Del ogsaa Grækere.
J. Ø.
Sarrail [sa’ra.j], Maurice Paul
Emanuel, fr. General, f. 1856, blev efter at have
gennemgaaet Skolen i St Cyr 1877 Officer i
Fodfolket. S. udmærkede sig i Algier og Tunis og
naaede 1911 Graden som Divisionsgeneral. Ved
Verdenskrigens Udbrud var han Chef for 6.
A. K., kæmpede tappert ved Grænsen og overtog
30. Aug. 1914 3. Armé efter General Ruffey. 3.
Armé forsvarede haardnakket og tappert
Terrainet om Verdun, hvilket under Marneslaget
var af stor Bet. som Trusel mod Tyskernes
venstre Fløj. P. Gr. a. Uenighed med Joffre
havde S. en kort Tid ingen Kommando; han fik
saa i Efteraaret 1915 Befalingen over Ententens
Tropper ved Saloniki, som han under urolige
Forhold førte til Decbr 1917. Apr. 1918 naaede
S. Aldersgrænsen, men han er som
Anerkendelse forbleven i aktiv Tjeneste uden Hensyn til
Alder. Han er 1925 udnævnt til Overkommissær
i Syrien. S. har taget megen Del i det politiske
Liv og har skrevet Mon Commandement en
Orient.
E. C.
Sarrazin [sara’zæ], Sarrasin eller
Sarasin, Jean François, fr. Digter (1604—55)
blev efter Rejser i Tyskland 1648 Sekretær og
maître de plaisir hos Prinsen af Conti, der skal
have saaret ham i Tindingen med en Ildtang,
saa han døde. Ved Siden af Voiture var han
Tidens berømteste Salonpoet i Mlle de Scudéry’s
preciøse Modeskole og brillerede med Ballader,
Madrigaler, Epigrammer o. s. v. i italiensk
burlesk Genre. Hans Prosaskildringer, f. Eks. af
Belejringen af Dunkerque (1649), af
Wallenstein’s Sammensværgelse (1651), udmærker sig
ved enkelt og knapt Foredrag, der kan minde
om Voltaire. Hans Œuvres udgaves 1656 af
Pellisson, 1877 af Uzanne. (Litt.: Mennung,
»S.’s Leben und Werk« [2 Bd, 1902—04]).
S. Ms.
Sarre [’zarə], Friedrich, tysk Arkæolog og
Kunsthistoriker, f. 1865. Professor og
Forstander for de orientalske (efter-kristelige)
Samlinger i Kaiser Friedrich Museet i Berlin.
Foretog vigtige Undersøgelsesrejser i Forasien,
Mesopotamien og Persien, samt Udgravninger i
Samarra i Mesopotamien, sammen med E.
Herzfeld. S. har udg.: »Reise in Kleinasien«
(1896), »Denkmäler persischer Baukunst«
(1900—09), »Erzeugnisse islamischer Kunst«, I—II
(1906—09), »Meisterwerke muhamedanischer
Künst« (sammen med Svenskeren F. Martin)
(1912). Afh. i Fagtidsskrifter.
H. A. K.
Sarrealbe [sa’ralb] (Saaralben), By
i det nordøstlige Frankrig, Dept Moselle, ved
Sarre (Saar), S. f. Sarreguemines, c. 4000 Indb.
Silkevæverier, Hatte- og Sodafabrikker.
Saltværker.
E. St.
Sarrebourg [sar’bu.r] (Saarburg), By
i det nordøstlige Frankrig, Dept Moselle
(Lorraine), ved Sarre (Saar), Ø. f. Nancy, 8300 Indb.
— I Verdenskrigen blev S. besat af
Franskmændene 18. Aug. 1914, men disse maatte atter
opgive Byen. Arrond. S. (5 Canton’er) har 61000
Indb.
E. St.
Sarreguemines [sargö’min] (tysk
Saargemünd), By i det nordøstlige Frankrig, Dept
Moselle (Lorraine), ved Sammenløbet af Sarre
(Saar) og Blies, SØ. f. Saarbrücken, 14800 Indb.
S. har en betydelig Fabrikation af Porcelain,
Fajance, Kobbersager, Plys og Fløjl. — S. var
i Oldtiden en rom. Koloni. 1766 sammen med
Lorraine til Frankrig, 1871 til Tysland og 1919
atter til Frankrig. Arrond. S., der bestaar af
73 Kommuner, har 70000 Indb.
E. St.
Sarrette [sa’ræt], Bernard, fr. Militær
og Musikven (1765—1858), dannede allerede som
Kaptajn ved Nationalgarden i Paris (1789) en
Stamme af dygtige Militærmusikere, der det flg.
Aar gik over til Statens Pleje. 1792 grundede S.
efter Nationalgardemusikkens Opløsning et
Musikinstitut, der skaffede Musikere til Hærens
forsk. Armékorps; fra dette Institut nationale de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
