- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
994

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sars, Georg Ossian - Sars, Johan Ernst Welhaven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden ogsaa Fisk og Hvaler. Næsten alle
Arbejder er ledsagede af fortrinlige Tegninger af
Forf.’s egen Haand. Om end S. paa de
forskelligste Felter af Zoologien har leveret
Arbejder af grundlæggende Bet., som f. Eks. hans
ovenfor nævnte Undersøgelser af Torskens
Biologi og hans Mollusca regionis arcticæ Norvegiæ
paa 466 Tryksider med 52 autografiske
Plancher (1878), hans Pycnogonidea fra
Nordhavsekspeditionen (1891) o. s. v., saa er hans Navn
dog fortrinsvis knyttet til Studiet af
Krebsdyrenes store og systematisk vanskelige Gruppe.
Hans Arbejder paa dette Felt har erhvervet
ham et verdenskendt Navn. Bl. S.’s
herhenhørende Arbejder kan foruden det tidligere
omtalte Prisarbejde om »Norges
Ferskvandskrebdsyr« (1865) nævnes flg.: »Norges Mysider«,
I—III (1870, 1872, 1879), »Oversigt over Norges
Crustaceer«, I—II (1882, 1890), »Crustacea fra
den norske Nordhavsekspedition«, I—II (1885,
1886), »Bidrag til decapodernes forvandling«,
I—III (1884, 1889, 1890), »Ny bidrag til
Middelhavets invertebratfauna«, I—IV (1877, 1879,
1886, 1887), Fauna Norvegiæ, Vol. I (1896),
Crustacea from the Norwegian North Polar
Expedition 1893—96
(1900) o. fl. a. Arbejder af
beslægtet Indhold. S.’s Hovedværk er An Account
of the Crustacea of Norway
, et monumentalt
Arbejde, som er udg. af Bergens Museum med
Statsunderstøttede, og som maa betragtes som
det vigtigste nu eksisterende Arbejde om
Krebsdyrenes Systematik; det skal indeholde
Beskrivelser og Tegninger af samtlige kendte norske
Krebsdyr. Hidtil er af dette Værk udkommet
Isopoder og Amfipoder. S.’s Studier har dog
ingenlunde været begrænsede til den norske
Faunas Krebsdyr. Fra alle Dele af Jorden har
han modtaget Krebsdyr til Undersøgelse. Det
ærefulde Hverv blev ham saaledes overdraget
at bearbejde Challenger-Ekspeditionens
Schizopoder (1885), Cumaceer og Phyllocarider (1887).
Videre har han bearbejdet det ved forsk. russ.
Ekspeditioner indsamlede Materiale af
Krebsdyr fra det kaspiske Hav, Baikal-Søen og
Centralasien. Endvidere har han beskrevet
Crustaceer fra den sv. Korvet »Josephine«’s
Ekspedition og fra Frankrig, Australien, Indien,
Afrika og Sydamerika. S. maa uden
Sammenligning anses som den bedste nulevende Kender
af Crustaceerne og af den norske
Invertebratfauna.
(K. E. Schreiner). R. H. S.

Sars, Johan Ernst Welhaven, norsk
Historiker, Søn af nedenn. Michael S., f. i Florø
Præstegaard 11. Oktbr 1835, d. paa Bestun ved
Oslo 27. Jan. 1917. Han blev Student fra Bergen
1853, begyndte at studere Naturfag, men gav sig
allerede 1856 i Kast med at besvare Univ.’s hist.
Prisopgave for det Aar om Kalmar-Unionens
Aarsager og Norges Stilling under den. Han
vandt virkelig ogsaa Guldmedaillen for sin
Besvarelse, og dermed var hans Fremtid som
Historiker afgjort. Hans Prisafhandling havde i
Indledning og Konklusion hævdet den
akademiske Verdens gængse Opfattelse af Nordens
Historie som en Udvikling hen imod Enhed; men
i Modsætning dertil havde han i sin Fremstilling
af de konkrete hist. Forhold paavist, at
Kalmar-Unionen, grundlagt af et egennyttigt
Aristokrati, var falden sammen netop med Folkenes
vaagnende Selvbevidsthed, og denne Tankegang,
som pegede hen mod en voksende national
Forgrening i Norden i St f. Sammenslutning,
modnedes hurtig
hos ham til
fuld Klarhed
over sine
Konsekvenser. Hertil bidrog først
og fremmest
hans filosofiske
Studier. Med
Understøttelse
af det hist.
Kildeskriftfond
opholdt han sig
Somrene 1858
og 1859 i Kbhvn
for at foretage
Afskrifter, og
her fik han
Anledning til at
studere August
Comte’s positivistiske Filosofi, som første Gang
viste ham en logisk Sammenhæng i
Verdensudviklingen og lærte ham en metodisk Syntese
paa Kendsgerningernes Grund. Kort efter
begyndte han at læse Herbert Spencer, som just
paa denne Tid opstillede sin Udviklingsfilosofi
med Differentieringen som den almene
grundlæggende Lov, og medens allerede paa
Forhaand hans realistiske Sans havde rejst sig mod
Skandinavismens romantiske Drømme, fandt
han nu hos Spencer den filos. Begrundelse for
sit nationale Standpunkt. 1858 havde S.
paabegyndt i »Nordisk Universitets-Tidsskrift« en
Afh. om »Norge under Foreningen med
Danmark«, og han havde her i de to første Afsnit
væsentlig fremstillet Kendsgerninger, som viste,
at Norge under Foreningen ikke havde været i
den Grad skændig mishandlet som ofte antaget.
Men først i det tredie Afsnit fra 1863 havde han
rejst de mere almene hist. Spørgsmaal, og her
brød han fuldstændig med den ældre Opfattelse,
som i Foreningstiden havde set en Standsning,
en »Søvn« i Norges Udvikling og en Opgaaen
af Norge i den danske Kultur. Han hævdede, at
»Dansketiden« kun var dansk paa Overfladen,
medens det norske Folk havde fortsat sin
selvstændige nationale Udvikling, og at Nutidens
Selvstændighedsbestræbelser just byggede paa
det Grundlag, Foreningstiden havde lagt. Det
stod klart for ham, at Fremtiden endnu skarpere
maatte fremhæve det særnationale hos hvert af
Nordens Folk, og derfor sluttede han sig 1867
sammen med Mænd som A. O. Vinje, W.
Werenskiold og J. C. Krogh om at udgive Ugebladet
»Vort Land«, som havde til Opgave at bekæmpe
Skandinavismen og særlig dens Program om
unionel Samrøring med Sverige. Men hans
Hovedtanke var at undermure det norske Folks
nationale Arbejde med en solid Grundvold ved
at gengive det dets Historie, og denne Tanke
gennemførte han med sit store Værk »Udsigt
over den norske Historie« (4 Bd, 1873—91). Her
blev for første Gang eftervist Enheden i den
norske Historie; her blev det uimodsigelig

J. E. W. Sars.
J. E. W. Sars.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:03 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free