Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 998 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarto, Andrea del - Sartor - Sartorio, Giulio Aristide - Sartorit - Sartorius, Erasmus - Sartorius von Waltershausen, August - Sartorius von Waltershausen, Georg - Sartorius von Waltershausen, Wolfgang - Sarum - Sarysu - Sarzana - Sarzeau - Sasanider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. adskillige fade Madonnaer og hellige
Familier, dette Billede ligesom hans prægtige,
holdningsfulde Selvportræt i Uffizi’erne. Andre
Billeder uden for Italien i Louvre (Caritas, 1518),
London (Portræt), Dresden (»Abraham’s Offer«),
Berlin (Madonna med Hellige), Wien, Petrograd
og a. St. (Litt.: Biadi, Notizie inedite della
vita d’A. del S. [Firenze 1830]; A. Reumont,
A. del S. [Leipzig 1835]; B. Baumann, A. del
S. [Kbhvn 1878]; H. Janitschek, A. del S.
[i Dohme: »Kunst und Künstler«, II, 3, Leipzig
1879]; H. Guinnes, A. del S. [London 1899];
Schäffler, »S.« [1904; F. Knapp, »S.«
[Künstler-Mon., 90, 1907]).
(A. R.). A. Hk.

Sartor, Ø i Hordaland Fylke, straks S. f.
Bergen, 173 km² med (1920) 3570 Indb., se
Fjeld og Sund Herreder. Det opr. Navn er
Sotra (udtalt Saattra), hvilket fremdeles
bruges af Øens Beboere. Formen S., som første
Gang forekommer 1723, skyldes en Skrive- ell.
Læsefejl. - Lille S. er 16,5 km², (1920) 1288
Indb. Begge Øer har sin største Udstrækning i
N.—S.; de er træbare, myrlændte og opfyldte
af Fjeldknauser. Store S. og den væsentlige Del
af lille S. udgør tilsammen Fjell Herred. Den
sydlige Del af store S. hører til Sund Herred.
(P. N.). M. H.

Sartorio [sar’tor_io], Giulio Aristide,
ital. Maler og Arkitekt, f. 5. Febr 1861 i Rom.
S., Elev af Faderen Rafaele S. og Villegas, en
Tid (fra 1896) Prof. ved Weimars Kunstskole,
derefter atter knyttet til Rom, har vundet Navn
ved hist.-mytol. Arbejder: »Diana fra Efesos«
(Roms Nat. Gal.), »Gorgo« (smst.), »Pontinske
Sumpe« (1909), »Madonna«, »Acis og Galathea«,
»Kain’s Sønner« og Dyrebilleder m. v. S. er
repræsenteret i Venedigs internat. Gal. I
Skulpturen dyrker han særlig Dyret (Hesten). Til
hans mest kendte Bygningsarbejder hører Villa
Villegas i Rom. (Litt.: L. Serra, S., pittore
animalista [Turin c. 1914]).
A. Hk.

Sartorit, et graat metallisk Mineral fra
Dolomitten ved Binn i Schweiz, har rhombisk
Krystalform og bestaar af Bly, Arsenik og Svovl
(PbAs₂S₄).
(N. V. U.). O. B. B.

Sartorius, Erasmus, slesvigsk Musiker,
(1578—1637), kom tidlig i det Gottorp’ske Kapel,
studerede Teologi i Rostock, blev senere Kantor
der og fra 1604 i Hamburg, 1628 Domkantor,
Grundlægger af de senere berømte hamburgske
Kirkekoncerter. Forf. til en Satire,
»Belligerasmus« (1622), og en Institutionum musicarum
tractatio (1635), hvor han som Tilhænger af
den gl Stil i Musikken drager til Felts mod sin
Tids moderne Musik.
A. H.

Sartorius von Waltershausen
[sar’to.rios-f_ån-’valt_ərsha^uz_ən], August, Friherre, tysk
Socialøkonom, f. 23. Maj 1852 i Göttingen, Prof.
i Zürich 1885, i Strasbourg 1888. Hans Skrifter
behandler overvejende, objektivt undersøgende
og med megen Grundighed, de sociale og
socialpolitiske Forhold i de Forenede Stater og i
de eng.-amer. Kolonier. De betydeligere bl. dem
er: »Die nordamerikanischen Gewerkschaften«
(1886), »Der moderne Sozialismus in den
Vereinigten Staaten von Amerika« (1890), »Die
Arbeitsverfassung der englischen Kolonien in
Nordamerika« (1894), »Das volkswirtschaftliche
System der Kapitalanlange im Ausland« (1907) og
»Das Auslandskapital während des Weltkrieges«
(1915), »Deutschlands Wirtschaftsgeschichte
1813—14« (1920).
(K. V. H.). Sv. N.

Sartorius von Waltershausen
[sar’to.rios-f_ån-’valt_ərsha^uz_ən], Georg, Friherre, tysk
Historiker (1765—1828), var Prof. i Göttingen og
har skrevet et Par fortræffelige Værker om
Hanseforbundets Historie: »Geschichte des
hanseatischen Bundes« (3 Bd, 1802—08) og
»Urkundliche Geschichte des Ursprungs der
deutschen Hansa«, der efter Forfatterens Død
udgaves af Lappenberg (2 Bd, 1830).
Kr. E.

Sartorius von Waltershausen
[sar’to.rios-f_ån-’valt_ərsha^uz_ən], Wolfgang, Friherre,
foreg.’s Søn, tysk Geolog, f. 17. Decbr 1809, d.
16. Oktbr 1876 som Prof. i Mineralogi og Geologi
i Göttingen. I hans Hovedarbejder behandles
Mineraler og Stenarter fra Sicilien og Island
samt Vulkanerne paa disse Øer.
J. P. R.

Sarum [’sæ.r_əm], se Salisbury.

Sarysu [s_ari’su] (Saratha), Flod i den
sibiriske Prov. Omsk, udspringer N. f.
Balkash-Søen paa Grænsen mod Prov. Semipalatinsk,
deler sig efter et 800 km langt Løb i to Arme
og udmunder i Søerne Ashikul og Usunkul.
M. V.

Sarzana [sar’tsana], By i Norditalien, Prov.
Genova, ligger 11 km Ø. f. Spezia og 9 km fra
Magras Udløb i Middelhavet. (1911) 12630 Indb.
S. har en gotisk Domkirke, der i Aarene
1355-1470 er opført af hvidt Marmor, samt et
Gymnasium og er Sæde for Biskoppen af Luna samt
en betydelig Infanterigarnison. Omegnen, det
frugtbare Landskab Lunigiana, avler en
Mængde Vin, Oliven og Silke, og Byen har Station
paa Banelinien Spezia—Pisa og Sidebane til San
Stefano di Magra. Paa en Højde over S. ligger
Bjergslottet Sarzanello, hvis Oprindelse
gaar tilbage til Longobardernes Tid, men som
udvidedes af Castruccio Costracani i Beg. af 14.
Aarh. S.’s lat. Benævnelser er Sergiana ell. Luna
Nova.
(H. P. S.). C. A.

Sarzeau [sar’zo], By i det nordvestligste
Frankrig, Dept Morbihan, paa Halvøen Ruis,
S. f. Vannes, 4800 Indb. S. har en
Uddannelsesanstalt for Missionærer, en mindre Havn,
Søbade, Saltværk, Østersfangst og Vinavl. S. er
Digteren Lesage’s Fødeby. 3 km SØ. f. Byen ligger
Ruiner af det i 15. Aarh. opbyggede Slot
Sucinio, der var Hertugerne af Bretagnes
Residens.
(M. Kr.). E. St.

Sasanider, pers. Kongeslægt (226—651 e. Kr.).
Dynastiets Stifter var Ardashîr
Pâwaghan, der besejrede Artaban V, den sidste
Konge af Arsakideslægten (det »parthiske«
Dynasti). S. hævede paany Persien til en
Verdensmagt ved Siden af det rom. (siden det
byzantinske) Rige, hvormed det med Mellemrum
bestandig laa i Krig. Den sasanidiske Periodes
Kultur, Statsvæsenet og til en vis Grad
Aandslivet, har haft forbilledlig Bet. for den
islamitiske Verden. (Se i øvrigt Persien,
»Historie«).
A. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>