- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1001

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sassoferrato, Giovanni Battista - Sassulitsch, Vera - Sassuolo - Sas-van-Gent - Sasyk - Sasz, Marie Constance - Satakunta - Satala - Satan - Satansabe - Satara - Satellit - Saterland - Sathas, Konstantinos - Sathonay - Sati

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Carracci’ernes Skole, særlig Domenichino og
Guido Reni. Hans hyppigst behandlede Emne
er Madonnafremstillinger, sjældnere er de
rigere Kompositioner fra hans Haand som f. Eks.
hans betydeligste Billede: »Madonna del
Rosario« med den hellige Dominikus og Sa. Katarina
(i S. Sabina i Rom). Hans Brystbilleder af
Madonna, enten alene ell. med Jesus-Barnet, nød
og nyder endnu megen Popularitet ved deres
religiøs-sentimentale og sødlige Opfattelse. Kan
man end ikke helt frakende denne Opfattelse en
vis blød og inderlig Følelse, er den dog ikke
tilstrækkelig til at give hans Malerier med
deres tomme Tegning og gustne Farve noget
betydeligt ell. personligt Præg. Disse
Madonnabilleder af S. findes saa godt som overalt i de
fleste Museer og Samlinger: i Kbhvn er han
saaledes repræsenteret ved et Billede (Bedende
Maria) i Thorvaldsen’s Museum.
(A. R.). A. Hk.

Sassulitsch [sa’suljit∫], Vera, russ.
Nihilistinde (1853—1919), blev allerede 1869 fængslet i
en politisk Sag og sad i 2 Aar i
Varetægtsfængsel; var senere administrativt forvist til forsk.
Byer, uden nogen Sinde af blive stillet for
Retten. Forbitret over den Mishandling, som
Politimesteren i Petrograd, General Trepow, Juli
1877 havde øvet imod en politisk Fange,
Student Boguljobov, der var hende personlig
ubekendt, gik hun 5. Febr 1878 med et foregivet
Bønskrift til Trepow og saarede ham farlig med
et Revolverskud. Alligevel blev hun 12. April
frikendt af Nævningerne. Paa Tilbagevejen fra
Retten blev hendes Vogn standset af Gendarmer,
der skulde føre hende i Fængsel; men hun
undkom i den Tumult, der opstod, og flygtede 1880
til Schweiz. Der var hun sammen med Lenin
Medarbejder af russ. revolutionære Blade;
vendte 1917 tilbage til Rusland og sluttede sig
til den maadeholdne Fløj af det revolutionære
Parti, men øvede ingen Indflydelse. Dog
jordfæstedes hendes Lig paa Statens Bekostning.
E. E.

Sassuolo [sa’suålo], By i Mellemitalien,
Provins Modena, ligger i Emilien, 15 km SV. f.
Modena paa højre Bred af Secchia og ved
Banelinien Reggio—Modena. (1911) 8510 Indb. S. har
et hertugeligt Lystslot fra 1640 med Parkanlæg
og driver Pottemageri samt Papirfabrikation. 3
km S. f. S. ligger den udslukte Vulkan Monte
Zibio med Petroleumskilder.
C. A.

Sas-van-Gent [-fan-’kænt], holl. Toldstation
paa Grænsen mod Belgien, ligger ved Kanalen
Gent—Terneuzen og har store Sluseanlæg.
G. G.

Sasyk [sa’sik?], rum. Sasigu, Kunduk,
Strandsø i Bessarabien, ligger N. f.
Donau-Deltaet og er kun skilt fra det sorte Hav ved en
smal Strimmel Land. Med en Længde af 30 km,
en Bredde paa indtil 14 km og et Areal paa
223 km2 strækker S. sig fra Nord—Syd og
optager længst mod N. Floderne Cogalnicu
(Kagylnyk) og Sarata. Den producerer aarlig en
stor Mængde Salt.
(H. P. S.). N. H. J.

Sasz [sas] (Sasse, Saxe), Marie
Constance
, f. i Gent 26. Jan. 1838, d. 8. Novbr
1907 i Auteuil ved Paris, debuterede 1859 paa
Théâtre lyrique som Grevinden i »Figaro’s
Bryllup« og gik allerede det flg. Aar over til den
store Opera, hvor hun i en halv Snes Aar bar
alle de store Sopranpartier i det løbende
Repertoire. 1870 forlod hun Paris og optraadte
paa alle de større Scener i Italien.
S. L.

Satakunta, Kystlandskab i det sydvestlige
Finland, omfatter Landet paa begge Sider af
Kumo Elv og har et Areal paa c. 24300 km2
med c. 400000 Indb. I administrativ Henseende
er S. delt mellem Åbo-Björneborg, Vasa og
Tavastehus Län. De tre største Byer er Pori
(Björneborg), Rauma (Raumo) og Tampere
(Tammerfors).
G. G.

Satala, By i Lillearmenien i Oldtiden. I
Romertiden havde den en ret stor militær Bet.
og var Sæde for en Legion. Nu Sadagh.
H. H. R.

Satan (hebr.) betyder egl. Modstander, men
anvendes i den hellige Skrift som en af
Betegnelserne for Djævelen.
A. Th. J.

Satansabe, se Jødeabe.

Satara, Distrikt i Prov. Bombay, Forindien,
12478 km2 med (1911) 1081278 Indb.,
Hovedstaden S. ligger ved Kistna og har 14000 Indb.
M. V.

Satellit, d. s. s. Maane, se
Biplaneter.

Saterland [’za.tərlant], Moselandskab i det
vestlige Oldenburg, gennemstrømmes af
Sater-Ems og er nu et frodigt Eng- og Agerland med
livlig Tørvebriketindustri og — takket være
Jernbanen — rentabel Myremalmsudvinding.
Tidligere var de flade, smalle Sandrygge langs
Sater-Ems’ Bredder, som udgør Kernen af S., kun
vanskeligt tilgængelige ad de smaa Vandløb, og
der dannede sig derfor en halvt uafhængig,
frisisk Bondestat af lgn. Karakter som i
Ditmarsken. Efter Indlemmelsen i det fr. Kejserrige
1810 og i Oldenburg 1813 aabnedes Landet ved
Anlæg af Veje, og nu er det frisiske Sprog
uddød og de ejendommelige gamle Skikke,
Dragter og Bygninger næsten forsvundne.
O. K.

Sathas [’saþas], Konstantinos, nygræsk
Historiker, f. i Galaxidi 1841; han har for en
stor Del opholdt sig i Paris. Han har med stor
Flid studeret Grækenlands Historie i
Middelalderen og udg. omfangsrige Samlinger
desangaaende, saaledes »Middelalderligt Bibliotek«
(7 Bd, 1872—94) og Documents relatifs à
l’histoire de la Grèce au moyen-âge
(1880 fl.),
foruden at han i mindre Skr har behandlet særlige
Forhold; bl. a. har han ogsaa skrevet en gr.
Litteraturhistorie (1868).
H. H. R.

Sathonay [satå’næ], By i det østlige
Frankrig, Dept Ain, ved Jernbanen Lyon—Trévoux,
N. f. Lyon, 3400 Indb., har et gammelt Slot, der
nu er Forsørgelsesanstalt for Soldaterdøtre. S.
har en Soldaterlejr for Garnisonen i Lyon.
(M. Kr.). E. St.

Sati, ægyptisk Gudinde, der dyrkedes i
Egnen omkr. Nilens første Katarakt, bl. a. paa
Øen Elefantine. Hun nævnes tillige med
Gudinden Anuke ofte ved Siden af Guden Chnum,
som var Hovedguden ved Katarakten. Grækerne
sammenstillede hende stundom med Hera. Hun
fremstilles gerne med en høj Hjelm med to
Horn. I Ny Carlsberg Glyptotek er der to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free