Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saturn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekræftet ved, hvad der viste sig ved Ringens
første Forsvinden (fra 7. Novbr 1920 til 22. Febr
1921) i 1921, at de som tidligere bemærket altid
viser sig symmetrisk i Forhold til Planeten, men
at de kun ses, naar Solen og Jorden er paa
hver sin Side af Ringplanet, med andre Ord,
naar Ringplanet vender sin ikke solbelyste Side
mod Jorden. Naar man tidligere har set dem
som lysende Punkter, hidrører dette
formodentlig fra, at en lyssvagere Kikkert ikke vil kunne
forfølge Fænomenet i den Udstrækning, som
Barnard har kunnet. Han har nemlig set og
maalt en fin Lysstribe, som strækker sig fra
den ydre Grænse af den »mørke Ring«, helt til
Planeten; den ydre Lysstribe optræder der,
hvor man ser den midterste Ring lyse stærkest,
og den kan forfølges herfra til den ydre
Grænse af Cassini’s Deling. At den Planeten
nærmest liggende Lysstribe hidrører fra Sollys, som
bliver reflekteret fra den Del af Ringen, der
er vendt fra Jorden, og som trænger gennem
den »mørke Ring«, er Barnard og andre, som
har set dette, enige om. At det samme ogsaa
skulde være Grunden til den ydre Lysstribe,
hvilket Barnard formoder, synes mindre
rimelig, thi da begge er af samme Lysstyrke, saa
maatte Cassini’s Deling være lige saa rig paa
Smaalegemer, hvilket man antager Ringen
bestaar af, som den »mørke Ring«. Sandsynligere
er det, at den ydre Lysstribe opstaar
ved, at man ser Ringkanten belyst paa
begge Sider af Cassini’s Deling. Wright har af
denne Lysstribes Længde og Beliggenhed beregnet
Ringens Tykkelse til 340 km, en Værdi, som
stemmer ganske godt med, hvad en direkte
Maaling af Ringens Tykkelse gav, naar
Ringplanet gik gennem Solen. Russell antager, at
Ringens Tykkelse ikke er over 21 km. I de
største Kikkerter har man nemlig altid kunnet se
Ringen under dens Forsvinden som en ganske
fin Lysstribe over Planetskiven. Videre
Iagttagelse af Ringen har vist, at den muligvis ikke
er plan. Allerede 1879—81 fandt A. Hall dette
af den Form, som Skyggen af Planeten havde
paa Overfladen af Ringen. Guthnick har senere
bemærket det samme. Trouvelot fandt 1861, at
Ringen begyndte at aftage i Lysstyrke, naar
Solens Højde over Ringen kom under 4,5°, og
denne Aftagelse vedvarede, til Ringen gik
gennem Solen, hvorpaa Ringen igen tiltog i
Lysstyrke, til Solen havde naaet en Højde af 4,5°
over Ringen. Med synkende Sol lagde der sig
en Skygge over Ringen, og dette kom tydeligst
frem, naar Solhøjden var 1,8°, og denne Skygge
bragte Ringen til at forsvinde. Dette tyder paa,
at der inden for Cassini’s Deling er et Parti af
Ringen, som har en større Tykkelse end den
øvrige Del. Nu er det ydre Parti af den
midterste Ring (altsaa lige inden for Cassini’s Deling)
den lysstærkeste i hele Ringsystemet, og naar
Ringen viser sig med størst Aabning, ser man
dette Strøg af Ringen af samme Lysstyrke som
Planeten selv. Sandsynlig er her ophobet en
større Samling af Smaalegemer, som hver for
sig bevæger sig om Planeten med den til
Afstanden svarende Omløbstid. Jo større
Sammenpakningen er, desto hyppigere vil
Kollisioner mellem disse Legemer finde Sted. At
Crapringen viser sig saa mørk, skal da komme
af, at her er der samlet en betydelig mindre
Mængde af disse Smaalegemer. Denne Crapring
er saa tynd, at man foruden at se Planeten
ogsaa har kunnet iagttage i alt Fald de
lysstærkere Maaner gennem den. 1. Novbr 1889 saas
saaledes Japetus i denne Stilling, og dens
Lysstyrke blev p. Gr. a. Crapringen formindsket
om 1. Størrelsesklasse. 1907 blev der ligesom
1861 af fl. Iagttagere bemærket en Crapring
uden for den yderste Ring; men nogen Vished
for, at denne ny Ring eksisterer, har man
endnu ikke. Barnard har i alt Fald ikke kunnet
faa Øje paa den.
Teoretiske Undersøgelser over S.’s
Ringsystem er først anstillede af Laplace. Han
finder, at en homogen og med S. koncentrisk Ring
ikke kan blive i stabil Ligevægt; enhver nok
saa liden Perturbation udefra vilde forstyrre
Ligevægten og snart lade Ringen falde ned paa
Planeten. Laplace antog derfor, at den holdtes i
Ligevægt ved Ujævnheder i dens Struktur,
noget Herschel mente at have bemærket. Sofie
Kowalewsky fortsatte Laplace’s Undersøgelser,
men kom ikke til noget tilfredsstillende
Resultat, og Maxwell (1856) saa sig foranlediget til
ud fra sine Studier over en homogen fast Ring
at antage, at Ringen bestod af adskilte
Massepartikler, der bevæger sig som en større Skare
Drabanter om S., en Teori, som allerede
Cassini havde opstillet 1715. Omtr. samtidig med
Maxwell havde Amerikanerne Bond og Pierce
anstillet Studier over Ringen, men uden at
komme til noget endeligt Resultat. At Ringen ikke
bestaar af een og samme Masse, der roterer
med samme Hastighed, blev 1895 ad
spektroskopisk Vej fundet af Keeler. Det lykkedes
ham nemlig at paavise forsk.
Rotationshastighed i de forsk. Punkter af Ringen; de indre
Dele af Ringen roterede hurtigere end de ydre
Partier. Den indre Rand af Ringen har en
Rotationshastighed af 21 km, den ydre af 17
km pr Sek. Heraf tør man ikke uden videre
slutte, at Ringen bestaar af faste Partikler,
men nok, at den i det mindste bestaar af inden
for hverandre liggende og uafhængig af
hverandre roterende Ringe. Keeler’s
spektroskopiske Resultat er senere blevet bekræftet af
Deslandres, Campbell og Belopolski. Gennem
teoretiske Studier af Müller’s fotometriske
Observationer af Ringen har Seeliger leveret et
vægtigt Bidrag til den Maxwell’ske Hypotese
for Saturnringen. Undersøgelser af H. Struve
har vist, at Ringens Masse er umærkelig.
Foruden Ringen har S. 10 Maaner, og de kan
deles i flg. 4 Klasser: 1 meget klar og 4
svagere, opdaget af Cassini, 3 endnu svagere,
opdaget med større Instrumenter, samt 2, fundet
fotografisk (Themis og Phoebe) af W. H.
Pickering.
I flg. Tabel er angivet Drabanternes Navne,
Størrelse, Afstand fra S., Omløbstid, Diameter
samt Opdageren og Opdagelsestiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
