Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sauda - Saudavasdraget - Sauer - Sauer, August - Sauer, Emil - Sauerland - Sauerwein, Georg Julius Justus - Saugman, Christian Ditlev Trappaud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har været drevet siden 1882. Store
Vandfaldsudbygninger. A/S. Saudafaldene,
Karbidfabrikker, Zinkgruber. — P. Gr. a. af sit behagelige
Klima og sin paa samme Tid smilende og
storartede Natur er S. et søgt Sommeropholdssted,
særlig af Stavangers Beboere. — Af offentlige
Køreveje er der kun faa, og de findes særlig ved
Fjordens indre Bund samt i de nærmeste
Partier af tilstødende Dale. Landevejsforbindelse
med Naboherrederne kan kun foregaa ad
vanskelige Fjeldveje. Den væsentligste Forbindelse
med Omverdenen foregaar til Søs, idet der paa
Saudafjorden underholdes regelmæssig
Dampskibsforbindelse med nærliggende Herreder
saavel som med Stavanger. — Antagen Formue
1922 14,1 Mill. Kr. og Indtægt 2,5 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Boye Strøm,
»Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(P. N.). M. H.
Saudavasdraget [’sä^uda] har sine Kilder i
Grænsen mellem Rogaland og Hordaland Fylker.
Det gennemstrømmer den vakre Hellandsbygd og
flyder under Navn af Storelven i vestlig Retning
og falder ud i Bunden af Saudafjorden, Sauda
Herred, Rogaland Fylke. Nedslagsdistriktet er
261 km2. Udnytbar Faldhøjde 516 m. Opgives
ved Udbygning at repræsentere 114000 effektive
H. K., heraf var 1918 udbygget 25000 H. K. for
A/S Saudafaldene, Karbidfabrik.
M. H.
Sauer [za^uər], venstre Biflod til Mosel,
gennemstrømmer Luxemburg, danner i sit nedre
Løb Grænsen mellem dette Land og Tyskland
og udmunder 15 km oven for Trier.
O. K.
Sauer [’za^uər], August, østerr.
Litteraturhistoriker, f. i Wiener Neustadt 12. Oktbr 1855.
Han besøgte Schottengymnasiet i Wien,
studerede ved Univ. i Wien og Berlin, var Prof. ved
Univ. i Lemberg 1879—83, derpaa i Graz
1883—86, siden 1886 i Prag, hvor han stadig virker.
Han har været med til at udgive en Række
tyske og østerr. Digteres Værker, f. Eks.
Hoffmann, Raimund, Stifter, Grillparzer, bl. a. den
store kritiske Udgave, der udkommer paa
Foranledning af Byen Wien, Bürger, »Stürmer u.
Dränger«. Blandt hans Arbejder kan nævnes
»Frauenlieder aus der Blütezeit der deutschen
Literatur« (1885), »Aus dem alten Oesterreich«,
»J. G. Seume«, »Gesammelte Reden und
Aufsätze zu Geschichte der Literatur in
Oesterreich und Deutschland« (1902) og »Goethe und
Oesterreich« (1902—03 i »Schriften der
Goethe-Gesells.«). S. udgiver det betydningsfulde
litteraturhistoriske Tidsskr. »Euphorion«.
C. B-s.
Sauer [’za^uər], Emil, tysk Klaverspiller, f.
8. Oktbr 1862 i Hamburg, Elev af Nic.
Rubinstein og Liszt, foretog omfattende Koncertrejser,
1891 i Skandinavien. S. har skrevet en Del
Klavermusik samt »Meine Welt, Bilder aus dem
Geheimsache meiner Kunst und meines Lebens«
(1901).
S. L.
Sauerland [’za^uərlant] (d. v. s. Sydland,
nemlig set fra Westfalen), Bjergland i de preuss.
Prov. Westfalen og Rhin-Prov., ligger
hovedsagelig mellem Sieg og Ruhr og strækker sig
mod NØ. til Plateauet omkr. Paderborn. Det
danner en Højflade med faa og kun lidet
fremtrædende Bjergrygge, men med dybt indskaarne
Floddale. De enkelte Partier af S. dannes af
Rotlager- ell. Rothaargebirge med Kahler
Astenberg (827 m), mellem Eder og Lenne,
Winterberg-Plateauet, Lennegebirge mellem Lenne og
Ruhr, V. herfor Ebbegebirge samt mellem Ruhr
og Möhne Arnsberger Wald (578 m); endelig
slutter sig mod SØ. ogsaa Kellerwald (673 m)
til S. Dette bestaar hovedsagelig af Skifere,
henhørende til den devoniske Formation. Der
findes betydelige Aflejringer af Jernmalme, og ved
Wetter strækker Ruhr-Bækkenets produktive
Kulformation sig ind over Ruhrs sydl. Bred indtil
Linien Haszlinghausen—Horath.
(Joh. F.). O. K.
Sauerwein [’za^uərva^in], Georg Julius
Justus, tysk Sprogforsker og Forf. i forsk.
Sprog, f. 1831 i Hannover, d. 18. Decbr 1904 i
Oslo. Han studerede orientalske Sprog og
Sanskrit i Göttingen og førte senere et omflakkende
Liv med længere Ophold i England, Litauen,
Norge o. a. Lande. S. var i Besiddelse af en
forbavsende Evne til i kort Tid at opnaa
Færdighed i at tale og skrive fremmede Sprog.
Han kendte næsten alle europæiske Sprog og
adskillige udeneuropæiske og arbejdede i det
britiske og udenlandske Bibelselskabs Tjeneste
ved Udgivelse af mange bibelske Skr i
europæiske, afrikanske og asiatiske Sprog. Med stor
Udholdenhed og Varme kæmpede han for de
smaa, i større Stater indlemmede Folkeslags
Sprogrettigheder (»Immanuel Kant und Ludw.
Windthorst . . . von Girënas« [1891] og »Die
littauische Frage . . . von Girënas« [1888]). I
Norge opholdt S. sig meget og lærte Landets
Sprog og dets Dialekter til saadan
Fuldkommenhed, at han har kunnet mestre det baade
i Vers og Prosa (»Frie Viso ifraa Vigguin . . .«
[1885]; »Sprogstudier og Skaldskab i
Fredssagens Tjeneste« [1903]). (Litt.: I. Kleiven,
»Lesja og Dovre« [Oslo 1923]).
K. F.
Saugman, Christian Ditlev
Trappaud, dansk Tuberkuloselæge, f. 16. Decbr 1864
paa Korselitze, d. 7. Febr 1923 i Kbhvn. S. tog
med. Eksamen 1889 med Karakteren egregie, var
derefter Hospitalskandidat, men maatte af
Helbredshensyn rejse til Dr. Brehmer’s Kuranstalt
Görbersdorf i Schlesien, hvor han var i to Aar
dels som Patient, dels som Assistent. Dette
Ophold, og senere andre ved andre Kursteder, fik
afgørende Bet. for S., idet han lærte, at
Lungetuberkulosen i de tidlige Stadier er en Sygdom,
der kan kureres, og at Kuranstaltens geogr.
Beliggenhed ikke har nogen større Bet.
Tuberkulosen skal helbredes i Hjemlandet, men under
en nøjagtig gennemført Kur. Paa disse Teorier
rejste han den danske Sanatoriebevægelse, idet
han med Støtte af den alm. danske
Lægeforening fik oprettet Vejlefjord Sanatorium, hvor
han 1. Marts 1900 tiltraadte som Overlæge, og
som blev et Centrum i Kampen mod
Tuberkulosen i Danmark. Fra nu af stod S. bl. de ledende
Mænd i allerførste Række, og han indvalgtes
1901 i Centralbestyrelsen for Nationalforeningen
til Tuberkulosens Bekæmpelse. Den
videnskabelige Side af Tuberkulosen laa maaske mindre
for S., men som Praktiker var han særdeles
fremragende. Hans litterære Arbejder drejer
sig ogsaa mest om therapeutiske Forhold, og da
han paa heldig Maade havde modificeret den
Forlaniniske Pneumothorax-behandling (kunstig
Indblæsning af Luft i Lungesækken), blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
