Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saumur - Saundersfoot - Saunier, Marc - Sauppe, Hermann - Saurassov, A. - Sauret, Emile - Saurier - Saurin, Jacques - Sauroktonos - Sauromatum - Sauropoda - Sauropsida - Sauropterygia - Saururæ - Saussier, Felix Gustave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angers, 13815 Indb. (1921). S., der er
Knudepunkt paa Orléans-Banen og Linien
Paris—Bordeaux, har en Del ældre monumentale
Bygninger: et gl, befæstet Slot (11.—16. Aarh.), som
hæver sig over den sydlige Bydel og nu er
indrettet til Arsenal, flere Kirker, deriblandt
St-Pierre og Notre-Dame-de-Nantilly, og et gotisk
Raadhus (16. Aarh.), desuden et Teater og en
Kavalerikaserne. En 248 m lang Stenbro fører
over til en i Loire liggende Ø, og dens 204 m
lange Fortsættelse er Forbindelsesvejen med
Forstaden Croix-Verte. Indbyggerne beskæftiger
sig med Vinavl og Fabrikation af Skumvine,
Likør, Olie og Rosenkranse. Byen har en
Handelsret, Collège, et Bibliotek, en 1768 oprettet
Kavaleriofficersskole, Vinavlsskole, Museum og
Erhvervskammer. 3 km mod Syd ligger
Landsbyen Bagneux med berømte Stensætninger.
9. Juli 1793 sejrede Royalisterne her over
Republikanerne. — Arrond. S. (7 Kanton’er) har
88000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saundersfoot [’sa.ndəsfut], lille Havn og
Badested i det sydlige Wales (England),
Pembrokeshire, 50 km V. f. Swansea, ved en Bugt
fra Carmarthenbay. Udførsel af Kul og Jern.
Saunier [so’nie], Marc, fr. Forf., f. i
Paris 1882. har bl. a. udgivet La légende des
symboles philosophiques religiaux et maçonniques
(1911) samt der spiritistiske Roman Au delà du
Capricorne (1913).
S. Ms.
Sauppe [’za^upə], Hermann, tysk Filolog,
f. i Wesenstein ved Dresden 9. Decbr 1809, d. i
Göttingen 15. Septbr 1893. Prof. i Zürich 1838, i
Göttingen 1856. For en stor Del har han
beskæftiget sig med de gr. Talere, og foruden
Udgaver af enkelte Skr har han sammen med
Baiter udg. Oratores attici (9 Dele, Zürich
1838—50). Desuden kan mærkes hans Epistola
critica ad G. Hermannum (Leipzig 1841), hans
Udgave af Eugippii Vita S. Severini (i Monum.
Germ. hist.) og af Platon’s Protagoras (4. Opl.
Berlin 1884). Efter hans Død udkom hans
»Ausgewählte Schriften« (Berlin 1896) og hans
Udgave af Platon’s Gorgias (Berlin 1897).
H. H. R.
Saurassov [sau’raså], A., russisk Maler, f.
1830, d. 1897, var en af Ruslands betydeligste
Landskabsmalere. Aandsbeslægtet med fr.
Landskabsmalere som Daubigny og paavirket af
Barbizon-Skolens Landskabskunst, som han lærte
den at kende i russ. Privatsamlinger, blev han
Føreren for det russ. paysage intime. Et af
hans første og stærkt beundrede Billeder er
»Stærene kommer hjem«, nu i Moskvas
Tretjakov Gal., hvor han ogsaa er repræsenteret bl. a.
med »Nishnij Novgorod og Volga«.
A. Hk.
Sauret [so’ræ], Emile, fr. Violinvirtuos, f.
22. Maj 1852 i Dun-le-Roi, d. 12. Febr 1920,
studerede ved Konservatorierne i Paris og
Bryssel, hvor han var Bériot’s sidste Elev, og
foretog fra 1866 omfattende Koncertrejser, besøgte
England, Frankrig og Italien, var 1870—74 i
Amerika, optraadte 1876 første Gang i Tyskland
ved en Gewandhauskoncert, vendte tilbage til
Amerika, slog sig 1879 ned i Berlin, hvor han
blev Lærer først ved Kullak’s, senere ved
Scharwenka’s Konservatorium, og var fra 1891 bosat
i London som Lærer ved det kgl. Musikakademi.
1893 slog han sig ned i Chicago, men vendte
1906 tilbage til Europa; efter kortere Ophold i
Genève og Berlin bosatte han sig 1908 i London.
1883 og 1886 besøgte han Kbhvn. S. har
komponeret en Violinkoncert og forsk. Solostykker
for Violin. 1874 ægtede S. Pianistinden Teresa
Carreño, fra hvem han senere blev skilt.
S. L.
Saurier (Saurii) benyttes i Nutiden som
Regel i samme Bet. som Øgler om Firbenenes
Underorden (Lacertilia) inden for Skælkrybdyrene.
Tidligere havde denne Betegnelse derimod et
langt videre Omfang, idet den af de uddøde
Krybdyr ikke blot omfattede alle med et
»firbenagtigt« Udseende, men selv saa afvigende
Former som Hvaløgler, Svaneøgler, Flyveøgler
etc.; endelig indgik derunder adskillige nu til
Padder ell. Krokodiller henførte Skeletrester.
Et Minde om Betegnelsens Udstrækning er det
store Antal Slægtsnavne, der ender paa Saurus.
R. H.-S.
Saurin [so’ræ], Jacques, fr. protestantisk
Prædikant, f. 6. Jan. 1677 i Nîmes, d. 1730 i
Haag, levede i sin Ungdom i Genève, hvorhen
hans Familie var tyet efter Ophævelsen af det
nantiske Edikt, men blev 1701 Præst for en fr.
Menighed i England. Fire Aar efter kaldedes
han til Holland, og i Haag virkede han derpaa
som Præst Resten af sit Liv. Han er bleven
kaldt »Protestanternes Chrysostomus«, og han
var i Virkeligheden en overmaade fremragende
Prædikant, om hvem talløse Skarer samlede sig,
endda til Trods for, at hans Prædikener ofte
tyngedes af alt for megen Lærdom. I alt 12 Bd
Sermons foreligger i Trykken (sidste Udgave
Paris 1829—35).
A. Th. J.
Sauroktonos [sa^u-], se Apollon.
Sauromatum [sa^u-] Schott., Slægt af Arumfam.,
Knoldvækster med langstilkede og fodsnitdelte
Blade. Blomsterstanden, der udvikles før
Bladene, er kortstilket og bærer et paa Indersiden
mørkt purpurfarvet og plettet Hylsterblad; den
udsender en stærkt aadselagtig Lugt. S.
guttatum Schott (Indien) o. a. Arter findes i Kultur
i Varmehuse. Knoldene gaar i Handelen under
Navn af »Vidunderløg«; de kan uden at lægges
i Jord, men med tilstrækkelig Varme udvikle
Blomsterstanden.
A. M.
Sauropoda [sa^u-], se Krybdyr.
Sauropsida [sa^u-], Fællesbetegnelse for
Krybdyr og Fugle.
Sauropterygia, se Krybdyr.
Saururæ [sa^u-], et Navn først brugt 1866
af Häckel som Betegnelse for en Underklasse
af Fugle, kun bestaaende af den ene Art
Archæopteryx; Huxley optog Aaret efter
Benævnelsen i Afh. On the Classification of birds.
O. H.
Saussier [so’sie], Felix Gustave, fr.
General (1828—1905). Han udgik fra Skolen i
St Cyr, blev Løjtnant i Fremmedlegionen og
kæmpede tappert med denne i Afrika, i
Krim-Krigen, i den ital. Krig 1859 samt i Felttoget i
Mexiko. Under Krigen 1870—71 udmærkede han
sig som Oberst i Kampene ved Metz, ved hvis
Kapitulation han blev Krigsfange. Det lykkedes
ham dog at flygte, og han vendte tilbage til
Frankrig i Jan. 1871, blev forfremmet til
Brigadegeneral, men fik p. Gr. a.
Vaabenstilstanden ikke mere Lejlighed til at deltage i
Kampen. 1871 førte han en Ekspedition mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
