Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saussier, Felix Gustave - Saussure, Ferdinand de - Saussure, Horace Bénedict de og Henri de - Saussure, Nicolas Théodore de - Saussurea - Saussurit - Sauté - Sauter, Emil Frederik Ferdinand - Sauternes - Sauvegarde - Sauve qui peut - Sauveur, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kabylerne; vendte 1873 tilbage til Frankrig og var
en kort Tid Medlem af Nationalforsamlingen.
1878 forfremmedes han til Divisionsgeneral og
Korpschef. 1881 sendtes S. paa ny til Afrika,
hvor han med stor Dygtighed undertrykkede
Opstanden i Tunis. 1884 blev han
Militærguvernør i Paris og Vicepræsident i det øverste
Krigsraad. 1893 naaede han Aldersgrænsen, men
forblev desuagtet i aktiv Tjeneste indtil 1898,
da han trak sig helt tilbage fra offentlig
Virksomhed. S. var en af Frankrigs dygtigste
Generaler og designeret til at være Overgeneral
under en eventuel Krig.
(B. P. B.). E. C.
Saussure [so’sy.r], Ferdinand de, fr.
Sprogforsker, f. i Genève 1857, d. 1915, Søn af
nedenn. H. de S., studerede Sprogvidenskab i
Tyskland og tog Doktorgraden ved Univ. i
Leipzig for sin Afh.: De l’emploi du génitif absolu
en Sanscrit (1881). Særlig bekendt er han
bleven for sine Studier over de indoeuropæiske
Sprogs Vokalforhold: Mémoire sur le système
primtif des voyelles dans les langues
indo-européennes (1879). Han virkede først som maître
des conférences ved L’école des Hautes Études
i Paris, men var siden 1892 Prof. i Sanskrit og
sammenlignende Sprogvidenskab ved Univ. i
Genève. Efter hans Død udgav hans Disciple
Ch. Bally og L. Gautier hans efterladte
Arbejde Cours de linguistique générale (1916)
og Recueil des publications de F. de S. (1922),
jfr. W. Streitberg i »Indogermanisches
Jahrbuch«, II (1915).
D. A.
Saussure [so’sy.r], 1) Horace
Bénedict de, schweiz. Naturforsker (1740—99), har
særlig gjort Studiet af de geologiske,
meteorologiske, fysiske og plantegeografiske Forhold i
Alperne og Jurabjergene til sit Livs Opgave og
nedlagt Resultaterne af sine Studier i det store
Værk Voyages dans les Alpes (4 Bd, 1779—96).
2) Henri de, schweiz. Naturforsker
(1829—1905), foreg.’s Sønnesøn, f. i Genève. Han har
rejst meget i Mexiko (Mission scientifique du
Mexique [1872—74]) og navnlig gjort sig
bekendt ved talrige udmærkede Arbejder over
Insekter, spec. Orthopterer og Hymenopterer;
særlig har han bidraget til Kendskabet om de
tropiske Gedehamses Biologi og Redebygning.
(C. W.-L.). R. H. S.
Saussure [so’sy.r], Nicolas Théodore
de (1767—1845), Søn af H. B. S., hvem han i
et længere Tidsrum assisterede. S. levede som
Privatmand for sine Interesser paa
Videnskabens og Litteraturens Omraader, gentagne
Gange var han Medlem af Genèves Raad. Som
Forsker har han store Fortjenester af
Plantefysiologien ved grundlæggende Undersøgelser
over Kulsyreassimilationen, Askebestanddelenes
Forhold og Aandedrættet. Hans Hovedværk,
Recherches chimiques sur la végétation (1804),
hører til Naturforskningens berømteste Værker,
(Optaget i Ostwald’s »Klassiker der exacten
Wissenschaften« som Nr 15—16 i Oversættelse
af Wieler). Dette Værk skaffede ham stor
Anerkendelse, han blev saaledes korresponderende
Medlem af det fr. Akademi.
W. J.
Saussurea [sa^u-], se Løvtidsel.
Saussurit [sa^u-] (Bittersten) er en lys
graa ell. grønlig, tæt og sejg Mineralblanding,
som er opstaaet ved Omdannelse af Gabbro og
særlig af dennes Feldspatbestanddel. S. viser
sig under Mikroskopet at bestaa af en Blanding
af Zoisit, Albit og Epidot; den har undertiden
fundet lgn. Anvendelse som Nefrit, der ligner
den i det ydre. Den findes blandt andet ved
Genfer-Søen og i Genova-Egnen.
(E. V. U.). O. B. B.
Sauté [so’te] (fr.) kaldes en Slags Ragout,
til hvilken det raa Kød skæres i tynde Stykker
og brunes i Smør, hvorefter det overhældes
med lidt Vin, Sky eller en meget tynd Sovs og
dampes mørt.
(R. H.).
Sauter [’sa^u’tər], Emil Frederik
Ferdinand, dansk Skolemand, f. i Kbhvn 7. Maj
1832, d. smst. 13. Apr. 1901. Efter at have gjort
Svendestykke nedsatte han sig som
Sadelmagermester i Aarhus. Privat forberedt tog han 1861
Skolelærereksamen og fik straks Ansættelse som
Andenlærer i Viby, blev 1862 kaldet til Lærer i
Vindum, hvorfra han 1883 flyttede til Gladsakse.
Her virkede han til 1898, da han tog sin Afsked.
S.’s Navn er især knyttet til »Danmarks
Lærerforening«, som han 1874 sammen med P. A.
Holm og C. A. Thyregod var Medstifter af, og i
hvis Bestyrelse han sad til Udgangen af 1894,
de fleste Aar som Formand. Et af Foreningens
Formaal var Skolernes Forsyning med godt
Undervisningsmateriel, og i denne Sag lagde S.
især sine Kræfter ind. Ved flere Rejser — med
offentlig Understøttelse — satte han sig ind i
de herhen hørende Forhold, som de havde
udviklet sig i Sverige, Tyskland, Belgien, Schweiz,
Frankrig og England, og saaledes udrustet holdt
han et stort Antal Foredrag Landet over om
Materielsageh, blev Leder af de til de store
Skolemøder siden 1876 knyttede Udstillinger af
Skolemateriel og gav 1887 Stødet til, at »Dansk
Skolemuseum« blev oprettet, det han bestyrede
til sin Død. S. var Medudgiver af »Skolelovene«
(2. Udgave 1890) og af en Del mindre
Skolebøger.
(Fr. Th.). H. A. S.
Sauternes [so’tærn], se Bordeaux-Vine.
Sauvegarde [dansk såvə’gardə, fr. so.v’gard]
(fr.), Beskyttelsesvagt.
Sauve qui peut [so.v-ki-’pø] (fr.), frelse sig
den, der kan! redde sig. hvo der kan!
Sauveur [so’vö.r], Joseph, fr.
Matematiker og Fysiker (1653—1716). Efter at have
benyttet sin Skoletid saa meget som muligt til at
studere Matematik og Mekanik gik han paa sin
Fod til Paris for at faa Lejlighed til at fortsætte
sine Studier. Her maatte han give Timer for
at leve, men naaede efterhaanden bedre Kaar.
Han assisterede Mariotte ved dennes Forsøg,
og blev 1686 Prof. i Matematik ved Collège
royal. Foruden Matematik studerede han især
Lydlære, hvilket var saa meget mærkeligere,
som han en Tid i sin Barndom var døvstum og
aldrig fik rigtig normal Hørelse ell. Stemme.
Han opdagede de »Stød«, to næsten lige høje
Toner giver, naar de klinger samtidig, gjorde
en Mængde Forsøg over svingende Strenge og
blev ved disse o. a. Arbejder over Toners
Svingningstal en af den nyere Lydlæres
Grundlæggere. Bl. hans vigtigste Arbejder maa nævnes:
Principes d’acouslique et de musique (1700—01).
(K. S. K.). A. W. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
