- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1023

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savigny, Friedrich Carl von - Savigny, Karl Friedrich - Savigny, Marie Jules César Lelorgne de - Savio - Savitar - Savitri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ungedruckter Briefe« [Marburg 1879]; J. A.
Levy
, »S. en de historische rechtsbeoefening«
[Amsterdam 1879]; A. v. Brinz i »Kritische
Vierteljahrsschrift f. Gesetzgebung u.
Rechtswissenschaft«, N. F. II [1879], S. 471—89 og i
III [1880], S. 161—80; Adolf Stoll, »F. K.
v. S.’s Sächsische Studienreise 1799 und 1800«
[Cassel 1890]; Ernst Landsberg, »F. K.
v. S.« [Leipzig 1890. Særtryk af Allg. D.
Biografi]; L. Goldschmidt i »Vermischte
Schriften«, [Berlin 1901, S. 619—49]; Eduard
Müller
, »F. K. v. S.« [Leipzig 1906]; James
E. G. de Montmorency
i John
Macdonell
and Edward Manson, Great
jurists of the world
[London 1913], S. 561—89;
R. A. Fockema, »De beteekenis van F. K.
v. S. voor den tegenwoordigen tijd« [Haarlem
1915]; Frantz Dahl i »Zeitschrift der
S.-Stiftung für Rechtsgeschichte. Germanistische
Abteilung«, XXXVII [1916], S. 511—18; E.
Hölder
. »S. und Feuerbach, die Koryphäen
der deutscben Rechtswissenschaft« [Hamburg
1881]; August von Bechmann,
»Feuerbach und S.« [München 1894]. Om S. og
Friretsskolen: Hermann U. Kantorowicz,
»Was is uns S.?« [Berlin 1912] og Alfred
Manigk
, »S. und der Modernismus im Recht«
[Berlin 1914]; om S.’s Ministerium Adolf
Stölzel
, »Brandenburg-Preussens
Rechtsverwaltung«, II [Berlin 1888], S. 535—620, jfr S.
731—50).
Fz. D.

Savigny [’savenji.], Karl Friedrich,
Preuss. Diplomat (1814—75), foreg.’s Søn,
indtraadte 1838 i den diplomatiske Tjeneste og
ansattes 1848 i Udenrigsministeriet. Han støttede
Planen om en snævrere Union inden for det
tyske Forbund og var 1849—59 Sendemand i
Karlsruhe og 1859—63 i Dresden. Endelig blev
han Apr. 1864 Sendemand ved Forbundsdagen
og udmeldte her 14. Juni 1866 Preussen af
Forbundet. Senere førte han sammen med
Bismarck Fredsunderhandlingerne med de
sydtyske Stater og tog virksom Del i det
nordtyske Forbunds Ordning. Efter en Strid med
Bismarck — fordi han ikke selv blev
Forbundskansler — udtraadte han af Statstjenesten
Sommeren 1867, valgtes til Rigsdagen og
senere til det preuss. Underhus og var i begge
Forsamlinger en af det kat. Partis Førere og
ivrig Modstander af Bismarck.
E. E.

Savigny [savi’nji], Marie Jules César
Lelorgne de
, fr. Naturforsker, f. 1778, d.
1851 i Paris. 1798 fulgte han med den
Napoleon’ske Ekspedition til Ægypten, hvorfra han
hjembragte betydelige Samlinger af
naturvidenskabelige Genstande. Disse danner, i Forening
med andet i Middelhavet og det røde Hav
tilvejebragt Materiale, Grundlaget for en Række
Monografier og for hans berømte Arbejde
Mémoirés sur les animaux sans vertèbres (2 Bd,
Paris 1816). For den entomologiske Systematik
har de heri meddelte Undersøgelser over
Insekternes Munddele haft stor Bet., og til
Ormenes og andre lavere Dyrs Anatomi og
Systematik har han ligeledes leveret værdifulde
Bidrag. Til Description de l’Égypte udarbejdede
han Afsnittet om Fuglene og de lavere Dyr.
(J. O.). R. H. S.

Savio, Flod i Mellemitalien, falder i
Adriaterhavet, udspringer paa Apenninerne i Prov.
Firenze og gennemstrømmer derefter med
nordøstlig Retning Forli og Ravenna. S. er
100 km lang og udmunder i en 624 km2 stor,
nu næsten udfyldt, Strandsø.
C. A.

Savitar er i den ind. Mytologi Navn paa
Solguden og staar i saa nær Forbindelse med
Surya, at begge Navne undertiden bruges
uden videre Forskel; men ved S. træder dog
i Reglen den etymologiske Bet. af Navnet
klarere frem; det betyder »Opliveren«, hvilket
viser, at S. nærmest tænktes som en
Personifikation af Solens levendegørende Kraft, i
Modsætning til Himmellegemet Surya. Til S., som
ogsaa regnes med bl. Aditya’erne, er i alt 11
Hymner i Rigveda spec. henvendte; i disse
skildres han som en gylden Guddom med
straalende gyldne Haar, der løfter sine gyldne Arme
velsignende ud over alle Væsener. Han giver
Menneskene Kraft til deres Arbejder og fjerner
alle onde Drømme og fjendtlige Dæmoner,
forlænger Menneskelivet og fører de Afdødes Sjæle
til deres salige Opholdssted; Guderne skænker
han Udødelighed. Det berømte Vers i Rigveda
(III, 62, 10), som alm. kaldes Savitri,
henvendes ligeledes til S. (Litt.: E. W.
Hopkins
, Religions of India [London 1896]; A.
Kaegi
, »Der Rigveda« [2. Opl., Leipzig 1881];
J. Muir, Original Sanskrit Texts [Bd V,
London 1872]; A. A. Macdonell. Vedic
Mythologi; [i »Grundriss d. indo-arischen Philologie«,
III 1. A., 1897]).
D. A.

Savitri er 1) opr. Navnet paa et helligt
Vers til Savitar, hvori han paakaldes af
Brahumanerne ved Beg. af Veda-Studiet, og
som endnu daglig anvendes af enhver troende
Hindu i hans Morgenbønner. Efter Versemaalet
kaldes det ogsaa ofte Gayatri og har faaet
en særlig Bet. derved, at det blev anvendt ved
den Ceremoni (upanayana), hvorved
enhver »tvebaaren« (af de 3 øverste Kaster) fik
sin Indvielse (en Slags Konfirmation, jfr
Brahmaner). Som Følge heraf blev S. ofte
personificeret og tænkt som en Slags mystisk
Moder til de 3 øverste Kaster og fik i Mytologien
Plads som Brahman’s Hustru ell. hans Çakti
(jfr Sarasvati) og Datter af Savitar
(identisk med Surya). — 2) Navn paa fl. Kvinder i
den ind. Litt.; berømtest af disse er S., en
Datter af Kong Acvapati i Madra. Hendes
Historie fortælles i en af de mest yndefulde
Episoder af »Mahabharata« (3. Bog). Hun, den
mægtige Konges Datter, havde kastet sin
Kærlighed paa en ung Mand, Satyavat, Søn af en
eksileret blind Fyrste, der havde trukket sig
tilbage i Skoven som Eneboer. Skønt Vismanden
Narada profeterer, at Satyavat kun har et Aar
tilbage af sit Liv, fastholder S. dog sit Valg,
ægter ham og følger ham til hans Bolig i
Skoven. Et Aar efter dør hendes Ægtefælle, og
da Dødsguden Yama kommer for at hente hans
Sjæl, bønfalder S. ham om at give hende den
Døde tilbage til Livet. Yama nægter dette, men,
hun forfølger ham bestandig med sine Bønner,
skønt han stadig nægter hende dette ene som
umuligt og lover hende Opfyldelse af hvilke
som helst andre Ønsker. Til sidst maa han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free