Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savitri - Savitsky, Constantin Michailovich - Savklør - Savlaks - Savmølle - Savoie - Savoie, Haute - Savoir-faire - Savoir-vivre - Savojen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
give efter for hendes rørende Troskab og give
hendes Ægtefælle tilbage til Livet. Denne
Episode blev allerede oversat 1829 af Fr. Bopp
og efterdigtet af Rückert; senere er den
oversat fl. Gange, bl. a. paa Svensk af C. Fr.
Bergstedt med oplysende Noter (Upsala
1844). Teksten er udg. af Kossowicz
(Petrograd 1861) og bearbejdet til Elementarbog
af H. C. Kellner (Leipzig 1888) samt af W.
Geiger, »Elementarbuch der
Sanskrit-Sprache« (München 1888). (Litt.: A. A.
Macdonell, History of Sanskrit Literature [London
1900]).
D. A.
Savitsky, Constantin
Michailovich, russ. Maler, f. 1845, vandt megen
Popularitet ved sine Genrebilleder (ofte med stærk
Tendens over for det herskende Regimente og
dets Militærvæsen): »Jernbanen repareres«,
»Bønder i Trætte med Embedsmænd«,
»Ikonerne mødes«, det store »Til Fronten«
(Soldaternes Afsked) m. v.
A. Hk.
Savklør, d. s. s. Savtang, se Alger, S. 497.
Savlaks, se Karpelaks.
Savmølle, d. s. s. Savværk, se
Savemaskine.
Savoie [sa’vwa] (Savojen), Dept i det
sydøstlige Frankrig, grænsende mod Ø. til
Italien og mod V. til Dept. Isère og Ain, i Syd til
Hautes-Alpes og i N. til Haute-S., omfatter
6188 km2, (1921) 224874 Indb. S. er geografisk
en Del af Vestalperne og et fuldstændigt
Højbjergland. Den østlige Del tilhører de grajiske
Alper med Mont-Iseran-Gruppen, hvis højeste
Toppe er Aiguille de la Grande Sassière (3756
m) og Pointe de Charbonel (3760 m), og
Tarentaise- ell. Vanoise-Gruppen, hvor Grande
Casse hæver sig til 3861 m og Mont Pourri til
3788 m. De vigtigste Passer er Lille St
Bernhard (2188 m), hvorover Vejen, den tidligst
benyttede mellem Italien og Gallien, fører fra
Aosta-Dalen til Isère-Dalen, Col de la Vanoise
(2327 m) og Mont-Cenis-Passet (2084 m), der
var ukendt i Oldtiden, men det mest benyttede
i Middelalderen. Den af Napoleon 1802—10 med
uhyre Bekostninger anlagte Vej har tabt meget
af sin Bet. efter Anlægget af Mont-Cenis-Banen
(1857—71). Den vestlige Del opfyldes af de langt
lavere savojiske Kalkalper, der er uden
vedvarende Snebedækning og udmærker sig ved store
Tværdale. Dept afvandes af Rhône, der danner
den nordvestlige Grænse, og hvis betydeligste
Tilløb er Isère (med Arc). Mellem to parallelt
løbende Bjergdrag ligger den smukke, 45 km2
store Alpesø Lac de Bourget. — Befolkningen
er i Tilbagegang. 1881 havde Dept 266438 Indb.,
1896 255809. 1921 var Befolkningstætheden 36
pr km2. Af Arealet er 14 % Agerland, 19 %
Enge, 18 % Skov og 22 % Hede og Græsland.
Der avles navnlig Korn: Hvede, Rug og Havre,
i mindre Grad Byg, lidt Hamp, Tobak og Vin
— altsammen kun i Dalene. Bjerggræsgangene
udnyttes i Kvægavlens Tjeneste. Der holdes
Hornkvæg og Faar, og af Kvægavisprodukter
udføres Ost, Honning og Silke.
Bjergværksdriften er ikke betydelig; dog brydes baade
Stenkul og Jern, Bygningssten og Skifere, Kalk og
Gips foruden Tørv. Af de mange Mineralkilder
er de ved Badestedet Aix les Bains de mest
kendte. Industrien indskrænker sig til Vævning
af Uld og Silke og Fabrikation af Jernvarer og
Læder. Dept, der er den sydlige Del af det
gl. Hertugdømme S., deles i 4
Arrondissementer: Albertville, Chambéry, Moùtiers og St Jean
de Maurienne. Hovedstaden er Chambéry.
(M. Kr.). E. St.
Savoie, Haute [’o.t-sa’vwa]
(Højsavojen), Dept i det sydøstlige Frankrig,
grænsende mod N. til det schweiziske Kanton
Genève og ved Genève-Søen til Kanton Waadt, i
Ø. til Kanton Wallis og Italien (Prov. Torino),
i Syd til Dept S. og mod V. til Ain, omfatter
4598 km2, (1921) 235874 Indb. H.-S. bestaar af
Højbjerge og Dale, for største Delen tilhørende de
savojiske Kalkalper, der i Pointe Percée hæver
sig til 2752 m, Chablais- og Faucigny- (Mont
Buet 3109 m) Bjergene. Den sydøstlige Del
optages af den høje, brærige Mont-Blanc-Gruppe
(4810 m) med Chamonix-Dalen, den mest
bekendte af Dept’s henrivende Bjergdale.
Foruden Genève-Søen, hvoraf 230 km2 henregnes
til Dept, findes endnu en større Sø, Lac
Annecy. Langs Vestgrænsen flyder Rhône, hvori
Arve, Usses og Fier udmunder, medens Drance
udmunder i Genève-Søen. — Befolkningen er i
Tilbagegang. 1881 havde Dept 274087 Indb., 1896
262142. 1921 var Befolkningstætheden 51 pr km2.
Af Arealet er de 30 % Agerland og 10 % Enge,
medens 24 % er skovklædte og 18 % henligger
som Heder og Græsgange. Der avles navnlig
Hvede og Havre, desuden Kartofler, lidt Hamp
og Tobak samt Vin (2 % af Arealet) og
Træfrugt. Kvægavlen er en vigtig Næringsvej, og
der udføres megen Ost; Biavl er alm. Af de
mange Mineralkilder er de ved St Gervais de
mest kendte. Bjergværksdriften er ubetydelig,
og Industrien indskrænker sig til Spinding og
Vævning af Bomuld, Faareuld og Silke,
Garvning og Fabrikation af Papir, Bræder,
Jernvarer og Ure. Dept er den nordlige Del af det
tidligere Hertugdømme S. og deles i de 4
Arrondissementer: Annecy, Bonneville, St Julien
og Thonon og har Annecy til Hovedstad.
(M. Kr.). E. St.
Savoir-faire [savwar-’fæ.r] (fr.), Duelighed,
Dygtighed.
Savoir-vivre [savwa.r-’vi.vr], »Levemaade«
(ɔ: fin Levemaade), Leveklogskab; Takt til at
omgaas Folk; Belevenhed.
Savojen [sa’våj’ən], Franskmændenes
Savoie, Italienernes Savoja, et tidligere
Hertugdømme, engang en Del af Kongeriget
Sardinien, men afstodes 1860 til Frankrig og
danner nu de to Departementer Savoie og
Haute-Savoie (se ovf.).
(M. Kr.). E. St.
Historie. S. var beboet i Stenalderen, og
fra Bronzealderen har man fundet Rester af
Pælebygninger ved Genfer-, Annecy- og
Bourget-Søen. Romerne regnede S. med til Gallien
og kaldte det Sabaudia, Navnet findes i 4. Aarh.
hos Ammianus Marcellinus. Keltiske Stammer
og fremfor alle Allobrogerne var Landets
Indbyggere. Q. Fabius Maximus lagde 121
Allobrogerne under Roms Herredømme, fra nu af
regnedes S. som en Del af Gallia transpadana.
Det kristnedes tidlig fra Lyon, og Kirker
byggedes. 443 bosatte Aëtius Burgunderne i S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
