Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savojen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes opstod det første Burgunderrige under
Roms Højhed. Kelter og Burgunder blandedes.
S. bestod da af 6 »Lande«, det nuv. Génévois,
Faucigny, Chablais, Albanais, Tarentaise og
Maurienne. Burgunderriget kom 536 helt under
Frankerne, derpaa under Lothar’s Rige, saa
under Frankrig og blev endelig en Del af det
andet Kongerige Burgund. Da Burgund tilfaldt
Kejser Konrad III, kom S. under det tyske Rige
1033. I 10. Aarh.’s Beg. blev S. anfaldet af
Ungarer og Saracener, der blev uddrevne, men
under Ufreden voksede Lensherrernes Tal og
Borgernes Mængde i Landet. Af en af de
mægtigste Adelsslægter, i hvilken Navnet Humbert
var alm., fremgik Huset S. Som Stamfader
for dette regnes Humbert Hvidhaand
(1025—51), hvis Len vistnok opr. var
Maurienne. Han selv havde Titel som Greve, men
først i 12. Aarh. blev S. Grevskab og dets Herre
comes Sabaudiæ. Humbert’s Søn Odone
(1051—60) tilgiftede sig med Arvingen Adelheid
Markgrevskaberne Torino, Asti og Albenga;
dette aabnede Huset S. Vej ind i Italien, hvad
der skulde blive afgørende for dets senere
Skæbne. — Greverne af S. Amadeus III
(1103—48) var den første Greve af S., 1111
gjorde Kejser Henrik IV ham til Rigsgreve.
Sønnen Humbert III (1148—89) døde fattig
paa Land og sat i Rigets Acht af Kejser
Frederik Barbarossa. Sønnen Thomas
(1189—1233) blev løst af Rigets Acht, købte Chambéry
og Waadt og fik Rigsvikariatet for Italien.
Thomas havde 8 Sønner, Landet deltes. En af dem,
Amadeus IV, d. 1253, Greve af S., støttede
Kejser Frederik II, som gav ham
Rigsvikariatet for Italien og Titel af Hertug af Chablais
(Broderen Thomas, Greve af Flandern, fik
Markgrevskabet i Italien og blev Stamfader til
Linierne S.-Waadt og S.-Achaia). Amadeus’
Søn var Bonifacius (1253—60). Ham fulgte
Thomas’ Søn Peter (1263—68), »den lille Karl
den Store«; han tvang det oprørske Turin til
Lydighed, udbredte sin Magt over Wallis,
Waadt, Gex, Bresse, Bugey, Valromey og en
Del af Dauphiné, og var den første, som øvede
Højheden over Genève. Hans Broder Filip
(1263—83) fik efter en Strid med Rudolf af
Habsburg Waadt tilsikret og Højheden over
Bern. Efter hans Død stredes Thomas af
Flandern’s Sønner om Landet. En Deling indtraadte.
Den yngste Søn fik Waadt, Bugey og Valromey,
hans Linie var S.-Waadt. Den ældste Søn,
Amadeus V den Store (1285—1322), fik af
Kejser Henrik VII Grevskabet S.,
Hertugdømmerne Chablais og Aosta tilsikret, blev
Rigsfyrste og var Rigsvikar i Italien; han tiltvang
sig Lenshøjheden over Faucigny og fastslog
1307 S.’s Udelelighed. Imedens raadede Linien
S.-Achaia over en Del af Piemont med Turin
under S.’s Overhøjhed 1285—1418, derpaa kom
dette Land umiddelbart under S. ved Liniens
Uddøen. Edvard, d. 1329, og Aimon, d.
1343, var Amadeus V’s Efterfølgere.
Amadeus VI (1343—83), »den grønne Greve«,
tilbyttede sig, da Dauphiné 1349 kom til
Frankrig, Faucigny og Dauphinens Besiddelser i Gex
og Bresse. Frankrig blev nu S.’s Nabo. Kejser
Karl IV gjorde Amadeus til Rigsvikar. Waadt,
Valromey og Bugey vendte tilbage, idet Linien
S.-Waadt uddøde. Sønnen Amadeus VII
(1383—91) fik ved Køb Nizza og Ventimiglia,
desuden Chivasso. Siden 12. Aarh. havde
Hertugerne udstedt Stadsretter for deres Byer og
ved disses Hjælp vundet frem i Kampen mod
deres Lensmænd. — Hertugerne af S.
Amadeus VIII (1391—1439) fik 1416
Hertugtitlen for S. af Kejser Sigismund. 1418 kom
Linien S.-Achaia’s Lande tilbage. Fra
Viscontierne vandt Amadeus Vercelli, han gjorde
Markgreverne af Saluzzo og Montferrat til sine
Vasaller og købte Grevskabet Genève. Hans Magt
naaede fra Genfersøen til Middelhavet. Siden
1434 Eneboer i Ripaille. Modpave i Basel under
Navn Felix V (se Amadeus VIII). 1430 gav
han S. Lovbogen Statuta Sabaudiæ. Ludvig
(1439—65), hans Søn, ægtede Anna af Lusignan;
af den Grund kom Titlen »Konge af Cypern og
i Jerusalem« senere til Hertugerne. Ludvig blev
af Karl VII af Frankrig tvunget til at opgive
Højheden over Montferrat og Saluzzo.
Amadeus IX (1465—72) var gift med Ludvig XI’s
Søster Jolanthe: siden styrede hun for sin Søn
Filibert (1472—82) og kæmpede paa Frankrigs
Parti mod Karl den Dristige. Karl I
(1482—90), Konge af Cypern, Broder til Filibert,
hævdede over for Pave Sixtus IV sine kirkelige
Rettigheder i Genève og Torino og kuede
Markgreven af Saluzzo. Karl II (1490—96) stod
under Formynderskab af Amadeus IX’s Broder
Filip II, der fulgte ham (1496—97), og hvis
Datter, Louise, var Moder til Frants I af
Frankrig, hvorved denne fik Krav paa S. Mod
Frankrig søgte Filibert II (1497—1504) Støtte hos
Østerrig, idet han ægtede Maximilian’s Datter
Margrete; herved droges S. ind i Striden
mellem Habsburgerne og Frankrig. Dette blev
skæbnesvangert under Karl III (1504—43); han
regerede over S., Piemont, Asti, Nizza, Waadt,
Nedrewallis, Valromey, Gex, Bugey og Bresse.
Hertugen var »Alpernes Portner«. Da indførte
Genève Reformationen, og i Tilslutning til
Schweizerne afkastede Byen Hertugens
Overhøjhed 1535, Karl søgte da Hjælp hos den
tyske Kejser mod Genève. Men Frants I fik Bern
til at angribe S. og besætte Gex, Waadt og
Chablais, en fr. Hær erobrede Hertugens Lande
1536, de deltes siden mellem Frants I og Karl
V; under Bern og Genève kom nogle mindre
Omraader ved Genfersøen. Hertug Karl døde
magtesløs. Fra 1536—59 stod S. nu under
Frankrig, styret godt af et Parlament for S.
Franskheden vandt stærkt frem i disse 23 Aar.
Protestantismen kunde ikke faa Fodfæste i S.
Emmanuel Filibert (1559—80), Feltherre under
Karl V og Filip II (St Quentin), fik dels af
Frankrig, dels af Kejseren Faderens Lande
tilbage ved Freden i Cateau Cambresis 1559. Bern
gengav ham Gex, Ternier og Thonon, mod at
han opgav Waadt. Chablais fik han ogsaa igen.
Under Emmanuel Filibert’s kraftige Regering
efter sp. Mønster befæstedes S.’s vigtigste
Stæder, Landets Værkflid gik frem. Ved Køb af
Grevskabet Tenda fik han Vej mellem Piemont
og Ligurien. Fyrstendømmet Oneglia
erhvervede han og naaede Havkysten. I Villafranca
lagde han Grunden til en Flaade. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
