Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savonarola, Girolamo - Savonlinna - Savonneritæpper - Savonnière-Sten - Savov, Mikael - Savoyen - Savrokke - Savskifte - savtakket - Savtang - Savtænder - Savtømmer - Savu - Savværk - Sawatch Range - Sawbridgeworth - Sax, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. blev fængslet, og en Ret af Præster under
Ledelse af to pavelige Udsendinge dømte ham
til Døden efter paa Pinebænken at have
aftvunget ham en Bekendelse, som han straks efter
tilbagekaldte, og efter at have forfalsket
Aktstykkerne. Sammen med to af sine nærmeste
Venner Fra Silvestre og Fra Domenico blev han
23. Maj 1498 først hængt og derefter brændt paa
Torvet i Firenze. Luther udgav hans
Fortolkninger til den 31. og 51. Salme, Michelangelo’s
Kunst prægedes af ham, og det moderne Italien
priser ham som en af Landets bedste Sønner.
S.’s Prædikener udkom i Firenze 1496, og 1889
udgaves de af Baccini. En Samling af S.’s
Værker (I—VI) udkom i Lyon 1633—40 (nyt
Oplag 1846). (Litt.: Hovedværket er Villari,
Storia di S. [I—II, 3. Opl., Firenze 1898; overs.
paa Tysk af Berduschek, Leipzig 1868, og paa
Fransk af Gruyer, Paris 1874, og bearbejdet paa
Engelsk af Clark, S., his life and times, 2. Opl.,
1890]; Ranke, »Histor. biogr. Studien« [i
»Sämmtliche Werke«, 40.—41. Bd, Leipzig 1877];
Gherardi, Nuovi documenti e studi intorno
a S. [Firenze 1887]. Afhandlinger om S. af
Schnitzer og L. Pastor i
»Historisch-politische Blätter« [1899—1900]; G.
Biermann, »Kritische Studie zur Geschichte des
Fra Girolamo S.« [Köln 1901]; Hj.
Holmquist, »S.« [Lund 1915]. Om S.’s Indflydelse
paa Kunsten jfr W. Bode i »Jahrbuch der kgl.
preuss. Kunstsammlungen« VIII, 217—226
[Berlin 1887]).
L. M.
Savonlinna, se Nyslott.
Savonneritæpper, se Smyrnatæpper.
Savonnière-Sten [savå’niæ.r-], en i
Lothringen brudt Kalksten, der er sammensat af
itubrudte Sneglehuse og Muslingeskaller. Den
er blød ved Brydningen, der foregaar
underjordisk, men hærdner i Luften. Den er let at
bearbejde, noget stærkere end den danske
Kridtsten og gulere i Farven. Vægten er c. 2000
kg/m3, Trykstyrken 70—200 atm., Trækstyrken
i tør Tilstand 8,3 atm., i vaad 4 atm. S. er en
Del brugt i Kbhvn som Façadesten (f. Eks.
Frederiksberggade 16), men er ikke altid
frostfast.
E. Su.
Savov [’savåf], Mikael, bulg. General, f.
1857. S., der fik en Del af sin militære
Uddannelse i Rusland, avancerede meget hurtig; han
var Krigsminister 1891—94 og atter 1903—07 og
indlagde sig stor Fortjeneste af den bulg. Hærs
Ordning. S. var Overgeneral over de bulg.
Tropper i Balkankrigene 1912—13 og førte dem med
stor Dygtighed.
E. C.
Savoyen [sa’våj’ən], d. s. s. Savojen.
Savrokke, se Rokker.
Savskifte (tysk: Deutsches Band), i
Murstensarkitekturen et Prydskifte, dannet derved,
at Stenene i et enkelt Skifte er lagte skraat som
Savtænder, hvis Rygge flugter med Murfladen,
saaledes at der bliver Fordybninger med livligt
Spil mellem Lys og Skygge. Stundom lægges
S.’s Sten i en Vinkel paa 45°, men hyppigere
er Tænderne dog skæve, saa at den ene Side i
Fordybningerne er kortere end den anden. S.
forekommer allerede i senromansk
Bygningskunst, er særlig yndet i gotisk
Murstensarkitektur og kan endnu enkeltvis træffes i hjemlig
Renaissance. Oftest er et ell. fl. S. placerede
under Gesims ell. Tagskæg, men det kan dog
ogsaa bruges andetsteds paa Murene. — Ordet
er først skabt i de seneste Aar som praktisk
Fagord i St f. Tandsnit, der tidligere har været
brugt ogsaa om S.
C. A. J.
 |
| Savskifte (og Tandsnit). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
