Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1029 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sax, Adolphe - Sax, Emil - Saxe, John Godfrey - Saxhorn - Saxicola - Saxifraga

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Messinginstrument forsynet med Klapper, og
hvortil Mundstykket dannes af et enkelt
Rørblad, ligesom ved Klarinetten, har altsaa
Spillemaade og Applikatur tilfælles med denne; S.
byggede det i otte forsk. Størrelser.
Saxhorn er Benævnelsen paa en Gruppe
Messinginstrumenter, der nedstammer fra det gamle
Buglehorn, men som S. forsynede med Ventiler
i St f. Klapper; de hyggedes i syv forsk.
Størrelser. S.’s Instrumenter vandt hurtig Indpas
og indførtes i den fr. Militærmusik, senere
ogsaa i enkelte andre Landes. 1857 blev S. Lærer
ved Konservatoriet i Behandlingen af sine
Instrumenter og har udgivet Skoler for disse.
Trods sin store og omfattende Virksomhed døde
S i smaa Kaar.
S. L.

Fig. 1. Saxofon.

Fig. 2. Saxhorn.

Sax, Emil, østerr. Socialøkonom, f. 8. Febr
1845 i østerr. Schlesien, var 1879—93 Prof. i
Prag og har siden 1895 levet i Abbazia (Istrien).
Et fremragende, efter historisk-realistisk
Metode udarbejdet Værk er hans »Die
Verkehrsmittel im Volks- und Staatswirtschaft« (2 Bd,
1878—79), hvori Transportmidlernes økonomiske
og sociale Betydning underkastes en interessant
Belysning. Et vægtigt Bidrag til Udviklingen af
den stærkt teoretiserende, saakaldte
»østerrigske Skole« i Økonomien, bl. hvis Høvdinge S.
regnes sammen med Carl Menger og v.
Böhm-Bawerk, danner hans Hovedværk »Grundlegung
des theoretischen Staatswirtschaft« (1887). S.
fremholder, at man ogsaa i den »rene Økonomi«
stedse maa have Statens Virksomhed og
Medvirkning som økonomisk Faktor for Øje. Hans
Metode er den deduktive.
(K. V. H.). Sv. N.

Saxe [säks], John Godfrey, amerikansk
Forf. (1816—87), studerede Jura og blev
Sagfører, men interesserede sig for Litteratur og
leverede Bidrag til Knickerbocker Magazine.
Senere kastede han sig helt over Litteraturen
og blev kendt som en vittig, elskværdig
Humorist. Af hans Digte kan nævnes: Humorous and
Satirical Poems (1850), Fables and Legends of
Many Countries (1872), Leisure-Day Rhymes
(1875), samt fl. Samlinger Poems.
(T. L.). I. O.

Saxhorn, se Sax.

Saxicola, Slægtsnavn for Digesmutte.

Saxifraga L. (Stenbræk, norsk
Bergsildre), hyppigst fleraarige Urter med
læderagtige ell. kødede og mest rosetstillede Blade
af forsk. Form samt hvide, gule eller røde
Blomster paa et bladfattigt Skaft. Blomsterne
har 5 Bægerblade, 5 Kronblade, 10 Støvdragere
og oftest 2 Frugtblade med talrige Æg paa tyk
Skillevæg. Frugten er en 2-rummet Kapsel, der
aabner sig i Bugsømmene mellem de to
blivende Grifler. Bestøvningen sker ved Insekters
Hjælp; de fleste Arter er førsthannede, og
Støvdragerne bøjer sig efterhaanden tilbage mod
Støvvejen; enkelte er førsthunnede. 200 (eller
flere) Arter i nordlig tempererede og arktiske
Egne ell. uden for disse Omraader højt til
Fjelds. Af nordiske Arter vokser i Danmark
kun flg. 3 Arter. S. hirculus L. (Gul S.), der
er 10—20 cm høj og har undersædige og
smukke, gule Blomster, findes i tørveholdige Enge,
men er ikke alm., meget sjælden i Norge; den
blomstrer i Eftersommeren. S. tridactylites L.
(Trekløvet S., norsk Trefingersildre)
er enaarig og 5—17 cm høj; den har
kiledannede og 3—5-lappede Blade og smaa hvide,
halvt oversædige Blomster. Den forekommer
hist og her paa tørre Marker og blomstrer i
Maj—Juni. I Norge lever den paa Klipper. S.
granulata L. (Kornet S., norsk
Nyresildre) er 15—30 cm høj, med nyredannede og
rundtakket-haandlappede Grundblade og
smukke, hvide Blomster. Den er alm. paa Bakker
og høje Enge og blomstrer i Maj—Juni; i Norge
findes den i de sydligste og sydøstlige Dele.
Paa dens Jordstængel sidder talrige
Yngleknopper, hvorved den formerer sig. Foruden de her
nævnte Arter lever der i Norge en ikke ringe
Mængde Arter, der alle er Fjeldplanter; af
disse kan især nævnes: S. Cotyledon L.
(Bergfrue) med tæt Roset af tykke spadedannede,
fint savtandede Blade, vokser paa Klipper
særlig i subalpin Region, men kan gaa helt op i
Vidjebæltet, og i det vestlige og nordenfjeldske
Norge helt ned til Havet. P. Gr. a. dens store,
vakre, rigtblomstrende hvide Blomsterstande
har den af Folket faaet Navne som: Bergdusk,
Bergbruse, Fjeldrose, Venegut o. s. v. S.
oppositifolia L. (Rødsildre), med krybende
Stængler og modsatte, aflange, i Kanten
stivhaarede, smaa Blade og enkeltstaaende violette
Blomster, hænger især paa fugtige Fjeldvægge
fra den subalpine Region til Lavbæltet, men
kan i det vestlige og nordlige Norge gaa ned
til Havet. S. aizoides L. (Gulsildre), der har
en Udbredelse som foregaaende, har gule til
purpurfarvede Blomster, som staar flere
sammen i en Halvskærm. S. cernua L. er en fin
Plante, forekommer paa lgn. Steder som de to
foregaaende, helst om de ogsaa er lidt
skyggefulde: ved Roden og i Bladhjørnerne helt op
i den hvidblomstrede Blomsterstand findes
Løgknolder, hvorved den let spredes. S. stellaris
L. (Stjernesildre) staar paa sumpede
Steder og har smukke, hvide, stjerneformede
Blomster. S. nivalis L. (Snesildre) med
tykke Blade og uanselige Blomster er alm. fra
den subalpine Region til Lavbæltet og gaar
sjælden saa lavt som til c. 200 m, f. Eks.
Krogkleven. S. cæspitosa L. (Tuesildre) er en
cirkumpolar Art, som i Norge forekommer fra
den subalpine Region til Lavbæltet og har en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>