- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1031

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo - Saxofon - Saxoni - Saxtorph - Saxtorph, Matthias og Johan Sylvester og Matthias Hieronymus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde kunnet byde, var krønikeagtige Notitser
ell. halvt skæmtende Folkesagn; han graver
frem fra mundtlig Overlevering gamle Kvad fra
Vikingetiden ell. fyldige Prosaberetninger om
Heltelivet. Foruden den store Fylde af danske,
nærmest sjællandske Oldsagn, udnytter han en
Mængde eventyrlige Sagaer; han ansaa dem
for ot være Dele af Islands hist. Skatte, men
i Virkeligheden hørte de hjemme paa Norges
Vestkyst, især i Stavanger-Egnen, og adskillige
af dem var af ret ung Oprindelse. Men netop
ved disse forskelligartede Kilder er hans
Oldhistorie blevet saa enestaaende rig en Samling
til Forstaaelse af den nordiske Sagndigtnings
Udvikling og af hele det Aandsliv, der fylder
de nærmest foregaaende Aarhundreder. Inden
for S.’s Værk udgør Fremstillingen af den
hedenske Tid omtr. Halvdelen (9 af
Danmarks-Historiens 16 Bøger), mere kortfattet er
Behandlingen af den ældre kristne Tid (10.—13.
Bog), men med de sidste 3 Bøger faar hans
Beretning en Fylde og Anskuelighed, som om
han havde været Øjenvidne. Denne hans
Fremstilling af Samtidshistorien er det andet store
Glansparti i hans Fortælling, et storladent
Mindesmærke paa een Gang over hele Tidsalderens
Liv og over dens største Personlighed, Absalon.
Tilblivelsestiden for de enkelte Afsnit har været
omstridt; man synes at være blevet nogenlunde
enig om, at Samtidshistorien er det ældre
Parti, Sagnhistorien det yngre, og at
Udarbejdelsen ligger forholdsvis sent i hans Liv, ikke nær
ved Begivenhederne. S.’s lat. Stil er pyntelig
indtil Overlæsselse: navnlig synes S., alt som
han kom over i Oldingeaarene, at have nydt
sin egen Evne til at skabe ny Udtryk for en
Tanke ell. at lade et læst Udtryk dukke op i ny
Ordsammenstillinger; dette pletter især den
sidst skrevne Halvdel, Oldtiden. Tillige synes
han at have ladet dobbelte Udtryk henstaa til
fremtidigt Valg, og ved den endelige Renskrift
er begge Udtryksmaader da blevne optagne i
Teksten.

Som Hensigten med sit Værk opgiver S. at
hævde Danmarks Navn bl. Fremmede; men
ganske sikkert har han tillige villet opildne sine
Landsmænds Fædrelandssind og Daadslyst. Paa
den nærmeste Eftertid fik hans Arbejde dog
ingen Indflydelse. Først mod Slutn. af 13. Aarh.
bliver det mere kendt og afskrevet; efter 1342
fik et Udtcg af det en stor Udbredelse, men
selve Værket blev derved upaaagtet. Da
Christiern Pedersen foretog sig at udgive det (1514),
opdrev han med Møje et Haandskrift, hvorefter
det blev trykt. Senere optryktes det i Basel 1534
og i Frankfurt 1576 og udgaves af Stephanius
1644. Heller ikke nu kendes noget helt
Haandskrift; men nu og da har man fundet
Brudstykker af gamle Haandskrifter, deriblandt i
den fr. By Angers nogle Blade af Værkets Beg.
med en Mængde stilistiske Ændringsforslag, der
synes at stamme fra selve Forfatteren. Dog
selv om S.’s Værk satte intet ell. ringe Spor i
den nærmeste Eftertid, blev det for senere
Aarhundreder det Skrift, der i stadig stigende Grad
vakte Sansen for nordisk Oldtid og Middelalder
og satte sin Frugt i Forskning og i Digtning.
(Litt.: A. D. Jørgensen, »Bidrag til
Nordens Historie i Middelalderen« [1871]; Axel
Olrik
, »Kilderne til S.’s Oldhistorie«
[1892—94]; »Arkiv for nord. Filologi« [12. Bd, S. 222;
13. Bd, S. 101; 14. Bd, S. 47]; J. Olrik,
»Studier over Tilblivelsen af Sakse’s Værk« i
»Historisk Tidsskrift«, 8. Rk., 2. Bd; L. Weibull,
»S.« [Lund 1915]; Hermann, »Erläuterungen
zu S. Gramm.« [1. Bd, Leipzig 1901, II »Die
Heldensagen des S. Gramm.«, Leipzig 1922]. —
Udgivet bedst af P. E. Müller og
Velschow [1839—58], senere af Holder
[Strasbourg 1886]; oversat bl. a. af N. F. S.
Grundtvig
[1818 og oftere], Winkel Horn [1898]
og Jørgen Olrik [1908—12]; jfr A. Olrik,
»Danske Oldkvad i S.’s Danmarkshistorie«
[1898]; Samme, »Danmarks Heltedigtning« [1.
Bd, 1903, II Bd, 1910]).
(A. O.). G. K-n.

Saxofon, se Sax.

Saxoni, en gammeldags Betegnelse for
Alpaka (se Alpakauld).

Saxtorph [’sakstårf], dansk Slægt, der føres
tilbage til Sognepræst i Meierup ved Holstebro
Ole Christensen S. (1694—1745), bl. hvis
Sønner skal nævnes Rektor i Roskilde,
Justitsraad, Mag. Hans Christian S. (1726—87),
Sognepræst ved Kjøbenhavns St Nicolai Kirke
Peder S. (1730—1803), en stille, from Mand
af herrnhutisk Retning, kendt som Forf. af
særlig yndede Passionsprædikener (1762), og
endelig Prof. Mathias S. (s. d.). Den ældste
af disse Brødre var Fader til Regimentskirurg
i Kjøbenhavn, senere Livlæge hos Prins
Christian (VIII) Frederik S. (1766—1808), hvis
eneste, ugifte Søn, Johan Christian S.
(1797—1829), var konstitueret Distriktskirurg i
Nibe, og til Rektor ved Odense Katedralskole,
Prof. Jacob S. (1771—1850). Denne sidste
havde tidligere vist udmærket Dygtighed som
Forstander for Jonstrup Seminarium, ligesom
han havde haft betydelig Indflydelse som
Medlem af den store Skolekommission (1807). Hans
Søn, Etatsraad, Prof., Dr. med. Hans
Christian S.
(1813—75), var 1850—58 en meget
skattet Læge ved det nyoprettede
Børnehospital. Ovennævnte Prof. M. S.’s Søn, Prof.
Johan Sylvester S. (s. d.), var Fader til Prof.
Mathias Hieronymus S. (s. d.) og til
Jægermester Jacob Vilhelm S. til
Frihedslund (1826—89). Sidstnævntes Søn, Prof.,
Dr. med. Johan Sylvester Peter S.
(født 1851), var Overkirurg ved St Joseph’s
Hospital 1890—99 og ved Kommunehospitalets
Afdeling V 1899—1911, hvorefter han bosatte
sig i Paris. Han er Forf. af talrige kirurgiske
Afhandlinger, navnlig omhandlende hans
særlige Specialitet, Urinorganernes Sygdomme, Dr.
jur. h. c.
ved Edinburghs Universitet og
Medlem af en Rk. udenlandske videnskabelige
Selskaber.
P. B. G.

Saxtorph, 1) Matthias, dansk
Fødselshjælper, f. 1. Juni 1740 i Mejrup ved Holstebro,
d. 29. Juni 1800 i Kbhvn. S. blev tidlig
forældreløs og kom i 10 Aars Alderen til Kbhvn, hvor
han opr. studerede Teologi, men efter
Filosofikum gik over til Medicinen. Først valgte han
Anatomi til Speciale og skrev Disquisitio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free