- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxtorph, Matthias og Johan Sylvester og Matthias Hieronymus - Say - Say, Jean Baptiste og Horace Émile og Jean Baptiste Léon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mechan. med. de situ hominum convenientiss.
in eundo et jacendo
(1759), der behandler
Blodomløbet i
staaende og
liggende Stilling.
Efter at S.
havde truffet Chr.
Joh. Berger,
blev dog
Fødselshjælpen
hans
Hovedinteresse; han
arbejdede i
øvrigt i
Akkouchementshuset,
og et Resultat
var
»Erfaringer, samlede
paa det kgl.
Fri-Jordemoder-Huus ang.
den
fuldstændige Fødsel« (1764, paa Tysk 1766). Efter en
længere Udenlandsrejse tog han Doktorgraden
1771 (De diverso partu ob diversam capitis ad
pelvim relationem mutuam
). Medens
»Erfaringerne« nærmest vendte sig til
Jordemoderstanden, var Disputatsen mere rettet mod den
lærde Verden, idet den gav en Udvikling af
Berger’s Lære om den normale Fødselsmekanisme.
Struensee-Affæren havde imidlertid ændret
Berger’s Veje, og S. overtog hans Embede som
Stadsakkuchør og blev samtidig (1771) Læge ved
den ny Plejestiftelse og Overlæge (den første)
ved Alm. Hospital. 1773 blev han Berger’s
Efterfølger ved Univ., idet han udnævntes til Prof.
designatus
. Nu var Vejen ham aaben. Han blev
Medlem af Colleg. med. 1774, af Videnskabernes
Selskab 1780, af Direktionen for Frederiks
Hospital 1781, Akkuchør ved den nyoprettede
Fødselsstiftelse, i hvis Indretning han havde
væsentlig Del, og endelig blev han ord. Professor
ved Univ. 1795.

Under S.’s Ledelse blev Fødselsstiftelsen et
med. Centrum, der søgtes stærkt af
Udlændinge. S.’s Indsats i Obstetriken var heller ikke
ringe, og som Lærer var han fremragende. En
Fødselstang er konstrueret af ham, og en stor
Del af hans videnskabelige Produktion har
Undervisningen for Øje, saaledes hans »Plan til
Forelæsninger over Jordemodervidenskaben«,
I—II (1772—73) og det elementære »Kort
Udtog af Fødselsvidenskaben« (1776) og »Nyeste
Udtog af Fødselsvidenskaben for Jordemødre«
(1790). I Afhandlinger i Vid. Selsk.’s Skr og i
Foredrag i Medicinsk Selskab (af hvilket han
var Medstifter) behandlede han snart sagt
ethvert Spørgsmaal inden for Obstetriken af
nogen Bet., og i »Om den Tilvækst, Forbedring
og Nytte, som Fødselsvidenskaben har vundet
i Danmark ved Fødselshospitalets Stiftelse i
Kjøbenhavn« (1782) skildrede han Obstetrikens
nyere Historie i Danmark. P. Scheel udgav
1803 S.’s »Gesammelte Schriften
geburtshülflichen und physiologischen Inhalts«, ledsaget af
en Biografi. (Litt.: E. Ingerslev, »Matthias
Saxtorph og hans Samtid« [1913]).

2) Johan Sylvester, foreg.’s Søn, dansk
Fødselshjælper, f. 27. Oktbr 1772 i Kbhvn, d.
smst. 22. Apr. 1840. S. tog kirurgisk Eksamen
1792, blev Reservekirurg ved kirurgisk Akademi
og Lektor i Jordemodervidenskab ved
Fødselsstiftelsen; tog derefter medicinsk Eksamen 1793
og Doktorgraden 1795 (Examen armamentarii
Lucinæ
). Efter sin Hjemkomst fra en
Udenlandsrejse blev S. udnævnt til Prof. extr. i
Kirurgi og Fødselsvidenskab 1799, og efter
Faderens Død 1800 traadte han ind i dennes
Embede som Stadsakkuchør, Akkuchør ved
Fødselsstiftelsen og Læge ved Plejestiftelsen. Han
blev Medlem af det da oprettede
Sundhedskollegium 1803 og Prof. ord. ved J. Tode’s
Afgang 1805. Omend S. var en dygtig Mand, led
han dog under Mangel paa Initiativ. Litterært
var han saa godt som uproduktiv, og hans
Ledelse af Fødselsstiftelsen led under den
haabløse Kamp mod Barselfeberepidemierne.

3) Matthias Hieronymus, dansk
Kirurg, foreg.’s Søn, f. 26. Oktbr 1822 i Kbhvn,
d. smst. 14. Marts 1900. S. tog medicinsk
Eksamen 1845 og blev Kandidat ved Frederiks
Hospital. Han studerede derefter i Edinburgh hos
James Simpson og blev efter Konkurrence med
C. Withusen Lektor i Kirurgi ved Univ. 1855.
Han udnævntes 1862 til Prof. ord. og overtog
1866 Lærerposten i klinisk Kirurgi efter A.
Buntzen. Til denne Stilling var
Overkirurgposten ved Frederiks Hospital knyttet. Her
vandt han stor Anerkendelse som Operatør og
Lærer, og her var det, at han 1868 begyndte at
anvende den Lister’ske Antiseptik, som han
havde set i Brug i Glasgow. Resultatet var, at
de infektiøse Saarsygdomme forsvandt paa
hans Afdeling, og da denne var det første Sted
uden for England, hvor Metoden var anvendt,
fik disse Resultater europæisk Bet., efter at S.
havde omtalt dem i et Brev til Lister (Lancet
1870). S. trak sig tilbage fra sin Stilling som
Overkirurg, da Spørgsmaalet om Kvinders
Ansættelse som Hospitalskandidater rejstes (1886).
Han virkede saa som Docent i Kirurgien. Hans
Undervisning var fortrinlig, men han har kun
skrevet lidt. Væsentligst er »Kirurgisk Klinik«,
I—III (1878—79) med Supplement 1882—83.
Hans mundtlige Forelæsninger er aldrig
udgivet.
J. S. J.

M. Saxtorph.
M. Saxtorph.


Say [sæ], Sai, By i det mellemste Sudan,
fr. Koloni Øvre Volta, ligger ved højre Bred af
Niger paa 13° 5′ n. Br. Flodens Bredde er
her kun lidt over 1 km. og S. er derfor et af
de mest benyttede Karavaneovergangssteder.
Byen ligger ved den lave vestlige Flodbred og
er i Regntiden udsat for Oversvømmelser. S.’s
største Bet. er at være en vigtig Mellemstation
paa Karavanvejen mellem Timbuktu og Sokoto.
Den første Europæer, der besøgte den, var
Mungo Park, senere blev den besøgt af H.
Barth.
C. A.


Say [sæ], 1) Jean Baptiste, fr.
Nationaløkonom, i. 5. Jan. 1767 i Lyon, d. 15. Novbr
1832 i Paris. S. sluttede sig til Revolutionen og
blev 1790 Mirabeau’s Medarbejder i Tribunens
Organ Courrier de Provence. 1794—99 virkede
han, sluttelig i Egenskab af Chefredaktør, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free