Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1037 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scaliger, Josef Justus - Scaliger, Julius Cæsar - Scalpa - Scalpay - Scalve, Val di - Scammonium - Scamozzi, Vincenzo - Scandelli, Antonio - Scandia - Scandiano - Scandinavia - Scandium - Scandix - Scansores - Scantlings

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af hans kritiske Værker kan nævnes hans
Conjectanea in Terentium Varronem (1573), Udg.
af Festus (1576), Catul, Tibul og Properts (1577),
Manilius (1579), Publilius Syrus (1598),
Apulejus (1600) og Cæsar (1606) og hans
Emendationes in Theocritum, Moschum et Bionem
(1588). Endnu større Fortjenester har han dog
indlagt sig af Oldtidens Kronologi, hvorved han
har erhvervet sig Navn af Kronologiens Fader.
I sit Værk De emendatione temporum (1583 og
oftere) giver han det første fuldstændige og
efter bestemte Principper ordnede System for
Kronologien. Han indførte den julianske
Periode (se Cyklus), som han opkaldte efter
sin ovf. omtalte Fader. De af ham o. a. i dette
Værk opdagede Fejl meddelte han i Thesaurus
temporum, complectens Eusebii Pamphili
Chronicon (1606). Fremdeles har han gjort sig
fortjent ved at udarbejde værdifulde Indices til
Gruter’s store Indskriftsamling (1602—03).
Efter hans Død udkom De re nummaria (1616),
De arte critica (1619) og Lettres françaises
inédites (1879). (Litt.: Bernays, »J. J. S.«
[Berlin 1855]).
H. H. R.

Scaliger, Julius Cæsar, ital. Polyhistor,
f. 23. Apr. 1484, efter sin egen Angivelse ved Garda
Søen og som Medlem af den fornemme Familie
della Scala, d. 21. Oktbr 1558 i Agen i
Frankrig. Imidlertid er hans egen Beretning
saavel om hans Afstamning som om hans
Ungdoms Oplevelser lidet troværdig, og der er
mere Sandsynlighed for, at han er født i
Padua som Søn af Miniaturmaleren og Geografen
Benedetto Bordoni. Efter et bevæget
Ungdomsliv, hvorunder han tog Del i Krigene i
Italien, begav han sig 1529 til Agen i Frankrig,
hvor han i Beg. levede som Læge. Han
studerede væsentlig Oldtidssprogene, men var
ogsaa inde i mange andre Videnskaber.
Forfængelig og trættekær, som han var, kom han i
Polemik med adskillige andre Videnskabsmænd.
Et heftigt Angreb paa Erasmus fra Rotterdam
rettede han i to »Taler« (1531 og 1536). Af
hans Skr mærkes De causis linguæ latinæ (1540
og oftere) og Poetices libri VII (1561). Han gav
sig ogsaa af med naturhistoriske Studier og
skrev Kommentarer til Aristoteles’ og
Theofrast’s naturhistoriske Skr, og ogsaa med
Filosofien beskæftigede han sig; her kan mærkes
hans Exercitationes de subtilitate ad H.
Cardanum (1537). Efter hans Død er udkomne
Epistolæ et orationes (1600) og Lettres grecques
à Imbert (1877).
H. H. R.

Scalpa [’skä£p_a], en til Skotland hørende Ø,
ved SØ.-Kysten af den store Hebriderø Lewis,
8 km². Det er en lavtliggende Ø med Fyrtaarn.

Scalpay [’skä£p_i], en til Skotland hørende Ø,
en af de indre Hebrider, Ø. f. Øen Skye,
adskilt fra denne Ø ved S.-Strædet, der er
meget rigt paa Østersbanker. S. er 20 km²,
naar en Højde af 300 m.
(M. Kr.). G. G.

Scalve, Val di, Højdal i Bergamaskeralperne
i Norditalien, gennemstrøm, af Oglios Biflod Dezzo.

Scammonium er det indtørrede Sekret af
Convolvolus Scammonia L. (Convolvulaceæ).
Stamplanten er en fleraarig Urt, som har
hjemme i Syrien, Lilleasien, Kaukasus,
Mesopotamien, paa de gr. Øer og i Balkanlandene. S.
vindes af den indtil 1 m lange og 10 cm tykke,
anormalt byggede Hovedrod, som har talrige
Sekretceller i Karstrengenes Sivæv.
Produktionen foregaar i Syrien og Lilleasien, hvorefter
der skelnes mellem Aleppo- og Smyrna-S. Bedst
er Aleppo-S., som faas ved at foretage Indsnit
i den, øverste Del af Roden, fra hvilken Jorden
fjernes. Det udflydende hvide Sekret opsamles
i Muslingskaller, som fæstes ved Indsnittets
Grund. Den samlede Saft tørrer ind til
uregelmæssigt formede, porøse, udvendig brunlige ell.
grønligbrune Stykker med graaligt støvet
Overflade, efterhaanden bliver Massen ogsaa mørk
indvendig. Smyrna-S. er indtil sortebrune,
haarde og kompakte Kager. S. smager
kradsende og skarpt; den indeholder som
Hovedbestanddel den glykosidiske Harpiks Scammonin,
samt Fedtsyrer og 8—10 % Gummi. Udrevet
med lidt Vand danner den p. Gr. a.
Gummiindholdet en grønlighvid Emulsion. S. er et fra
den klassiske Oldtid kendt og anvendt
Lægemiddel, der virker stærkt afførende. Fremstillingen
foregik i Oldtiden paa samme Maade som nu,
og Forfalskning med Mel, Kridt ell. Gips var
allerede da alm. S. anvendes næppe mere hos os.
I andre Lande anvender man Harpiksen,
Resina Scammonii, som faas ved at udtrække
Roden med Vinaand, hvorefter Harpiksen
udfældes med Vand ell. syret Vand, udvadskes og
tørres. I England fremstilles Harpiksen tillige
af Orizabarod (meksikansk Scammoniumrod)
af Ipomæa orizabensis Ledanois.
B. G.

Scamozzi [ska’måt.si], Vincenzo, ital.
Arkitekt, f. 1552 i Vicenza, d. 1616 i Venedig.
S. har under Paavirkning af Sansovino og i
ikke mindre Grad af Palladio udført talrige
Arbejder i Senrenaissance ell. i Barokstil, især
i Venedig (de ny Prokuratier paa
Markus-Pladsen), endvidere i Vicenza (Pal. Trissino m. m.),
Genua m. v. Hans Navn er dog fuldt saa meget
knyttet til det af ham udgivne Skrift Idea dell’
architettura (Venedig 1615, senere Opl.).
A. Hk.

Scandelli [-’dæli], Antonio, ital. Musiker
(1517—80), blev Medlem af det kurfyrstelige
Kapel i Dresden, 1566 Vicekapelmester, 2 Aar
senere Kapelmester. Han er Komponist til fl.
tyske verdslige og gejstlige flerstemmige
Sange, hvoraf en Del gik over i den protestantiske
Kirke til Motetter og Messer samt
Passionsmusik, der har hist. Interesse som Forløber
for den senere tyske Passions-Musik.
A. H.

Scandia nævnes af Oldtidsgeografer
(Ptolemaios o. a.) som Øer i Østersøen; der mentes
vel Skaane og de danske Øer.
H. H. R.

Scandiano, By i Mellemitalien, Prov. Reggio
nell’ Emilia, ligger 12 km SSØ. f. Reggio ved
Tresinaro. (1911) 11010 Indb. S. har et gl. Slot,
hvor Petrarca har opholdt sig, og driver
Vinavl, Ostetilvirkning samt Silkeindustri.
C. A.

Scandinavia nævnes af Plinius som en Ø i
Østersøen. Formodentlig har han dermed ment
Skaane og det sydlige Sverige.
H. H. R.

Scandium, d. s. s. Skandium.

Scandix, se Jomfrukam.

Scansores, se Klatrefugle.

Scantlings [’skänt£_iŋz] betyder i Sverrig
Planker af op til 3 1/2″ (sjældnere og mindre
korrekt indtil 5 1/2″ Bredde; i England bruges
Ordet ogsaa for spinkelt, firkantet Tømmer
(indtil 5″/5″).
E. Su.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>