Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius - Scavenius, Erik Julius Christian - Scavenius, Harald Roger - Scavenius, Jakob Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Bogsamler kendte Direktør Knud Gjord
S. (f. 1879). Ovenn. Kammerherre P. B. S.’s
yngre Søn, Kammerherre, cand. polit. Carl
Sophus S. til Klintholm (1839—1901), blev
Fader til Politikeren Erik Julius
Christian S. (s. d.). — Hofjægermester J. B. S.
til Basnæs var Fader til Kammerherre,
Hofjægermester Otto Jakoh Brønnum S. til
Basnæs (1849—1913), der 1890—98
repræsenterede Højre i Folketinget, og som navnlig vandt
et Navn som en udmærket Sagkyndig paa Halv-
og Helblodsavlens Omraade. I Egenskab af
Formand for Foreningen til den ædle Hesteavls
Fremme, 1879—1901, udførte han et stort og
paaskønnet Arbejde. Hans Søn, Kammerherre,
cand. mag. Otto Christian S. (f. 1875),
var Gesandt i Petrograd 1909—12, i Sthlm
1912—19, derefter Departementschef i
Udenrigsministeriet — afbrudt af Funktionen som
Udenrigsminister i Ministeriet Friis 1920 — og
endelig 1921—22 Enedirektør i samme Ministerium,
hvorefter han som Medlem af Store Nordiske
Telegrafselskabs Bestyrelse indtraadte i dettes
daglige Ledelse.
Til en anden Slægt hører Biskop Laurids
Mortensen S. (s. d.), der ligeledes var fra
Skagen, hvor hans Forældre var Fiskerfolk.
Hans Søn, Generalprokurør Peder
Lauridsen S. (s. d.), var Fader til
Højesteretsjustitiarius Christian S. (1670—1732), hvis
Embedstid betegnede et meget uheldigt Afsnit
af Rettens Historie. Af en
Geheime-Inkvisitions-kommission erklæredes han for skyldig i at
have modtaget Bestikkelser, men blev dog —
1726 — afskediget i Naade. Efter Christian VI’s
Tronbestigelse kom han atter til at votere,
udnævntes til Konferensraad, og blev Medlem af
en Kommission, der skulde indgive Forslag om
Lavenes Artikler og Privilegier.
P. B. G.
Scavenius, Erik Julius Christian,
dansk Diplomat, f. 13. Juni 1877 paa Klintholm,
Møen, blev Student 1897, cand. polit. 1901,
ansat i Udenrigsministeriet fra 1902,
Legationssekretær i Berlin 1906—08, forfremmedes 1909
til Kontorchef i Ministeriet og var derefter
allerede Udenrigsminister i det første Ministerium
Zahle Oktbr 1909-Juli 1910, blev 1912 Gesandt
i Wien og Rom, var derefter paany
Udenrigsminister (i det andet Ministerium Zahle) Juni
1913-Marts 1920, fra 1924 Gesandt i Sthlm;
1918—20 og fra 1925 tingvalgt Landstingsmand,
1922—24 Formand for det radikale Venstres
Landsforbund. Ejer af Voergaard i Vendsyssel
fra 1915. — Som Leder af Danmarks
Udenrigspolitik under Verdenskrigen fik den skolede
Diplomat S. en stor og betydningsfuld Opgave.
Han løste den i nøje Tilslutning til det radikale
Partis Syn paa Danmarks Stilling og paa
Forholdene i det hele i Europa. Lykkelige
Omstændigheder muliggjorde, at Danmark kunde
holdes uden for Krigen, og efter dens
Afslutning indledede S. Arbejdet for det slesvigske
Spørgsmaals Løsning efter det strenge
Nationalitetsprincip.
H. J-n.
Scavenius, Harald Roger, dansk
Diplomat, Søn af nedenn. J. F. S., f. 27. Maj 1873,
blev Student 1892, Magister i Fransk 1900,
ansattes derefter i Udenrigsministeriet, blev 1904
Legationssekretær i Petrograd, 1909 i Paris,
1911 i London, 1912 Gesandt i Petrograd,
varetog her under Verdenskrigen ogsaa de
østerrig-ungarske Interesser, forlod — som den sidste
Gesandt — Petrograd Decbr 1918. Han
opfordrede herefter offentlig Europa til Kamp mod
Sovjetstyret. M. H. t. Danmarks nationale
Politik holdt han paa den størst mulige
Imødekommen af de danske Mellemslesvigeres Ønsker.
Han blev Udenrigsminister i Ministeriet
Neergaard Maj 1920 og saaledes den, der fra officiel
dansk Side ledede de sidste Forhandlinger om
Grænsespørgsmaalet. Senere gennemførte han
de Aftaler med Tyskland, som Danmarks
Overtagelse af Nordslesvig nødvendiggjorde. Han
afbrød derimod Forhandlinger med
Sovjet-Rusland om en Handelstraktat Oktbr 1921,
udtraadte af Regeringen Oktbr 1922, blev Decbr
1923 Gesandt i Rom. — S. har offentliggjort
»Fagforeningsbevægelsen i Frankrig« (1921),
»Den nyere engelske Arbejderbevægelses
Historie« (1912), »Af de sidste Aars sønderjydske
Politik« (l923).
H. J-n.
Scavenius, Jakob Frederik, dansk
Politiker, f. i Kbhvn 12. Septbr 1838 som Søn
af nedenn. P. B. S., d. 26. Novbr 1915, blev 1857
Student og 1863 statsvidenskabelig Kandidat.
Han var paa
Rejse i Syden,
da Budskabet
om Frederik
VII’s Død
naaede ham, og da
det blev
tydeligt, at en Krig
med Tyskland
forestod, vendte
han tilbage og
meldte sig
frivillig til
Tjeneste ved Hæren.
Kan deltog i
Kampen paa
Als 29. Juni
1864 og fik for
sit modige
Forhold her
Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Tidlig blev
Politik hans Hovedinteresse, og 30. Maj
1865 valgtes han i Storehedinge, til Medlem
af Rigsraadets Folketing. Han var af Faderen
paavirket i stærk antinationaHiberal Retning og
delte med ham Ønsket om en Sammenslutning
af de smaa og store Bønder, hvilket alt bragte
ham i Forbindelse med den J. A. Hansen’ske
Fløj af Venstre, som da ogsaa støttede ham ved
dette og de nærmest flg. Valg og snart efter
hans Indtræden i Rigsdagen bidrog til at sætte
ham ind i Finansudvalget. Fra 1866 var S. i en
lang Aarrække Medlem af Rigsdagens Folketing
for Storehedinge-Kredsen og støttede det fra
Oktoberforeningsbevægelsen udgaaede
Ministerium Frijs, om end hans Standpunkt i de første
Aar var til venstre for dette. Efter det forenede
Venstres Dannelse skilte S., som ved Faderens
Død 1868 havde arvet Gjorslev, sig mere og
mere fra sine tidligere Forbundsfæller i
Venstre og blev navnlig en erklæret Modstander af
 |
| J. F. Scavenius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
