Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik - Scavenius, Laurids Mortensen - Scavenius, Peter Brønnum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det i Beg. af 1870’erne rejste parlamentariske
Krav. Dog søgte han i de første Aar endnu at
indtage en vis medierende Stilling, betonede ofte
sin Uenighed med Ministeriet Holstein og stemte
1873 for den Schjørring’ske Adresse, som
tilraadede et Ministerskifte. S. var ikke egl.
veltalende, men hans stødvise og undertiden noget
ubehjælpsomme Foredrag var dog ikke til
Hinder for, at han blev hørt, og at hans Ord gjorde
Virkning. Hans Taler røbede nemlig altid
Klarhed i Opfattelsen og ikke ringe Indsigt, og han
viste tidlig, at han havde Vilje, Initiativ og
tilstrækkelig Resoluthed, naar det gjaldt. Det ved
Kampen mod Venstre reorganiserede Højre
lærte derfor snart at skønne paa hans Hjælp
og gjorde alt for at drage ham helt over til sig,
hvilket ogsaa lykkedes, navnlig efter at hans
Fætter, J. B. S. Estrup, havde overtaget
Konseilspræsidiet. S. var fra nu af
Højremindretallets Finanslovordfører og øvede megen
Indflydelse inden for Partiet. Ved Fischer’s
Afgang fra Kultusministeriet udnævntes S. 24.
Aug. 1880 til hans Efterfølger, og hans
Indtræden i Ministeriet blev en ubetinget Styrkelse for
dette. Han viste betydelig administrativ
Dygtighed, og saa snart Lovgivningsarbejdet paa
ny kom i Gang efter Midten af 1880’erne,
lykkedes det ham at gennemføre fl. ikke uvæsentlige
Reformer, saaledes Arkivvæsenets Omordning
og betydelige Byggeforetagender som
Kunstmuseet og den ny polytekniske Læreanstalt.
Ved Siden af velgørende Klarhed og
Resoluthed og ikke ringe Fordomsfrihed udviklede S.
dog ogsaa en vis haardhændet Vilkaarlighed,
som yderligere understregedes ved hans
Optrædens abrupte Form og den Selvtillid og
Magtglæde, han paa stundom noget ubehersket
Maade lagde for Dagen. Uden for sit
Administrationsomraade anvendte han sin Indflydelse
til saa meget som muligt at fremskynde de
ekstraordinære Forsvarsforanstaltninger, som laa
ham i saa høj Grad paa Hjerte, ligesom han
ogsaa hørte til dem inden for Ministeriet, som
i den politiske Kamp med færrest Skrupler
anvendte de uden for Forfatningen liggende
Midler. Han havde ikke taget med Fløjlshandsker
paa sine Modstandere, og ogsaa inden for hans
eget Parti havde hans myndige Optræden
skaffet ham adskillige Uvenner, saa der var mange,
der skubbede til Vognen, da den i Slutn. af
1880’erne p. Gr. a. forsk. Forhold, væsentlig af
privat Natur, begyndte at hælde. Hans
Modstand mod den, navnlig af Ingerslev og
Nellemann, ledede Forhandlingspolitik over for det
Bojsen’ske Venstre gjorde til sidst hans
Forbliven i Ministeriet til en Umulighed, og 6. Juli
1891 maatte han afgive sin Portefeuille. I den
flg. Tid indtog han en fronderende Stilling
inden for sit Parti og lagde navnlig vedblivende
den Politik, som førte til Forliget af 1894, de
flest mulige Hindringer i Vejen. 1895 søgte han
ikke Genvalg til Folketinget og tog indtil 1896
Ophold i Udlandet. Mange ansaa allerede hans
Rolle for udspillet, men hans levende Interesse
for offentlige Anliggender og det ukuelige Mod,
hvormed han kæmpede mod den Vanskæbne,
der havde ramt ham saavel offentlig som
privat, førte ham snart frem paa Skuepladsen
igen. Efter forgæves at have søgt Valg i
Valby-Kredsen lykkedes det ham 1898 at blive valgt
til Folketingsmand i en af Odense-Kredsene, og
han, der efter sin Genindtræden i det politiske
Liv stærkt havde betonet Nødvendigheden af
Højres Selvfornyelse gennem et dristigere
Initiativ paa den sociale Lovgivnings Omraade,
kom atter til at spille en ikke ringe Rolle i
Folketinget. Dette skyldte han dog mindre den
Stilling, han indtog inden for sit Parti, end den
Respekt, som hans ungdommelige
Spændstighed, hans Energi og Produktivitet aftvang alle.
Som Medlem af den 1900 nedsatte
Skattelovkommission blev han ved sin Tilnærmelse til
Venstre og til gl. Modstandere i Højre og ved det
betydelige Arbejde, han satte ind paa selve
Sagen, den, der bidrog mest til paa ny at bringe
den standsede Forhandling i Gang og samtidig
tilvejebringe den nærmere politiske Forbindelse
mellem den senere saaakaldte »frikonservative«
Højregruppe i Landstinget og Venstreflertallet
i Folketinget, som i sine videre Konsekvenser
skulde føre til Ministerskiftet i Juli 1901. Den
Vending, S. her foretog, faldt imidlertid ikke i
hans Odense-Vælgeres Smag, og ved Valget
1901 maatte han søge sig en anden Valgkreds
(Thisted), dog uden Held. Siden sin Udtræden
af Folketinget gjorde S. sig navnlig bemærket
ved den Energi, hvormed han bekæmpede
Salget af de vestindiske Øer, og hans Optræden i
denne Sag fjernede ham paa ny fra de
frikonservative og nærmede ham til det gl. Højre.
Da den vestindiske Kommission efter
Salgsplanens Stranding nedsattes, valgtes S. af
Landstinget til Medlem af den.
N. N.
Scavenius, Laurids Mortensen, dansk
Biskop, f. paa Skagen (deraf Navnet S.) 6.
Aug. 1589, d. i Roskilde 19. Juni 1655. Han
var en fattig Fiskersøn, der 10 Aar gl blev
forældreløs, men blev holdt til Studeringerne af
Prof. Th. Fincke, rejste senere i Udlandet som
Lærer for den kbhvn’ske Borgemester Mikkel
Vibe’s Sønner. 1620 blev han Præst og Lektor
i Teologi ved Roskilde Domkirke, 1627 Præst
ved Skt Nikolaj i Kbhvn, 1639 teol. Prof. og
1653 Sjællands Biskop. Han havde med samme
Kone 15 Børn, hvoraf dog kun 3 overlevede
Forældrene.
L. M.
Scavenius, Peter Brønnum, dansk
Godsejer og Politiker, f. 6. Jan. 1795 i Kbhvn
som ældste Søn af ovenn. J. B. S., d. 4. Decbr
1868. Han blev Student 1812, cand. jur. 1816
og overtog i Aarene 1825—26 de to Godser
Gjorslev og Klintholm, som han administrerede
med anerkendt Dygtighed. 1834 valgtes han af
Sædegaardsejerne ind i Roskilde
Stænderforsamling og havde Sæde her indtil 1848. Han
var Godsejergruppens dygtigste og mest
energiske Ordfører og indtog saavel i
Landbospørgsmaalene som over for de konstitutionelle Krav
en afgjort konservativ Holdning. Da han 1848
fik Plads i den grundlovgivende Rigsforsamling,
sluttede han sig ogsaa her til det yderste Højre.
Under Grundlovsforhandlingerne stillede han et
Forslag, som gik ud paa at bibeholde
Kongeloven som Statsgrundlov med visse
Forandringer, navnlig at Kongen skulde dele sin
lovgivende Myndighed og sin Ret til at paalægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
