- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1046

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Albert - Schack, Gertrud Guillaume - Schack, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kirkelig Retning. Hans Prædikener, der
udmærkede sig ved Klarhed og Nøgternhed uden
mindste retoriske Kunstgreb, bevægede sig
navnlig paa etiske Omraader. Hans vigtigste Skr
er: »Nutidsbetragtninger« (1887), »Underets
Forhold til det normale Trosliv« (1888), »Er
Kvindesagen i det rette Spor?« (1890), »Om
Udviklingen i Henrik Ibsen’s Digtning« (1896),
der er hans Hovedværk, med »En Efterskrift«
(1897), »Sociale Spørgsmaal i kristelig
Belysning« (1897), »Den indre Mission som kirkelig
Fremtoning« (1898), »Kunsten i Brutalitetens
Tjeneste« (1899), »Den litterære Strid« (1900),
»Kunsten og Livet« (1901), »Krig eller Fred«
(1902), »En Aargang Prædikener« (1909). Indtil
1903 redigerede S. »Maanedsblad for den
danske Folkekirke«. S. støttede kraftigt den
københavnske Kirkesag og fik oprettet »Dansk
Kirkefond«, et Sidestykke til det københavnske
Kirkefond med den Opgave at støtte Præster og
Menigheder uden for Hovedstaden.
A. Th. J.

Schack [’∫ak], Gertrud Guillaume,
f. Grevinde af S.-Wettenau, f. 9. Novbr 1845 paa
Godset Uschütz (Schlesien), d. Juni 1903 i
London. 1876 blev hun gift med Schweizeren
Guillaume, fra hvem hun dog snart blev skilt. S.
vakte i sin Tid megen Opsigt som ivrig
Forkæmperinde for Kvindeemancipation og
Sædelighedssag. Hendes Interesser for disse førte
hende mere og mere hen mod
Arbejderspørgsmaalene og Kampen for de bredere Lag. Fra
1885 knyttedes hun til det socialdemokratiske
Parti, blev udvist af Tyskland, tog Ophold i
Schweiz, senere i London.
A. Hk.

Schack [sjak], Hans, dansk Feltherre, f. 29.
Oktbr 1609, d. 27. Febr 1676. Faderen tilhørte
den sachsen-lauenborgske Gren af Familien S.,
medens Moderen var af den gl. sønderjydske
Adelsslægt von
Deden. S.
fødtes selv paa
Gaarden
Undevad i Angel,
tjente under
Kejserkrigen i
Christian IV’s
Armé, gik 1630
i sv. Tjeneste
og 1635 i fr.
Her forblev han
i længere Tid,
blev 1642 Oberst,
siden
Generalmajor. 1651 tog
han sin Afsked
af fr. Tjeneste
og boede
derefter paa sine
Godser i Lauenborg, indtil han 1656 blev
Kommandant i Hamburg. Da Krigen med
Sverige stod for Døren, ønskede den danske
Konge at faa den ansete og erfarne militær
i sin Tjeneste. S. stillede imidlertid store
Fordringer og vilde særlig, forinden han opgav sin
hamburgske Tjeneste, sikre sig en indbringende
og varig Stilling i Danmark, selv om Krigen
med Sverige snart skulde blive sluttet. Først
Jan. 1658 gik Sagen i Orden; S. udnævntes til
Generalløjtnant, Oberst til Hest og til Fods og
Medlem af det ny oprettede Krigsraad, ligesom
han ogsaa blev naturaliseret som dansk
Adelsmand; April s. A. forlenedes han desuden med
Riberhus og Møgeltønder Len afgiftsfrit. I den
første Krig med Sverige kom han, da Freden
sluttedes kort efter hans Ansættelse, ikke til at
spille nogen Rolle, men da Krigen paa ny brød
ud i August, udnævntes han til Guvernør i det
belejrede Kbhvn. Han havde som saadan den
øverste Kommando i Byen og indlagde sig store
Fortjenester ved sin dygtige og tapre Ledelse
af Forsvaret. Han forstod ogsaa med stor Takt
at bilægge Rivningerne mellem det egl. Militær
og Borgerskabet og erhvervede sig stor
Popularitet i Kbhvn. For sit tapre Forhold under
Stormnatten 11. Febr 1659 udnævntes han til
Feltmarskal. I Septbr s. A. blev han udset til
Leder af en større militær Operation. S. skulde
paa en dansk-nederlandsk Flaade gaa til Kiel
med en større Del af Krigsstyrken i Kbhvn og
der forene sig med nogle af de paa Halvøen
staaende Tropper. Hovedformaalet skulde saa
være Tilbageerobringen af Fyn, men for øvrigt
gaves der S. meget fri Hænder. 12. Oktbr kom
S. med sine Tropper til Kiel, traf Aftale med
den paa Halvøen kommanderende Feltmarskal
Eberstein, der overlod ham en Del af sine
Tropper, gik derefter atter om Rord paa Flaaden
27. Oktbr og gjorde Landgang ved Kerteminde
31. Oktbr efter en kort Kamp med de der
staaende sv. Tropper. I Odense mødtes han saa
med Eberstein, der med Resten af sine Tropper
havde gjort Landgang ved Middelfart. Der var
fra tidligere Tid Jalousi mellem de to
Feltherrer, og det kom straks til Rangstridigheder
mellem dem, der dog bilagdes saaledes, at hver
beholdt Overkommandoen over sin Afdeling.
Ogsaa om Operationerne var der Strid, da
Eberstein straks vilde angribe den i Nyborg samlede
sv. Hær. medens S. vilde nøjes med at
indeslutte den og derved tvinge den til at
kapitulere. Da Eberstein havde Avantgarden den
Dag, da man naaede Nyborg, og straks angreb,
maatte S. følge efter. Under Slaget
kommanderede S. højre Fløj og fik i den alm.
Opfattelse Hovedæren for Slagets heldige Udfald,
hvilket krænkede Eberstein stærkt. April 1660
blev S. paa Vejen fra Femern til Sjælland
fanget af Svenskerne og kom først fri ved
Fredsslutningen. August s. A. blev han Medlem af
Rigsraadet og har ganske sikkert staaet paa
Kongens Side under Rigsdagen, men hans
Standpunkt kendes dog ikke nøjere.

Efter Statsforandringen udnævntes S. i Novbr
1660 til Rigsfeltherre, Præsident i Krigskollegiet
og Medlem af Statskollegiet og i Beg. af n. A.
fik han Livsbrev paa Riberhus og Møgeltønder
Len og blev Stiftsbefalingsmand i Ribe Stift.
1670 blev han Medlem af Geheimekonseilet og
1671 Greve. Som Rigsfeltherre og Præsident i
Krigskollegiet udfoldede han en betydelig Iver
for at bringe Forsvarsvæsenet paa Fode; han
søgte særlig at faa Fredericia Fæstning sat i god
Stand, fik Landmilitsen oprettet 1663—64 og det
nationale Rytteri 1670, men den daarlige
økonomiske Situation lagde store Hindringer i
Vejen. I Striden mellem det militære Parti og

H. Schack.
H. Schack.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free