Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1048 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Sofus Peter Lassenius - Schackenborg - Schack-Rathlou, Joachim Otto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestilling af Regeringen det store »Christian
VIII og Caroline Amalie’s Kroning«, der kom
til den kgl. Malerisamling (ikke ophængt). S.
var i det hele ubetydelig som Kunstner; bedst
kendt bl. Publikum blev han ved de Bøger,
hvortil han leverede baade Tekst og Billeder,
»Physiognomiske Studier« (1858),
»Portrætparalleller til Bevis for Ligheden mellem
Mennesket og Dyret« (1859) og »Bidrag til den
danske Nations Karakteristik i Billeder fra Krigen
1848—50«.
(S. M.). P. J.

Schackenborg [’sjak_ənbår’g], Grevskab og
Hovedgaard i Sønderjylland, tæt uden for
Møgeltønder. S. er den gl. Borg i denne By,
Møgeltønderhus; den nævnes første Gang i
Kampen mellem Kronen og Hertug Erik af
Sønderjylland, under hvilken den 1265 og 1285 skal
være bleven nedbrudt. 1288 nævnes den som
tilhørende Ribe-Bisperne, der bortforlenede den,
indtil deres Magt blev brudt ved
Reformationen. 1545 gjorde Christian III Ditlev Ahlefeld
til Lensmand paa Borgen, som 1661 ved Køb
erhvervedes af den fra Kbhvn’s Belejring og
Slaget ved Nyborg kendte Hans Schack, der
1671 blev ophøjet i Grevestanden, og hvis Søn,
Grev Otto Didrik Schack, 23. Juni 1676 fik
Møgeltønderhus ophøjet til Grevskabet S.
B. L.

Schackenborg.

Schack-Rathlou [sjak-’ratlå^u], Joachim
Otto, dansk Statsminister, f. 13. Juli 1728, d.
7. Juni 1800, førte som Søn af Generalmajor
Niels Schack samme Efternavn som Faderen
indtil 1771, da han, efter at han ved sin Faster,
Geheimeraadinde Rathlou’s Død var kommet i
Besiddelse af et for ham oprettet Stamhus
(Godserne Rathlousdal og Gersdorffslund), antog
Navnet S.-R. Da han tidlig blev fader- og
moderløs, kom han i Huset hos en Slægtning,
der sørgede for, at han fik en fyldig
Undervisning af en dygtig Lærer, under hvis
Vejledning han senere, efter at have hørt
Forelæsninger ved Kbhvn’s Univ., rejste et Aars Tid
i Udlandet, hvorpaa han slog ind paa
Embedsbanen. Efter at have beklædt Stillinger ved
Hoffet og i de kbhvn’ske Retter modtog han
1760 Posten som Gesandt i Sthlm, hvor han
1751 havde gjort Tjeneste under en
ekstraordinær Ambassade i Anledning af det svenske
Tronskifte. I den Tid, han virkede her (indtil
1766), blev hans Hovedopgave at søge den sv.
fri Forfatning opretholdt, for at Sverige ikke
under en stærkere Styrelse skulde blive farlig
for Nabolandene. Kort efter sin Hjemkomst
(1767) blev han udnævnt til 2. og Aaret efter
til 1. Deputeret i Rentekamret, ligesom han blev
Medlem af Overskattedirektionen og indtraadte
i Generaltoldkamret. Under de urolige Forhold,
der dengang herskede ved Hoffet og i de
ledende Embedsmandskredse, sluttede S. sig til
I. H. E. Bernstorff og den Kreds, der sammen
med ham søgte at opretholde den
nedarvede Styreform, og med bange
Anelser imødesaa han det Øjeblik, da
Modstanderne skulde faa Overtaget i
Kongens Gunst. Dette indtraf i Septbr 1770,
og vel blev S. ved Bernstorff’s Fald
Medlem af Konseillet, men da han saa, hvor
det bar hen, søgte og fik han en
Maaneds Tid senere Afsked fra sine
Embeder. Længe kom han dog ikke til at leve
som Privatmand, da han straks efter
Struensee’s Fald (Jan. 1772) blev kaldet
til at tage Sæde i det ny Statsraad, af
hvilket han var det betydeligste og mest
indflydelsesrige Medlem, indtil A. P.
Bernstorff Aaret efter (24. Apr. 1773) blev
optaget deri. Fra da af blev S. Fører for
den Fløj af Statsraadet, der
repræsenterede det konservative og det danske
Standpunkt. I begge disse Henseender
blev han en afgjort Modstander af
Bernstorff, men Tilhænger af den mere og
mere fremtrædende Magthaver uden for
Statsraadet, Guldberg. Derimod delte han
Bernstorff’s Uvillie mod, at Guldberg lod den
enevældige Konge ell. Kabinettet, som man
udtrykte det,
afgøre flere og
flere Sager liden
om Statsraadet,
hvorved dettes
Myndighed
svækkedes. Som
Konservativ
har han
sikkert en
væsentlig Del af
Ansvaret for
Tidsrummets
Tilbageskridt, f. Eks.
i Pressesager og
Landbospørgsmaal. Som
dansksindet
modarbejdede
han ivrig den
stærke tyske
Indflydelse, der i Struensee-Tiden havde naaet
Højdepunktet; han deler ikke blot med
Guldberg Æren for Forordningen om Indfødsretten
(1776), men har under Samarbejdet med denne
ogsaa paadraget sig sin Del af Skylden for, at
denne saa vigtige Sag gennemførtes uden om
Statsraadet, til stor og berettiget Misfornøjelse
for Bernstorff, hvis forudsete Modstand mod

J. O. Schack-Rathlou.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>