- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schaffner, Martin - Schafhäutl, Karl Franz Emil v. - Schah - Schaldemose, Frederik Julius - Schaldemose, Vilhelm - Schalk, Franz - Schalke - Schalken, Godfried - Schall, Anna Margrete - Schall, Claus Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og S. Peter (af lys Kolorit); i Berlins
Kaiser-Friedrich-Museet to Fløj alterstykker. (Litt.:
Pückler-Limpurg, »S.« [1899]).
A. Hk.

Schafhäutl [’∫a-fhå^ytəl], Karl Franz
Emil v.
, tysk Geolog (1803—90), blev 1843
Prof. i Geognosi og Bjergværkslære i München;
han paabegyndte systematiske geologiske
Undersøgelser af Bayern og til Dels af Alperne.
J. P. R.

Schah [sja’], se Shah.

Schaldemose [’sjaləmo.sə], Frederik
Julius
, dansk Litterat, f. paa Fyn 15. Febr 1783,
d. i Kbhvn 22. Febr 1853. 18 Aar gl blev S.
Student fra Horsens Skole og førte derefter et
lige saa eventyrligt som omflakkende Liv i Ind-
og Udland, væsentlig som militær under
Napoleons-Krigene (beskrevet i »Rejser og Eventyr
i fremmede Lande« [1—4, 1826—30]). Efter
Hjemkomsten til Danmark formede S.’s Liv sig
ogsaa ret afvekslende; først var han
Sekondløjtnant, derefter Lærer i Provinserne, saa
Tolder i Kbhvn og Materialskriver paa Kronborg
— til sidst igen i Hovedstaden, først som
Melmand, til Slut som »Kaffeskænker«. Under alle
disse forsk. Skæbner havde S. dog faaet
Stunder til at sysle med Pen og Blæk. Mest Bet.
har han som Oversætter, hvor han i alt Fald
har Fortjenesten af at have overført adskillige
Storværker (af Goethe, Scott m. fl.) til Dansk:
udmærket er hans Gengivelse all »Reinecke
Fuchs«. Som original Forf. er han lige saa
meget Skribler som Skribent; selv om et og
andet som hans »Fabler« og enkelte Romancer
i Tidens Stil ikke er uefne, er andet helt
efemert, ja i sine sidste Leveaar solgte S. sin
Pen til Smædeskriveri. Hans Ugeblad
»Prikkeltorne« (til Dels beslaglagt) og hans Digte som
»Rasmusine eller den belønnede Dyd« (1851)
indeholdt en udsøgt Samling Invektiver mod
»Grevinden«.
J. Cl.

Schaldemose [’sjaləmo.sə], Vilhelm,
dansk Kirurg, f. 18. Novbr 1866 i Kbhvn, cand.
med.
1890, gjorde den sædvanlige
Hospitalstjeneste, var Reservelæge ved
Diakonissestiftelsen og ved Frederiks Hospital (1898—1902),
rejste udenlands 1902—03 og var Prosector
chirurgiæ
1903—06, Dr. med. 1904 (»Om
Blærepapillomerne«). Efter Konkurrence blev han Docent
i Kirurgi Novbr 1906, ekstraord. Prof. 1908,
ord. Prof. Novbr 1913. Overkirurg ved
Frederiks Hospital havde han været fra Novbr 1906.
Naar S. nyder stor Berømmelse som Kirurg,
skyldes det ikke blot, at han er en fortrinlig
Knoglekirurg, men ogsaa, at han i Henseende
til Struma-Operationer er for Danmark, hvad
Kocher var for Schweiz, og at han sammen
med Prof. V. Christiansen gjorde Diagnosen og
Behandlingen ad operativ Vej af
Hjernesvulsterne betydelig sikrere end den tidligere
havde været, saa at Resultaterne, der bl. a.
fremlagdes i Paris, var af en hidtil ukendt
Godhed og overalt vakte den største Opsigt.
S. udgav 1925 »De oblitererende
Operationsmetoder«.
J. S. J.

Schalk [’∫alk], Franz, østerr. Musiker, f.
27. Maj 1863, Elev af A. Bruckner, bekendt og
anset Dirigent, Kapelmester ved den kgl. Opera
i Berlin, fra 1900 ved Wiens Opera og ved
»Gesellschaftskoncerterne« dér, fra 1918 Leder
af Wiener Operntheater (jævnsides med Rich.
Strauss); særlig berømmet som
Bruckner-Dirigent. — Hans Broder Joseph S.,
1857—1911, gjorde sig bekendt ved sine Klaverudtog
(firhændige) af Bruckner’ske Symfonier og som
Forf. af »Anton Bruckner und die moderne
Musikwelt« (1885).
W. B.

Schalke [’∫alkə], vestlig Forstad til den
westfalske Industri- og Kulmineby Gelsenkirchen,
indlemmet 1903.
O. K.

Schalken [ska£ə(n)], Godfried, holl. Maler
og Raderer, f. i Made ved Geertruidenberg 1643,
d. 1706 i Haag, hvor han virkede sine sidste
8 Aar, efter tidligere fra 1665 at have boet i
Dordrecht og en længere Aarrække (fra 1662)
i England, hvor han var meget søgt. Elev var
S. af Samuel van Hoogstraaten og sikkert ogsaa
af Gerard Dou, hvis umiddelbare Efterfølger
han synes at være i de Billeder med Scener
ved kunstigt Lys, der var hans Speciale. Disse
hans Billeder, der snart har genreagtige
Motiver, snart giver religiøse ell. mytologiske
Scener, er Efterbryg af 17. Aarh.’s udmærkede
holl. Genrekunst. Tyndt og tomt virker ofte hans
Figurer med deres fade Koketteri; Lys- og
Farvevirkning i de af hans Billeder, hvor han
brillerer med Belysningseffekter, er ganske
konventionel. Kemiske Ændringer i Farverne
(særlig i det røde) har dog skadet hans Maleriers
Billedvirkning, der ofte vidner om megen
Dygtighed; han malede ogsaa (mindre gode)
Portrætter (Vilhelm III, i kunstigt Lys, Rijksmus.
i Amsterdam). S.’s i hans Tid meget yndede
Billeder findes i saa godt som alle Samlinger,
i Kbhvn har Galeriet »En Dame, der forsegler
et Brev« og den Moltke’ske Samling »Salome
med Johannes’ Hoved«.
(A. R.). A. Hk.

Schall [sjal], Anna Margrete, født
Schleuter, dansk Balletdanserinde, f. i
Kbhvn 1775, d. smst. 24. Novbr 1852, gift med
Violinisten Andreas S. (1772—1810), fik 1789
fast Ansættelse ved Balletten, uden i Beg. at
træde i første Række; 1798 blev hun
Solodanserinde, og efterhaanden skabte hendes stærkt
dram. Temperament, der kulminerede i
Fremstillingen af Nina, den vanvittige af
Kærlighed, hende en fremskudt Stilling. Med
Udgangen af Sæsonen 1826—27 tog hun sin Afsked
fra Teatret.
S. L.

Schall [sjal], Claus Nielsen, dansk
Musiker, f. 28. Apr. 1757 i Kbhvn, d. 10. Aug.
1835 i Lyngby. Faderen var Dansemester, og
tidlig lærte S. Violin for at spille til Faderens
Danseøvelser. Animeret heraf meldte han sig
som Elev ved det kgl. Teaters Danseskole, blev
16 Aar gl Figurant, men gjorde sig mest
bemærket ved sit musikalske Nemme, der
forskaffede ham Stillingen som Balletrepetitør
(1776) og 3 Aar efter som Violinist i Kapellet.
Allerede dengang havde S. gjort sig bemærket
ved sine Kompositioner til Balletbrug ell. for
Violin og vandt meget Bifald ved sin Musik til
Galeotti’s Ballet »Kærlighedens og Mistankens
Magt« (1780). Trods sin Ungdom og sin
mangelfulde teoretiske Uddannelse — S. var i alt
væsentligt Autodidakt — vandt han hurtig
frem som Balletkomponist og som Violinist, og
da han 1789 drog til Paris, Dresden og Berlin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free