Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schari, - Scharkieh - Scharling, Carl Emil - Scharling, Carl Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Litt.: Lenfant, La découverte du centre
de l’Afrique [1909]).
C. A.
Scharkieh [∫ar’ki.je], Scharkîye (ɔ:
den østlige), Mudirieh (Prov.) i Nedreægypten,
S. f. Mensaleh-Søen. 3424 km2 med (1917)
955497 Indb. ell. 279 paa 1 km2. Hovedstaden
er Zagasig.
C. A.
Scharling [’sjar-], Carl Emil, teologisk
Professor, f. 28. Juli 1803 i Kbhvn, d. 17. Juni
1877 smst., blev cand. theol. 1825 og mag. art.
1828 paa en Afh. De Stedingis, et frisisk Folk
i Oldenburg. Han kom saa paa Udenlandsrejse,
var borte et Aars Tid og var derefter Lektor
ved Sorø Akademi, i hvilken Stilling han
fortsatte sine Studier. 1834 blev han Prof. i Teologi
ved Univ., og hans Fag her blev efter nogle
Aars mere omfattende Virksomhed nytest.
Eksegese og Isagogik. Især paa det sidstnævnte
Fags Omraade indlagde han sig megen
Fortjeneste. Det var paa de Tider, da F. C. Baur’s
Tendenskritik af det ny Test. blændede mange,
men S. forstod at bedømme den med
Besindighed, og gennem sin rolige Hævdelse af den
positive Opfattelse med al Anerkendelse af det
berettigede i de ny Principper fik han en
afgørende Indflydelse paa de Studerende ved
Univ. Ved sin personlige Elskværdighed vandt
han sig i øvrigt en stor Vennekreds. Regeringen
tilbød ham 1851 Fyns Bispestol, men han afslog
Tilbudet. Hans Hovedskrifter er De Paulo
apostolo ejusque adversariis (1836), som er hans
Doktordisputats, lat. Fortolkninger til 2.
Korinthierbrev (1840) og til Jakob’s og Judas’
Breve (1841), »Paastanden om den kristne Kirkes
Ebionitisme gennem de tvende første
Aarhundreder« (Universitetsprogram, 1843), »Har det
fjerde Evangeliums Forfatter gjort Fordring
paa hist. Troværdighed for sine Beretninger?«
(Program 1844) og »Mystikeren Michael Molinos’
Lære og Skæbne« (1852). Fra 1837—61 udgav S.
sammen med C. T. Engelstoft først »Theologisk
Tidsskrift« og derefter »Nyt Theologisk
Tidsskrift«, og i begge har han skrevet adskillige
Afh. 1880 udkom hans »Theologiske Afh.«,
udgiven af hans Søn J. P. C. S. (Litt.: J. P. C.
Scharling har skildret hans Levned i
førnævnte Værk; F. Torm, »C. E. S. Et
Mindeord« [i »Theologisk Tidsskrift«, 1903]).
A. Th. J.
Scharling [’sjar-], Carl Henrik, dansk
Teolog og æstetisk Forf., ovenn. C. E. S.’s Søn,
f. i Kbhvn 3. Maj 1836, d. smst. 6. Juni 1920.
S. blev cand. theol. 1859. Allerede to Aar i
Forvejen havde han vundet et Accessit for
Besvarelsen af Univ.’s Prisopgave, og nu fortsatte
han sine teol. Studier, der navnlig drejede sig
om Søren Kierkegaard, Richard Rothe og
Schleiermacher. 1859 skrev han en større Afh.
i »Nyt Tidsskrift«: »Om det Sædeliges Begreb«.
Fra 1860—63 var S. paa Rejse i
Udlandet. Han besøgte blandt andet Grækenland,
Ægypten og Palæstina, studerede ved forsk.
tyske og schweiziske Univ., navnlig i Erlangen
under Thomasius og Hofmann, tilbragte en
Vinter i Rom og drog endelig gennem Frankrig,
Holland, England og Skotland, idet han alle
Vegne studerede baade de særlige teol. og
kirkelige Forhold og de kulturelle og Aandslivet i
det hele. Nogle af Rejseresultaterne og
Rejseoplevelserne nedlagde han senere i Bøgerne
»Breve fra Holland« (1864), »Grækenland«
(1866) og »En Pilegrimsfærd i det hellige Land«
(1876). Efter sin Hjemkomst blev S. Redaktør
af »Evangelisk
Ugeskrift«,
hvis Titel
senere ændredes til
»Ugeblad for
den danske
Folkekirke« og
atter senere til
»Dansk
Tidsskrift for Kirke-
og Folkeliv,
Litteratur og
Kunst«, og han
redigerede
Bladet til 1870.
1865 blev S.
Licentiat paa
en Afh. om
»Den nyere
hollandske
Teologi«, og 1867 fik han Ansættelse ved Univ.
som midlertidig Docent i Etik. Derefter fulgte
1870 Udnævnelsen til teol. Prof. 1872—74
udkom S.’s egl. Hovedværk »Menneskehed og
Kristendom« (2 Bd), en Historiens Filosofi, i
hvilket han aandfuldt og originalt skildrer
Menneskeslægtens aandelige, religiøse og kulturelle
Udvikling og viser, hvorledes Kristendommen
bringer Mennesket op paa Højdepunktet af
Udviklingen. Værket er oversat paa Tysk og
Fransk. Ved Univ.’s 400 Aars Fest 1879 skrev
S. Festskriftet, der handler om »Jacob Böhmes
Theosofi«, og erhvervede sig derved den teol.
Doktorgrad. Ved 400 Aars Dagen for Luther’s
Fødsel 1883 holdt S. Mindetalen paa Univ. og
skrev tillige »Den lutherske Dogmatik over for
Nutidens kirkelige og videnskabelige Krav«.
1884—86 udkom »Kristelig Sædelære efter
evangelisk-luthersk Opfattelse«, et strengt
systematisk Værk, hvor Forf. nøje begrænser det
sædelige Liv til Villieslivet og bestemt hævder
Villiens Frihed. 1897 udkom »Religionens Stilling
i det menneskelige Aands- og Sjæleliv«
(Universitetsprogram) og 1901 »Det svunde og det
vundne, Tanker og Overvejelser ved
Aarhundredskiftet«. 1905 begyndte han Udgivelsen af
sin Dogmatik, der udkom i 5 Bd og sluttede
1913. Som Teolog var S. udpræget konfessionel,
mest beslægtet med Thomasius, men dog
adskillige Streger nærmere ved den egl.
reformatoriske Opfattelse, og baade i Skrift og Tale
har han stadig staaet som Lutherdommens tro
Vogter. Hans vidtfavnende aandelige
Interesser, der gik langt ud over de specifikt teol.,
i Forbindelse med en ualmindelig Lethed til at
klare og udtrykke Tankerne gjorde ham til
selvskreven Autoritet i kirkelige Lejre, og han
holdt sig heller ikke tilbage, naar afgørende
Spørgsmaal drøftedes. Han har tværtimod været
en ret ivrig Polemiker, og hans Polemik har
været vendt mod fl. forsk. Sider, stadig dog
saaledes, at han søgte nær Tilknytning til
Luther’s Tanker som det faste Udgangspunkt.
Mod G. Brandes skrev han saaledes 1886
 |
| C. H. Scharling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
